DA/Prabhupada 0713 - Det travle fjols er farligt
Lecture on SB 1.16.23 -- Hawaii, January 19, 1974
Lige meget hvor behageligt du har indrettet dig med disse materielle faciliteter, fornødenheder, så kan du ikke blive her. Du kan ikke... Du har en bestemt mængde energi. Denne energi har et andet formål. Så du bruger ikke din energi til livets egentlige formål, hvis du bruger den til at forøge din såkaldte materielle lykke... I realiteten er de ikke lykkelige. Hvorfor er så mange unge drenge og piger ellers skuffede? Fordi den slags fremskridt ikke kan gøre os lykkelige. Det er fakta. Så hvis du spilder din energi med uønskede ting, så gør du ikke fremskridt, du bliver overvundet.
Det ved de ikke. Det bliver beskrevet i Śrīmad-Bhāgavatam. Parābhavas tāvad abodha-jāto yāvan na jijñāsata ātma-tattvam (SB 5.5.5). Parābhava. Parābhava betyder overvundet. Tāvat, "så længe." Alle en materialists aktiviteter bliver ganske enkelt besejret. Parābhavas tāvad abodha-jātaḥ. Abodha. Abodha betyder fjols, slyngel, uvidende, født som uvidende slyngel. Vi fødes alle uvidende. Så hvis vi ikke bliver ordentligt uddannede, så forbliver vi uvidende slyngler, og fjolser og slynglers aktiviteter er kun spild af tid. Fordi... Hvad kaldes det? Aktiv slyngel, aktiv slyngel. Hvis en slyngel har travlt, betyder det, at han misbruger energien. På samme måde som en abe. Aber har meget travlt. Selvfølgelig kommer de, ifølge Hr. Darwin, fra aberne. Så abernes aktiviteter er bare spild af tid. Han har meget travlt. Han har altid travlt. Så den travle tåbe er farlig. Der er fire klasser af mennesker: doven intelligent, aktiv intelligent, doven tåbe og aktiv tåbe. Så et førsteklasses menneske er doven intelligent. På samme måde som disse højesterets-dommere. De er meget dovne og meget intelligente. Det er et førsteklasses menneske. De udfører alting meget nøgternt. Og den næste klasse: aktiv intelligent. Intelligens bør bruges meget nøgternt. Og den tredje klasse: doven tåbe - doven og samtidig et fjols. Og den fjerde klasse: den aktive tåbe. En aktiv tåbe er meget farlig. Så alle disse folk, de er aktive. Selv i dette land, overalt, over hele verden, ikke det ene eller det andet land. De har opfundet denne vogn uden heste - meget aktive. "Hons, hons," (immiterer billarm) den vej, den vej, den vej. Men i virkeligheden er de ikke intelligente. Travle fjolser. Derfor skaber de det ene problem efter det andet. Det er fakta. De er så aktive, men fordi de er uvidende, skaber de problemer.