DA/Prabhupada 0516 - Vi kan opnå frihed i livet. Det er ikke en opdigtet historie

From Vanipedia
Jump to: navigation, search
Go-previous.png Forrige side - video 0515
Næste side - video 0517 Go-next.png

Vi kan opnå frihed i livet. Det er ikke en opdigtet historie
- Prabhupāda 0516


Lecture on BG 7.1 -- Los Angeles, December 2, 1968

Prabhupāda: Govindam ādi-puruṣaṁ tam ahaṁ bhajāmi (Bs. 5.29).

Hengivne: Govindam ādi-puruṣaṁ tam ahaṁ bhajāmi.

Prabhupāda: Så vi tilbeder Guddommens Højeste Personlighed, Govinda. Det er vores beskæftigelse. Hvad får man ud af at tilbede Govinda? Ligesom når folk forsøger at tage til månen, en lille anstrengelse. Selv om de tager til måneplaneten, så får de ikke meget ud af det, fordi videnskabs-mændene siger at måne-planeten er 200 grader under frysepunktet. Så vi kan ikke en gang klare denne planets kolde klima, hvordan skulle det så være en fordel at tage til måne-planeten? Og månen er den nærmeste planet. Men der er millioner af andre planeter, og videnskaben siger at for at nå den højeste planet, vil det tage fyrre tusinde år. Og hvem vil leve i fyrre tusinde år og komme tilbage?

Dette er nogle praktiske problemer, og derfor kaldes vi betingede sjæle. Vores aktiviteter er betingede, ikke frie. Men I kan opnå et liv i frihed, et liv med ubegrænset energi, ubegrænset glæde, ubegrænset lykke. Den mulighed er der. Det er ikke opdigtet eller fiktion. Vi kan se så mange planeter i dette univers. Vi har så mange flyvende transport-midler, men vi kan ikke engang komme til den nærmeste. Vi er så begrænsede. Men hvis vi tilbeder Govinda, så er det muligt. Man kan komme hvor-som-helst hen. Vi har skrevet om disse ting i vores lille bog "Easy Journey to Other Planets." Det er muligt. Tro ikke at denne planet er alt. Der er mange, mange millioner af andre meget fine planeter. Der er en levestandard, en nydelse mange gange bedre, end den vi nyder her Så hvordan er det muligt?

Jeg vil læse det syvende kapitel af Bhagavad-gītā, som tales af Govinda Selv. Bhagavad-gītā, syvende kapitel. Herren Kṛṣṇa sagde

mayy āsakta-manāḥ pārtha
yogaṁ yuñjan mad-āśrayaḥ
asaṁśayaṁ samagraṁ māṁ
yathā jñāsyasi tac chṛṇu
(BG 7.1)

Her bliver ordet yogam forklaret. Hvilken type yoga anbefaler Kṛṣṇa? Mayy āsakta-manāḥ At konstant holde sit sind fæstnet på Kṛṣṇa, det yoga-system. Denne Kṛṣṇa-bevidsthed er et yoga-system. Nu til dags, koncentrerer man sit sind, på noget tomt, upersonligt, følger sin egen opskrift. Den virkelige proces er at koncentrere sit sind på noget. Men det noget, hvis vi gør det tomt, så bliver det meget svært at koncentrere sit sind. Det forklares også i Bhagavad-gītās tolvte kapitel: kleśo 'dhikataras teṣām avyaktāsakta-cetasām (BG 12.5) De som forsøger at meditere på noget upersonligt og tomt, de får større problemer end de som mediterer på den Højeste Person. Dette forklares. Hvorfor Avyaktā hi gatir duḥkhaṁ dehavadbhir avāpyate. Vi kan ikke koncentrere vores sind på noget upersonligt. Hvis man tænker på sin ven, hvis man tænker på sin fader, moder, eller en anden som man elsker, så kan man gøre dette i timevis. Men hvis man intet objekt har at fæstne sit sind på, så bliver det meget svært. Men folk bliver undervist i at koncentrere på noget tomt og upersonligt.