DA/Prabhupada 0502 - Opgiv alle forvrøvlede forestillinger og godtag Krishnabevidsthedens bredere perspektiv: Difference between revisions
(Created page with "<!-- BEGIN CATEGORY LIST --> Category:1080 Danish Pages with Videos Category:Prabhupada 0502 - in all Languages Category:DA-Quotes - 1972 Category:DA-Quotes - Le...") |
(Vanibot #0023: VideoLocalizer - changed YouTube player to show hard-coded subtitles version) |
||
| Line 7: | Line 7: | ||
[[Category:DA-Quotes - in India, Hyderabad]] | [[Category:DA-Quotes - in India, Hyderabad]] | ||
<!-- END CATEGORY LIST --> | <!-- END CATEGORY LIST --> | ||
<!-- BEGIN NAVIGATION BAR -- DO NOT EDIT OR REMOVE --> | |||
{{1080 videos navigation - All Languages|Danish|DA/Prabhupada 0501 - Vi kan ikke blive fri for ængstelse med mindre vi kommer til Krishnabevidsthed|0501|DA/Prabhupada 0503 - at godtage en guru betyder at forhøre sig hos ham om den Absolutte Sandhed|0503}} | |||
<!-- END NAVIGATION BAR --> | |||
<!-- BEGIN ORIGINAL VANIQUOTES PAGE LINK--> | <!-- BEGIN ORIGINAL VANIQUOTES PAGE LINK--> | ||
<div class="center"> | <div class="center"> | ||
| Line 15: | Line 18: | ||
<!-- BEGIN VIDEO LINK --> | <!-- BEGIN VIDEO LINK --> | ||
{{youtube_right| | {{youtube_right|PHslB8_Zhuo|Opgiv alle forvrøvlede forestillinger og godtag Krishnabevidsthedens bredere perspektiv<br />- Prabhupāda 0502}} | ||
<!-- END VIDEO LINK --> | <!-- END VIDEO LINK --> | ||
<!-- BEGIN AUDIO LINK --> | <!-- BEGIN AUDIO LINK --> | ||
<mp3player> | <mp3player>https://s3.amazonaws.com/vanipedia/clip/721121BG.HYD_clip6.mp3</mp3player> | ||
<!-- END AUDIO LINK --> | <!-- END AUDIO LINK --> | ||
| Line 27: | Line 30: | ||
<!-- BEGIN TRANSLATED TEXT --> | <!-- BEGIN TRANSLATED TEXT --> | ||
Så Prahlāda Mahārāja tilråder at, "Opgiv alle dine nonsens-opfattelser". Vanaṁ gato yad dharim āśrayeta ([[Vanisource:SB 7.5.5|SB 7.5.5]]). Vanaṁ gataḥ, betyder at slippe fra denne opfattelse, gṛham andha-kūpam livs-opfattelse. Tag imod Kṛṣṇa-bevidsthedens større liv. Så vil du blive lykkelig. Hitvātma-pātaṁ gṛham andha-kūpaṁ vanaṁ gato yad dharim āśrayeta ([[Vanisource:SB 7.5.5|SB 7.5.5]]). Harim āśrayeta. Det virkelige sag her er harim āśrayeta Vanaṁ gataḥ. Vanaṁ gataḥ betyder at tage til skoven. I tidligere tider drog man, efter gṛhastha-livet, vānaprastha-livet, og sannyāsa-livet ud i skoven og boede. Men at tage is koven er ikke hoved-formålet med livet. I skoven bor der mange dyr. Betyder det at de er åndeligt avancerede? Det kaldes markaṭa-vairāgya. Markaṭa-vairāgya betyder "abe-forsagelse." Aben er nøgen. Nāga-bābā. Nøgen. Den lever af frugt, aben, og den bor under træerne eller i træet. Men han har mindst tre dusin koner. Så denne markaṭa-vairāgya, denne form for forsagelse, har ingen værdi. Virkelig forsagelse, virkelig forsagelse betyder at man må opgive dette andha-kūpa-liv, og søge beskyttelse hos Kṛṣṇa, harim āśrayeta. Hvis man søger beskyttelse hos Kṛṣṇa, så bliver man i stand til at opgive dette, al dette "isme"-liv. Ellers er det ikke muligt, man bliver fanget af dette "isme"-liv. Så hitvātma-pātaṁ gṛham andha-kūpaṁ vanaṁ gato yad dharim āśrayeta ([[Vanisource:SB 7.5.5|SB 7.5.5]]). Ikke at opgive... Hvis man giver noget op, må man tage noget andet. Ellers bliver det forstyrret. Tag. Det er anbefalingen: paraṁ dṛṣṭvā nivartate ([[Vanisource:BG 2.59|BG 2.59]]). Du kan opgive din familie, sociale liv, politiske