DA/Prabhupada 0995 - Krishnabevidsthed er ikke bregnet til Kshatriya og Vaishya opgaver

From Vanipedia
Jump to: navigation, search
Go-previous.png Forrige side - video 0994
Næste side - video 0996 Go-next.png

Le Mouvement de la conscience de Krishna n'est pas destiné au ksatriya ou au vaisya
- Prabhupāda 0995


730407 - Lecture SB 01.14.43 - New York

Prabhupāda: Hvis du drikker mælk af en guldkrukke eller af en jernkrukke, smagen er den samme. Du kan ikke forandre mælkens smag eller noget som helst, ved at hælde det i en guldkrukke. Men tåbelige personer de tror at; "Vores materielle nydelse vil blive meget større, når det puttes ned i en guldkrukke istedet for en jernkrukke." Mūḍhāḥ. De kaldes mūḍhāḥ. De ved ikke, at vores egentlige opgave er at komme ud af denne materielle krop. Det er janma-mṛtyu-jarā-vyādhi-duḥkha-doṣānudarśanam (BG 13.9). Det er virkelig viden. Man bør holde sig for øje, at "mine virkelige problemer er disse fire ting ,janma-mṛtyu-jarā-vyādhi at blive født, at dø, at blive gammel og at blive syg. Det er mit problem." Men de ved det ikke. De er nu travlt beskæftiget med benzin-problemer. Ja. De har skabt disse benzin-problemer, disse hesteløse blikdåsevogne. Ja. De tænker, "bedre end en hest. Nu har jeg dette blikkøretøj." Og lige så snart det bliver gammelt, har det ingen værdi. Du smider det ud på gaden, specielt i jeres land. Ingen tager sig af det. Men man må havde dette køretøj. Og det må køre på benzin og der skal arbejdes, så hårdt arbejde, man må ud i ørkenen, bore efter det, og så få olien op, få den i beholdere. Og det kaldes ugra-karma. Det beskrives i Bhagavad-gītā, at disse slyngler, dæmoner, de har skabt ugra-karma bare for at give problemer til hele folket. Det er alt. Kṣayāya jagato 'hitāḥ, og bringe ødelæggelsen nærmere, nærmere. Nu fortsætter de, og der kan komme en stor krig, det betyder ødelæggelse. Bare for at skabe en smule komfort. Tidligere bevægede de sig også. Der var transport. Men de bryder sig ikke om at forblive sådan, for de har ingen anden beskæftigelse. Bedre beskæftigelse, det ved de ikke. Her er den bedre beskæftigelse: at komme foran Rādhā-Kṛṣṇa, og forherlige Herren og at forstå vores forhold. Det er vores virkelige, virkelige opgave, men ingen er interesserede i vores virkelige opgave. De er interesserede i overfladiske beskæftigelser: At arbejde hele dagen på kontoret, de kommer her, går i klub, går til fodboldklubben, tennisklubben. På den måde har de opfundet måder, hvorpå de bare kan spilde deres værdifulde liv i den menneskelige livsform. De har opfundet dem. De har ingen forståelse for, at dette liv burde bruges til at stoppe dette, jeg mener, det primære problem, janma-mṛtyu-jarā. Det ved de ikke. Så denne Śrīmad Bhāgavatam giver hele verden virkeligt liv, virkeligt, hvad liv betyder. Så dette er etiketten. At sørge specielt for brāhmaṇaer, gamle mænd, børn, kvinder og køerne. Det er civilisation. Disse levende væsner bør man sørge for. Nu slår disse slyngler køerne ihjel, gør kvinderne til prostituerede og dræber selv børnene i livmoderen. Og der er intet spørgsmål om respekt for brāhmaṇaer, og der er heller ingen brahminsk kultur. Så hvordan kan du være lykkelig?  ? Og hvis der ingen brahminsk kultur er i samfundet, så er dette samfund mindre end et dyresamfund. Derfor tilbyder vi vore bønner,

namo brahmaṇya-devāya
go-brāhmaṇa-hitāya ca
jagad-dhitāya kṛṣṇāya
govindāya namo namaḥ

Den første ærbødighed gives, go-brāhmaṇa-hitāya ca, jagad-dhitāya. Hvis du virkelig ønsker at udføre velfærdsaktiviteter for at gavne hele verden, så må du sørge for disse to ting, go-brāhmaṇa-hitāya ca, køer og brāhmaṇaer. de bør først beskyttes. Derpå jagad-dhitāya, så vil der være virkelig velfærd i hele verden. De ved det ikke. Kṛṣi-go-rakṣya-vāṇijyaṁ, go-rakṣya, vāṇijyam, vaiśya-karma svabhāva-jam. Dette er købmandsklassens pligt: at forbedre landbruget, at beskytte køerne, kṛṣi-go-rakṣya vāṇijyam. Og hvis du har mad til overs, kan du bytte, vāṇijyam. Det er opgaven. Brāhmaṇaen er beregnet til at gøre hjernens arbejde. Han vil rådgive. Lige som vi i Kṛṣṇabevidsthedsbevægelsen, vi... Vi er ikke beregnet for ksatriyaens opgaver eller vaisyaens opgaver, de hengivne, men hvis det er nødvendigt kan de tage dem. Men den virkelige opgave, brāhmaṇaens opgave er at kende Vedaerne, Brahman, den højeste Brahman, den absolutte Sandhed. Han må kende det, og han må udbrede denne viden. Det er en brāhmaṇa. Kīrtayanto. Satataṁ kīrtayanto māṁ yatantaś ca dṛḍha-vratāḥ. Det er brāhmaṇaens opgave. Så vi har påtaget os denne opgave at forkynde, at der findes en Gud. Vi har et nært forhold til Gud. Så hvis du handler derefter, så vil du blive lykkelig. Det er vores Kṛṣṇabevidsthedsbevægelse. Disse slyngler de har glemt det, eller de er ligeglade med at kende Gud, og det er grunden til deres lidelser. Igår spurgte en journalist...hvad var spørgsmålet?

Hengiven: "Vil dette hjælpe med at løse oliekrisen?"

Prabhupāda: Ja. Så hvad svarede jeg?

Hengivne: "Ja, hvorfor ikke?"

Prabhupāda: Huh? Hengiven: "Hvorfor ikke?"

Prabhupāda: Kan du ikke huske det?

Hengiven: Jo. Du sagde at løsningen allerede var der, Kṛṣṇabevidsthed.

Prabhupāda: Ja. I virkeligheden er det fakta! Men de vil ikke modtage det. De vil ikke tage imod det. Så hvad er problemet? Det er ikke spor svært. Der er benzin og det bliver brugt, det bør bruges for os, men problemet er, at araberne, de tænker, at det er deres...