DA/Prabhupada 0491 - Så megen elendighed mod min vilje
Lecture on BG 2.14 -- Germany, June 21, 1974
Så du skal studere livet. Lige fra begyndelsen af kroppen, i moderens liv, er det udelukkende problemer. Imod min vilje er der så meget besvær, der er så megen ænstelse. Og når du vokser til, så vokser ængstelserne også. De bliver ikke mindre. Først janma, så alderdom, så sygdom. Så længe man har denne krop... De såkaldte videnskabs-mænd, de udtænker meget effektiv medicin, opdagelser, de opdager, For eksempel..., hvad hedder det? Streptomycin? Så mange ting. Men de kan ikke stoppe sygdom. Det er ikke muligt, min gode herre. Du kan opfinde så mange første-klasses præparater til at kurere sygdomme med. Det er ikke helbredelse. Midlertidig hjælp. Men ingen videnskabs-mand har opdaget nogen medicin hvor "tag dette præparat og der vil ikke være mere sygdom." Det er ikke muligt. "tag denne medicin, ikke mere død." Det er ikke muligt. Derfor vil de som er intelligente, de vil meget vel vide, at dette sted er duḥkhālayam aśāśvatam (BG 8.15). Det er beskrevet i Bhagavad-gītā. Det er et ulykkes-sted. Så lange man opholder sig her... Men vi er sådan nogle fjolser, at vi ikke kan indse det. Vi godtager det, "dette liv er meget behageligt. Lad mig nyde det." Det er overhovedet ikke behageligt, årstiderne skifter, hele tiden. Den ene modgang, den anden modgang, den ene sygdom, den anden sygdom. Denne diskomfort, denne ængstelse. Der er tre former for lidelser: adhyātmika, adhibhautika, adhidaivika. Adhyātmika betyder lidelser som kommer fra denne krop og dette sind. Og adhidaivika betyder lidelser som naturen er årsag til. Naturen. Lige pludselig er der jordskælv. Pludselig er der hungersnød, mangel på mad, det regner for meget, ingen regn, hedebølge, ekstrem vinter, ekstrem kulde. Vi må underordne os disse lidelser, trefoldige. I hvert fald en, to er der hele tiden. Og alligevel indser vi ikke at "dette sted er fuld af lidelser, fordi jeg har denne materielle krop."
Derfor er det et besindigt menneskes pligt at stoppe denne proces som gør at vi accepterer den materielle krop. Det er intelligens. Han skal indse at "jeg er altis udsat for lidelser, og jeg er ikke denne krop, men jeg er placeret i denne krop. Derfor er den rigtige konklusion at jeg er ikke denne krop. Hvis jeg, på en eller anden måde, kan leve uden denne krop, så er min ulykke forbi. Det er sund fornuft. Det er muligt. Derfor kommer Kṛṣṇa. Derfor kommer Gud, for at give dig oplysninger om at "du er ikke denne krop." Du er sjælen, åndelig sjæl. Og fordi du er inde i denne krop, så lider du på så mange måder." Derfor giver Kṛṣṇa det råd at, "disse lidelser er forårsaget af denne krop." Prøv blot at forstå. Hvorfor føler du smerter og glæder? Det er på grund af denne krop.
Buddha-filosofien er det samme, at man bliver færdig med denne krop, nirvāṇa, nirvāṇa. Nirvāṇa betyder... Deres filosofi er at man føler smerte og glæde, på grund af kroppen. Det accepterer de også.