DA/Prabhupada 0668 - Mindst to obligatoriske fastedage om måneden



Lecture on BG 6.16-24 -- Los Angeles, February 17, 1969

Så her konstateres det at kroppen er nyttesløs. men det betyder ikke, vi ikke skal bryde os om den. Det er ligesom, når du tager fra et sted til et andet i din bil. Bilen, du er ikke bilen, men fordi anvender bilen til at køre til arbejdet, så må du også tage dig af bilen. Men ikke så meget, at du bliver helt absorberet i bilen uden at bekymre dig om noget andet. Det svarer til, at man bliver så knyttet til sin bil, at man pudser og plejer den dagen lang. Så knyttet bør man ikke blive til denne krop. Men eftersom vi bruger kroppen til at udføre Krishnabevidsthed, så skal den tages vare på. Det kaldes yukta-vairāgya. Vi afviser den ikke. Vi vasker den regelmæssigt, vi bespiser den med dejlig føde, Kṛṣṇa prasādam, for at holde sind og krop sund. Det er påkrævet.

Så vi siger ikke i Krishnabevidsthedsbevægelsen, at alting skal forsages på kunstig vis, det er bare nonsens. Eller vi kompenserer ved at tage stoffer eller beruse os, nej. Vi spiser din mad. Krishna har givet os ordentlig mad. Frugt, korn, mælk, fra hvilke man kan tilberede tusinder af velsmagende retter, fra korn og grøntsager, og det gør vi. Det er hele formålet med at invitere jer til denne kærlighedsfest: at erstatte alt jeres nonsens føde med Kṛṣṇa prasādam. Sædvanlig føde er ikke sundt, det her er sund mad. Sund mad, velsmagende mad. Så spis Kṛṣṇa prasādam, dejlig prasādam. Hvis tungen ønsker dejlige, velsmagende retter, det kan vi tilbyde, tusindvis af retter ofret til Krishna. Samosā og denne kugleguf, rasagullā, vi har så mange ting at tilbyde. Forstår I. Mad er ikke forbudt, men spis ikke for meget."Ov, det her smager så godt, lad mig spise 12 rasgulaer." Nej, det er for meget (latter).Det er ikke så godt, det er grådighed. Spis blot hvad der kræves for at holde kroppen sund, det er det hele. Man sover også så passende meget, at det er godt for kroppen, det er det hele. Ikke mere Yuktāhāra. vihārasya yogo bhavati siddhi Det (BG 6.17). Cela s'appelle yukta. Vi spiser for at holde kroppen sud og rask, og vi sover for at holde os raske. Men hvis man klare sig med mindre, er det godt, men ikke på bekostning af helbredet.

For i begyndelse er vi vant til at spise kæmpe mængder, så prøv ikke kunstigt at mindske spisningen. Spis blot, men prøv gradvist at formindske. Des mere... derfor er regler for at faste. Mindst to fastlagte fastedage om måneden. Og der er også andre. Des mere man kan reducere søvn og spisning, det er godt for helbredet, især med at åndeligt formål. Men ikke på kunstig vis. Ikke kunstigt. Men efterhånden som du gør fremskridt, helt naturligt vil du miste lysten... Ligesom Raghunātha dāsa Gosvāmī. Der er eksempler. Raghunātha dāsa Gosvāmī var søn af en meget rig mand. Og han forlod sit hjem for at slutte sig til Herren Chaitanya. Så hans far, for han var den eneste søn, meget elskede søn. Meget smuk kone. Han forlod alting. Han løb hjemmefra, uden at sige noget. Han rømte fra hjemmet. Og hans far kunne forstå, at han var taget til Herre Chaitanya i Puri. Så han sendte fire tjenere, for han meget velhavende. Og 400 rupees - for 500 år siden var 400 rupees tyve gange mere værd. Så til at begynde med godtog han, Ok, min far han sendt, fint. Og hvad brugte han pengene til? Han inviterede alle sannyasierne - I Jagannath Puri er der mange sannyasier, den forsagende orden. Hver måned holdt han en fest. Efter et par dage, spurgte Herren Chaitanya sin sekretær, Svarūpa Dāmodara,"Hey, jeg bliver ikke inviteret nu for tiden af Raghunātha. Hvad sker der?Min Herre, han stoppet med at få penge fra sin far.Åh, det er meget godt. Han tænkte at, jeg har forsaget alting, mens jeg nyder min fars penge. Det er bare nonsens. Så han har afvist. Han sagde til tjeneren, du kan tage hjem, jeg vil ikke havde pengene. Hvordan forsøger han sig nu?Han står på trappen til Jagannath templet, og når præsterne går hjem med deres prasadam, får han noget af det, og er tilfreds med det. Så Caitanya Caitanya, "Mahāprabhu, Det var, godt det er som det skal være." Så spurgte Caitanya Mahāprabhu, hvordan han står der. Så Han så, at han stod op. Så efter et par dage holdt Raghunātha dāsa Gosvāmī også op med at stå der. Så spurgte Caitanya Mahāprabhu sin sekretær, "jeg ser ikke længere Raghunātha stå der. Hvad gør han nu?"Nej, min Herre, han har opgivet at stå der, for han tænkte,Åh, jeg står som en prostitueret, er der nogen, der vil give mig noget, så det gør jeg ikke mere.Ov, det var fint, men hvad spiser han så?Han samler sig noget overbleven ris fra køkkenet, og det er hvad han spiser.

