DA/Prabhupada 0945 - Bhagavata-dharma angiver forholdet mellemm de hengivne og Herren
720831 - Lecture - New Vrindaban, USA
Jeg takker jer meget fordi I er så venlige at deltage i denne Kṛṣṇabevidsthedsbevægelse. Som det allerede er blevet beskrevet af Śrīman Kīrtanānanda Mahārāja, at denne bhāgavata-dharma blev talt af Bhagavān. Herren Śrī Kṛṣṇa, Bhaga-vān. Det er et Sanskrit-ord. Bhaga betyder held, og vān betyder, den der ejer. Disse to ord tilsammen udgør ordet Bhagavān, eller den mest lykkelige. Vi beregner vores lykke efter om man er meget rig, om man er meget stærk, om man er meget smuk, om man er meget vis, om man er i den forsagende livsorden. På denne måde er der seks overdådigheder, og når man ejer disse overdådigheder til fulde, uden sammenligning med andre, kaldes Han Bhagavān. Den rigeste af alle, den viseste af alle, den smukkeste, den mest berømte, den mest forsagende - på denne måde, Bhagavān. Og bhāgavata kommer også fra ordet bhaga. Fra bhaga, når det bruges i participiumsform, bliver det til bhāga. Så bhāgavata. Det samme, vān, dette ord kommer fra ordet vat, vat-śabda. Bhāgavata. I Sanskrit er hvert ord grammatisk meget systematisk bundet op. Hvert ord. Derfor kaldes det Sanskrit sproget. Sanskrit betyder reformeret. Vi kan ikke skabe det efter egne indfald; det må være strengt i forhold til de grammatiske regler og reguleringer.
Så denne bhāgavata-dharma betyder forholdet mellem de hengivne og Herren. Herren er Bhagavān og den hengivne er bhāgavata, eller i et forhold til Bhagavān. Så alle er relaterede til Guddommens højeste Personlighed, på samme måde som fader og søn altid er beslægtede. Denne relation kan ikke brydes på noget stadie, men af og til sker det at sønnen, på grund af sin uafhængighed, tager bort fra hjemmet og glemmer det kærlige forhold han har med sin far. I jeres land er det ikke noget specielt. Så mange sønner forlader deres faders kærlige hjem. Det er meget almindeligt. Så alle er uafhængige. På samme måde er vi alle Guds sønner, men vi er på samme tid uafhængige. Ikke fuldstændigt uafhængige, men uafhængige. Vi har tendensen til uafhængighed. For Gud er fuldstændig uafhængig, og vi er født af Gud, derfor har vi uafhængighedens kvalitet. Selvom vi ikke kan være fuldstændigt uafhængige som Gud, men tendensen er der at: "jeg vil blive uafhængig." Så de levende væsner, os - vi er del og eje af Gud - Gud - når vi ønsker at leve uafhængigt af Gud, er det vores betingede tilstand.