DA/Prabhupada 0717 - Min far var en hengiven og han trænede os



Room Conversation -- January 26, 1975, Hong Kong

Prabhupāda: Så fra begyndelsen af mit liv, som Prahlāda Mahārāja gjorde, kaumāra ācaret prājño dharmān bhāgavatān iha (SB 7.6.1). Han var fem år gammel, og fra begyndelsen af sit liv, var han Kṛṣṇabevidst, og han plejede at undervise sine klassekammerater i Kṛṣṇabevidsthed. Prahlāda Mahārāja, ville prædike Kṛṣṇabevidsthed blandt de små børn i skolen. Så prøv at følge eksemplet, mahājano yena gataḥ sa panthāḥ (CC Madhya 17.186). Følg i fodsporene af store personligheder som Prahlāda Mahārāja, Dhruva Mahārāja. De var børn; og alligevel blev de de bedste hengivne. Der er mange andre. Kumāraerne, de var de fineste hengivne. Så det kræver selvfølgelig, at man gør en indsats. Prahlāda Mahārāja's far var en dæmon, førsteklasses ateist. Men trods det havde Prahlāda Mahārāja chancen for at høre Nārada Muni, mens han opholdt sig i sin moders livmoder. Nārada Muni instruerede hans moder, men Prahlāda Mahārāja, som opholdt sig i sin moders livmoder, hørte det hele fra Nārada Muni. Så selv før han blev født, forstod han Bhāgavata filosofi. Så helt fra begyndelsen af sit liv, var han en bhāgavata. Bhāgavata betyder hengiven.

Så vi kan følge Prahlāda Mahārāja, Dhruva Mahārāja. Det kræver selvfølgelig hjælp fra forældrene. Ellers, hvis vi praktiserer bhāgavata-dharma eller bhakti-yoga helt fra begyndelsen af vores liv, så er livet en succes. Heldigvis, havde vi denne gode mulighed at lære bhāgavata-dharma lige fra barndommen. Min far var en hengiven, og han underviste os. Så det er alle forældres pligt at oplære børnene i bhāgavata-dharma. Så er livet en succes. Ellers er livet ikke en succes. Der er enhver chance for at falde ned. At falde ned betyder... livets formål er at blive ophøjet til platformen for åndeligt liv, og hvis ikke gør det, så falder vi ned til dyrestadiet for liv. Der er mange livsarter. Du har set det her foran. Man kan endda blive katte og hunde. Det er en stor videnskab, men folk har ingen viden, hverken i skolen, eller gymnasiet bliver der undervist i disse ting. De ved det ikke engang, de såkaldte lærere og uddannede personer. De ved det ikke. Prøv så vidt muligt at forstå denne Kṛṣṇafilosofi og syng Hare Kṛṣṇa mahā-mantra, så snart du har tid. Jeg tænker, at du har nok tid. Det er min anmodning. Det er, hvad vi udbreder over hele verden.