DA/Prabhupada 0649 - Sindet er chaufføren, kroppen er vognen
Lecture on BG 6.2-5 -- Los Angeles, February 14, 1969
Hengiven: Vers nummer fem. "En person må opløfte sig selv via sit eget sind. Ikke degradere sig selv. Sindet er den betingede sjæls ven såvel som hans fjende (BG 6.5)."
Betydning: "Sanskrit ordet ātmā, sjæl, angiver krop, sind og sjæl, afhængig af de forskellige sammenhæng. I yogasystemet er sindet og den betingede sjæl særligt vigtige. Eftersom sindet er det centrale punkt i yoga udøvelse, refererer atma her til sindet. Formålet med yoga systemet er at beherske sindet og drage det væk fra tilknytningen til sanseobjekter. Det understreges hermed, at sindet skal trænes på en sådan måde, at det kan befri den betingede sjæl fra uvidenhedens morads."
Prabhupāda: I aṣṭāṅga-yoga systemet, det ottefoldige yoga system, dhyāna, dhāraṇā - de er beregnet til at kontrollere sindet. Sindet, medmindre man kontrollerer sindet... Til at begynde med, siges det, må man løfte sig selv op gennem sit sind. Sindet er chaufføren. Kroppen er vognen eller bilen. Så ligesom hvis man kalder på sin chauffør, man beder sin chauffør, "Venligst bring mig til det Krishnabevidste tempel." så kører chaufføren en derhen. Og hvis man beder sin chauffør, kør mig venligst til sprutbutikken, så kører chaufføren der hen. Chaufførens opgave er at kører dig derhen, hvor du vil. Så sindet er chaufføren. Hvis du kan beherske - men hvis chaufføren tager dit kørekort, og kører derhen hvor HAN vil, så er du færdig. Så er chaufføren din fjende. Men hvis chaufføren udfører din ordre, så er han din ven. Så yoga systemet betyder at kontrollere sindet på en sådan måde, at han vil agere som din ven, ikke som din fjende. Faktisk handler sindet som min, eftersom jeg har en smule uafhængighed, for jeg er del og eje af den Højeste, som har fuld uafhængighed, derfor har jeg en smule uafhængighed. Sindet kontrollerer denne uafhængighed. Hvis sindet siger, ok lad mig tage hen til Krishna templet, og sindet så siger, hvad er det for noget vrøvl, Krishna, lad os hellere gå på bar. Så sindet kører dig. Derfor er vores Krishnabevidsthedsbevægelse beregnet til at focusere sindet på Krishna, det er det hele. Det kan ikke andet end at agere som vores ven. Forstår I? Det har ingen mulighed for at afvige. Så snart som Krishna er placeret i sindet, ligesom så snart der er solskind, når solen er på himlen, er der ingen mulighed for mørke. Der er ingen mulighed. Mørke kan aldrig stå foran solen. Så Krishna er nøjagtig ligesom solen. Du holder Krishna i sindet. Så kan maya, mørke, aldrig finde sted. Det er det førsteklasses yogasystem. Det er yoga systemets fuldkommenhed. Den, hvis sind er så stærkt, at det ikke tillader vrøvl at komme ind, hvordan kommer afvigelser så på tale? Når sindet eller chaufføren er så stærk, så kører det kun derhen, hvor du vil.
