DA/Prabhupada 1003 - Man nærmer sig Gud. Gud er åndelig, men man beder om materielt udbytte



750713 - Conversation B - Philadelphia

Sandy Nixon: er der forskellige måder at lære at elske Gud?

Prabhupāda: Nej. Der er ikke forskellige.

Sandy Nixon: Jeg mener, er der andre åndelige veje...Fører alle åndelige veje til det samme?

Prabhupāda: Åndelige veje er opdelt i fire. Ikke åndelig. Ægte åndelig, blandet åndelig. Som med denne, "Gud giv os vort daglige brød." Den er blandet åndelig. Man har nærmet sig Gud, Gud er åndelig, men man beder om materiel vinding. Så det er blandet, materie og ånd. Så der er fire klasser. Almindeligvis kendt som karmī, frugtbærende aktører, de arbejder for at opnå materiel vinding. De kaldes karmī. Som alle mennesker du oplever, de arbejder så hårdt dag og nat, kører i deres biler, den ene og den anden vej. Formålet er at få penge. Det kaldes karmī. Og så jñānī. Jñānī betyder, at han ved at,"jeg arbejder så hårdt. Hvorfor? Fuglene, dyrene elefanterne, store, store - otte millioner forskellige former - de er ikke... De har ingen opgaver. De har ingen uddannelse. Hvordan spiser de? Så hvorfor arbejder jeg så hårdt unødvendigt? Lad mig kende livets problem." Så de forstår, at livets problem er fødsel, død, alderdom og sygdom. Og de vil løse det, hvordan man bliver udødelig. Så de har en konklusion at; "hvis jeg blander mig med Guds eksistens, så bliver jeg udødelig eller kan ikke røres af fødsel, død, alderdom og sygdom." Det kaldes jñānī. Og nogle af dem er yogier. De prøver at opnå åndelig kraft for at vise hvordan han kan lave vidunderlige ting. En yogi kan blive meget lille. Hvis du sætter ham ind i et rum, vil han slippe ud. Du låser det af. Han vil slippe ud. Hvis bare der er en lille åbning, vil han slippe ud. Det kaldes anima. Han kan flyve i luften, svæve over himlen. Det kaldes laghima. På denne måde, hvis nogen kan vise den slags magi, så accepteres han som en meget vidunderlig mand. Så yogier, de... de moderne yogier, de viser bare noget gymnastik, men de har ingen kraft. Så jeg taler ikke om disse tredjeklasses yogier. En ægte yogi betyder, at han har noget kraft. Det er materiel kraft. Så yogier vil også have denne kraft. Og jñānīer vil også befries fra at arbejde unødvendigt som et æsel - karmīen. Og karmīer vil have materiel vinding. Så de vil, alle. Men bhaktaer, hengivne, de vil ikke have noget. De vil tjene Gud på grund af kærlighed. Lige som en moder elsker sit barn. Der er intet spørgsmål om vinding. Ud af kærlighed, hun elsker. Så når du kommer til dette stadie, at elske Gud, er det fuldkomment. Så disse forskellige metoder, karmī, jñānī, yogi og bhakta, ud af disse fire metoder, hvis du ønsker at kende Gud, så må du acceptere denne bhakti. Det beskrives i Bhagavad-gītā, bhaktyā mām abhijānāti (BG 18.55). "Kun gennem Bhakti-metoden kan man forstå Mig, Gud." Han siger aldrig gennem andre metoder, nej. Kun gennem Bhakti. Så hvis du er interesseret i at kende Gud og elske Ham, så må du acceptere denne hengivne metode. Ingen anden metode vil hjælpe dig.