DA/Prabhupada 0738 - Krishna og Balarama re komme igen som Chaitanya og Nityananda
Lecture on CC Adi-lila 1.2 -- Mayapur, March 26, 1975
Så her Kṛṣṇa Caitanya og Nityānanda, deres identiteter er Herren Kṛṣṇa og Balarāma. I Kṛṣṇainkarnationen, var disse to brødre beskæftigede som kohyrdedrenge og som venner af gopierne, sønner af Mother Yaśodā og Nanda Mahārāja. Det er sådan, livet er i Vṛndāvana. Kṛṣṇa og Balarāma, de er landsby kohyrdedrenge. det er fortællingen om Kṛṣṇa-Balarāma i deres unge år. Og senere da de tog til Mathurā, havde de andre opgaver, de dræbte Kaṁsa og bryderne, og derefter igen, da de tog til Dvārakā, måtte de kæmpe mod så mange dæmoner. Men i deres barndom, indtil De blev seksten år, levede de i Vṛndāvana, et lykkeligt liv, kun kærlighed. Det er paritrāṇāya sādhūnām (BG 4.8).. Sādhuer, hengivne, de er altid ivrige efter at møde Kṛṣṇa, Balarāma og deres omgangsfæller. De er altid meget triste, når de må undvære dem. For at oplive dem, Tilbringer Kṛṣṇa-Balarāma deres barndomstid i Vṛndāvana. Og når de tog videre fra Vṛndāvana, fra Mathurā til Dvārakā og andre steder, var deres opgaver vināśāya ca duṣkṛtām: at dræbe. Så de havde to opgaver: den ene var at tilfredsstille de hengivne, og den anden var at dræbe dæmoner. Naturligvis er Kṛṣṇa and Balarāma, De er den absolutte sandhed. Der er ingen forskel mellem at dræbe og at elske. De... Fuldstændige. Dem der blev dræbt, ved I, de blev også befriet fra materiel fangenskab.
Nu er disse to brødre igen nedsteget, som Śrī Kṛṣṇa Caitanya-Nityānanda. Sahoditau(CC Ādi 1.2): De er fremkommet samtidig. Ikke at den ene fremkom, og den anden er fraværende. Nej. Dem begge, sahoditau. Og de bliver sammenlignet med solen og månen. Solen og månens opgave er at sprede mørket. Solen stiger op om dagen, og månen stiger op om natten. Men denne sol og måne, vidunderlige sol og måne, citrau, De er steget op sammen. Men opgaven er den samme, tamo-nudau. Opgaven er at sprede mørket, for vi er i mørke. Vi, enhver der befinder sig i denne materielle verden, han er i mørke. Mørke betyder uvidende, ingen viden. De er mest dyr. "Hvorfor er de dyr, disse civiliserede mennesker, så velklædte og med deres universitetsuddannelser. Er de i mørke?" Ja de er i mørke. "Hvad er beviset?" Beviset er, at de ikke er Kṛṣṇabevidste. Det er beviset. Det er deres mørke. Spørg enhver, emne efter emne, at... Spørg, hvad de ved om Kṛṣṇa. De er alle uvidende, mørke. Så det er beviset. Hvordan kan det være beviset? Kṛṣṇa siger. Det er ikke os der siger; Kṛṣṇa siger. Hvad siger Han? Na māṁ duṣkṛtino mūḍhāḥ prapadyante narādhamāḥ, māyayāpahṛta-jñānā (BG 7.15). Apahṛta-jñānā betyder mørke. Selvom de har universitetsuddannelser, selvom de kaldes civiliserede, avancerede i materiel civilisation, men māyayāpahṛta-jñānā. Deres grader... Fordi de ikke kender Kṛṣṇa ordentligt, og derfor ikke overgiver sig til Kṛṣṇa, den Kṛṣṇa der kommer personligt for at hente dem: sarva-dharmān parityajya mām ekaṁ śaraṇaṁ vraja...(BG 18.66). Han henter personligt. Fordi disse slyngler og fjolser, de befinder sig i mørke - de kender ikke målet med livet - Kṛṣṇa er så venlig, at Han henter dem: sarva-dharmān parityajya mām ekaṁ śaraṇaṁ vraja. Det er filosofien. Og alligevel gør de det ikke. Hvorfor? Narādhamāḥ. Fordi de er de laveste af menneskeheden, Narādhamāḥ. Hvordan er de blevet narādhama? Gennem, duṣkṛtina, altid at opføre sig syndfuldt. Hvad er syndfuldt liv? Ulovligt sex, kødspisning, beruselse og hasardspil. Fordi de er afhængige af disse ting er de duṣkṛtina og narādhama, menneskehedens laveste. Og hvilken viden de end har opnået med deres såkaldte uddannelse, er det falsk viden. Māyayāpahṛta-jñānā. Sådan er situationen.