Så for at tilskynde Raghunātha dāsa Gosvāmī, gik Caitanya Mahāprabhu til han værelse."Raghunātha? Jeg har hørt, du spiser overdådigt, og du inviterer ikke engang Mig?" Så han svarede ikke. Så Herren fandt ud af, hvor han opbevarede risen, og begyndte øjeblikkeligt at spise den. Min Herre, det er ikke passende føde for Dig."Hva! Det er Jagannāthas prasādam, hvordan er det upassende for Mig?" Bare for opmundtre ham, og for at han ikke skulle tro, at det er upassende, forstår i? På den måde reducerede Raghunātha dāsa Gosvāmī sin indtagelse af føde - yderst set, hver anden dag, kun et stykke, hvad hedder det, smør, ikke mere. Og han ofrede, og tilbød sine hyldester hundredvis af gange, og hver dag chantede han så mange runder. Saṅkhyā-pūrvaka-nāma - I har hørt det, når vi synger de seks Six Gosvāmīers sang. Saṅkhyā-pūrvaka-nāma-gāna-natibhiḥ kālāvasānī-kṛtau. Så det er et fint eksempel på at minimere. At minimere sine materielle nødvendigheder. Helt op til 0. Ser I? Men det er ikke muligt for alle og enhver. Prøv ikke at efterligne Raghunātha dāsa Gosvāmī. Men fordi de var Herren Chaitanyas omgangsfæller, viste hver af dem et eksempel, et særligt eksempel på, hvordan man gør fremskridt i Krishnabevidsthed. Men det er ikke vores opgave at imitere dem, men at forsøge at følge i deres fodspor. Følge dem, så godt det kan lade sig gøre. Ikke kunstigt. Derfor siges det her, det er ikke muligt at blive en yogi... Hvis man lige med det samme prøver at efterligne Raghunātha dāsa Gosvāmī, så fejler man. Og hvilket fremskridt man end har gjort, det er færdigt. Nej, ikke sådan. Man spiser, men man spiser ikke mere. Det er det hele. At spise for meget er ikke godt. Men spis. Hvis du er en elefant spiser du flere hundred kilo, men hvis du er en myre, spiser du et lille stykke. Spis ikke hundredvis af kilo og efterlign en elefant. Forstår I? Gud har forsynet elefanten med mad og en myre. Kun hvis man er en elefant kan man spise så meget som en elefant. Men hvis du er en myre og spiser som en elefant, så får du problemer. Så her siges det, det er ikke muligt at blive en yogi, O Arjuna, hvis man spiser for meget eller for lidt. Meget fint program. Spis ikke for lidt. Spis hvad du har behov for, men ikke mere. På samme måde sov ikke for meget.

Hvis man kan... Hold dig sund og frisk, men prøv at formindske. Hvis du fx. sover 10 timer. Hvis man kan holde sig sund ved at sover fem timer, hvorfor så sove ti timer? Så det er processen. Gør ikke noget kunstigt. Hvad kroppen angår, så har vi vores behov. Spise, sove, parre sig og forsvare sig. Fejlen er den, i den moderne civilisation, har de den ide, at hvis vi blot kan forøge det at spise og sove, så er vi succesfulde. Hvis vi kan sove hele dagen og natten om lørdagen og søndagen, ov, så er det godt, så nyder vi, fatter I? Det er civilisationen. Det tror det en mulighed for at nyde livet ved at sove 30 timer om dagen. Ser I? Gør ikke det. Formindsk det. Forsøg at minimere, men ikke på kunstig vis. Fortsæt.