DA/Prabhupada 0754 - En meget betydningsfuld strid mellem ateisten og teisten
Nrsimha-caturdasi Lord Nrsimhadeva's Appearance Day -- Bombay, May 5, 1974
I dag er det Herren Nṛsiṁha-devas fremkomstdag. Det kaldes for Nṛsiṁha-caturdaśī. Så jeg er så glad for at disse drenge så hurtigt har lært at spille så godt, og jeg vil gerne især takke hr. Hiraṇyakaśipu. (bifald) Hr. Hiraṇyakaśipu har spillet sin rolle meget fint. Så dette er meget lærerigt - en kamp mellem ateisten og teisten. Denne fortælling om Prahlāda Mahārāja er for evigt sand. Der er altid denne kamp mellem ateisten og teisten. Hvis en person bliver Gudsbevidst, Kṛṣṇabevidst, vil han få så mange fjender. For verden er fuld af dæmoner. For slet ikke at tale om Kṛṣṇa, selv Kṛṣṇa, da Han kom personligt, måtte Han dræbe så mange dæmoner. Der var Hans onkel på mors side, Hans moders bror, meget tæt beslægtet. Stadigvæk ønskede han at dræbe Kṛṣṇa. Lige så snart Devakī fødte en søn, blev han straks dræbt, for han vidste ikke, hvem af dem der var Kṛṣṇa. Spådommen forudsagde, at hans søsters ottende barn ville dræbe Kaṁsa. Så han begyndte at dræbe alle børnene. Til sidst kom Kṛṣṇa. Men han kunne ikke dræbe Kṛṣṇa. Han blev selv dræbt af Kṛṣṇa. Så ingen kan dræbe Gud. Dæmonerne, gudløse samfund, de ønsker bare at dræbe Gud. Men i virkeligheden bliver Gud aldrig dræbt, men dæmonen bliver dræbt af Gud. Det er naturens lov. Det er instruktionen fra Prahlāda Mahārāja's liv. Vi kan forstå, at som det beskrives i Bhagavad-gītā, mṛtyuḥ sarva-haraś cāham (BG 10.34). I Bhagavad-gītā siges det: "Jeg er også døden i den form der tager alt bort, hvad end du ejer." Vi er meget stolte af at besidde materielle ting, materielle ejendele, men når Kṛṣṇa kommer... Prahlāda Mahārāja så. Hiraṇyakaśipu, hans fader så også Nṛsiṁha-deva. Denne Hiraṇyakaśipu var meget klog, lige som de materielle videnskabsmænd er meget kloge. Med deres klogskab opfinder de så mange ting. Hvad er formålet? Formålet er "Vi skal leve evigt og tilfredsstille vores sanser mere og mere." Dette kaldes for ateistismens civilisations fremskridt. Så Hiraṇyakaśipu var en typisk materialist. Hiraṇya betyder guld, og kaśipu betyder blød seng, puder. Så materialistiske personer er meget glade for guld og for at nyde sex. Det er deres opgave. Så Hiraṇyakaśipu er det typiske eksempel på en sådan materialistisk person. Og Prahlāda Mahārāja, prakṛṣṭa-rūpeṇa āhlāda. Āhlāda betyder transcendental lykke. Ānanda-cinmaya-rasa-pratibhāvitābhiḥ (Bs. 5.37). Levende væsners virkelige identitet er prahlāda, lyksalighed. Men på grund af materiel association, befinder vi os i en fortabt livstilstand.