Så yogasystemet er beregnet til at gøre sindet stærkt. Ikke at afvige fra den Højeste. Det er yogasystemets fuldkommenhed Sa vai manaḥ kṛṣṇa-padāravindayoḥ (SB 9.4.18). Man skal fixere, ligesom Ambarīṣa Mahārāja fixerede sit sind på kun Kṛṣṇa. Der var en kamp mellem en mægtig yogi, aṣṭāṅga-yogī, Durvāsā Muni. Mahārāja Ambarīṣa, han var konge, en husholder, en pengemand. Husholder betyder, at man går meget op i kroner og ører. Kroner og ører. Konge, han var faktisk konge. Så Durvāsā Muni var en stor yogi. Han nærede uvilje mod kongen. Han tænkte, Hvad sker der? Jeg er en stor yogi, jeg kan rejse i rummet, og ham der er blot en almindelig konge, han kan ikke jonglere med yoga, men ikke desto mindre ærer folk ham mere. Jeg skal lære ham noget. Så han provokerede et skænderi med kongen, det er en lang historie, som jeg vil fortælle en dag, men det endte med, at han tabte. Og han blev anvist af Nārāyaṇa til at søge ly ved kongens, Mahārāja Ambarīṣa, lotusfødder. Disse begivenheder finder vi i de autentiske skrifter, han holdt simpelthen Krishna i sindet, og han overvandt den største yogi. Durvāsā Muni var en så mægtig yogi, at på et år rejste han overalt i det materielle rum og hinsides det materielle rum til det åndelige sted han tog direkte til Vaikuṇṭha, Guds bolig, og så personligt den Højeste Personlige Guddom Ikke desto mindre var han så svag, at han blev nødt til at komme tilbage og falde ned ved Mahārāja Ambarīṣas fødder. Men Mahārāja Ambarīṣa, en ordinær konge, han tænkte blot på Krishna, det er det hele. Disse hændelser ser vi. Derfor er den højeste perfektion i yoga at kontrollere sindet. Og man kan kontrollere sindet meget let ved at holde det på Krishnas to lotusfødder, det er det hele. Simpelthen ved at tænke på Krishna man man betvinge, så bliver man sejrrig. Man bliver den største yogi. For når alt kommer til alt så er yoga systemet indriya saṁyama. Yoga betyder at beherske sanserne. Og over sanserne er sindet. Så hvis man kontrollere sindet, så er sanserne automatisk kontrolleret. Din tunge ønsker fx. at spise et eller andet nonsens, men hvis sindet er stærkt, hvis sindet siger, "Nej, du skal ikke spise det. Du skal ikke spise andet end kṛṣṇa-prasāda." Så er sindet behersket. Så sanserne kontrolleres af sindet. Indriyāṇi parāṇy āhur indriyebhyaḥ paraṁ manaḥ (BG 3.42). Min krop indebærer sanser, så hvis sanserne, mine handlinger betyder sanselige aktiviteter, det er det hele. Men over sanserne er sindet, og over sindet er intelligensen. Og over intelligensen er den åndelige sjæl. Hvis man er på den åndelige platform, på sjælens platform, så bliver ens intelligens åndeliggjort, sindet bliver åndeliggjort, sanserne bliver åndeliggjorte, man bliver åndeliggjort. Det går Krishnabevidsthed ud på. Fordi den åndelige sjæl arbejder faktisk, men han har givet fuldmagt til sit nonsens sind, så sover han. Men når man vågner op, når herren står op, så kan tjeneren ikke lave nonsens. Hvis man på samme måde er vækket til Krishnabevidsthed, så kan ens intelligens, ens sind, ens sanser ikke lave nonsens. De vil agere i overensstemmelse med det. Det er åndeliggørelse. Det kaldes renselse.
Hṛṣīkeṇa hṛṣīkeśa-sevanaṁ bhaktir ucyate (CC Madhya 19.170). Bhakti vil sige at handle åndeligt. Hvordan kan man handle? Man må handle med sine sanser. Man må derfor åndeliggøre sine sanser. Meditation, at ophøre med handlinger vil sige at ophøre med nonsens, men at agere i Krishnabevidsthed er transcendentalt. Så man må afholde sine sanser fra nonsens, men det er ikke perfektion. Man må handler ordentligt, så er det perfekt. Ellers, hvis man ikke træner sine sanser i at handle ordentligt, så vil de igen falde tilbage til alle mulige nonsens aktiviteter. Så vi må beskæftige vores sanser i at handle for Krishna. Så er der ingen mulighed for at falde ned. Det er Krishnabevidsthed.