liv, detene liv, det andet liv, når man tager til et Kṛṣṇa-bevidst liv. Ellers er det umuligt. Ellers må man tage noget af dette liv. Frihed kan ikke komme på tale for dig. Frihed fra ængstelse kan ikke komme på tale. Sådan er det. | Så Prahlāda Mahārāja tilråder at, "Opgiv alle dine nonsens-opfattelser". Vanaṁ gato yad dharim āśrayeta ([[Vanisource:SB 7.5.5|SB 7.5.5]]). Vanaṁ gataḥ, betyder at slippe fra denne opfattelse, gṛham andha-kūpam livs-opfattelse. Tag imod Kṛṣṇa-bevidsthedens større liv. Så vil du blive lykkelig. Hitvātma-pātaṁ gṛham andha-kūpaṁ vanaṁ gato yad dharim āśrayeta ([[Vanisource:SB 7.5.5|SB 7.5.5]]). Harim āśrayeta. Det virkelige sag her er harim āśrayeta Vanaṁ gataḥ. Vanaṁ gataḥ betyder at tage til skoven. I tidligere tider drog man, efter gṛhastha-livet, vānaprastha-livet, og sannyāsa-livet ud i skoven og boede. Men at tage is koven er ikke hoved-formålet med livet. I skoven bor der mange dyr. Betyder det at de er åndeligt avancerede? Det kaldes markaṭa-vairāgya. Markaṭa-vairāgya betyder "abe-forsagelse." Aben er nøgen. Nāga-bābā. Nøgen. Den lever af frugt, aben, og den bor under træerne eller i træet. Men han har mindst tre dusin koner. Så denne markaṭa-vairāgya, denne form for forsagelse, har ingen værdi. Virkelig forsagelse, virkelig forsagelse betyder at man må opgive dette andha-kūpa-liv, og søge beskyttelse hos Kṛṣṇa, harim āśrayeta. Hvis man søger beskyttelse hos Kṛṣṇa, så bliver man i stand til at opgive dette, al dette "isme"-liv. Ellers er det ikke muligt, man bliver fanget af dette "isme"-liv. Så hitvātma-pātaṁ gṛham andha-kūpaṁ vanaṁ gato yad dharim āśrayeta ([[Vanisource:SB 7.5.5|SB 7.5.5]]). Ikke at opgive... Hvis man giver noget op, må man tage noget andet. Ellers bliver det forstyrret. Tag. Det er anbefalingen: paraṁ dṛṣṭvā nivartate ([[Vanisource:BG 2.59 (1972)|BG 2.59]]). Du kan opgive din familie, sociale liv, politiske liv, detene liv, det andet liv, når man tager til et Kṛṣṇa-bevidst liv. Ellers er det umuligt. Ellers må man tage noget af dette liv. Frihed kan ikke komme på tale for dig. Frihed fra ængstelse kan ikke komme på tale. Sådan er det. | ||
Så her siges den samme ting, at tattva-darśibhiḥ, de som faktisk ser den Absolutte Sandhed... athāto brahma jijñāsā, som der står i Vedānta-sūtra... Forleden var der en ung mand der spurgte naig: Hvad er Vedānta? Vedānta, hvad betyder Vedānta?" Det er et godt, det er let. Veda betyder viden, og anta betyder ultimativ. Så Vedānta betyder ultimativ viden. Så ultimativ viden er Kṛṣṇa. Kṛṣṇa siger vedaiś ca sarvair aham eva vedyo vedānta-kṛd veda-vid ca aham. Fra Ham stammer Vedānta og Han kenderVedānta. Med mindre Han kender Vedānta, hvordan kan Han så skrive Vedānta? Faktisk er Vedānta skrevet af Vyāsadeva, Kṛṣṇas inkarnation. Så Han er vedānta-kṛt. Og Han er også vedānta-vit. Så spørgsmålet var hvorvidt Vedānta betyder advaita-vāda eller dvaita-vāda. Det er let at forstå. Den første aforisme i Vedānta: athāto brahma jijñāsā, at spørge om Brahman, den Absolutte Sandhed. Men, hvor skal man spørge? Hvis man ønsker at spørge, må man gå til en som ved besked om den ting. Derfor er der lige fra starten af Vedānta-sūtra, der er dualitet, at een må spørge, og een må svare. Athāto brahma jijñāsā. Så i Vedānta-sūtra, hvordan kan man få det til at være advaita-vāda? Det er dvaita-vāda lige fra begyndelsen. Athāto brahma jijñāsā. Een må undersøge hvad er Brahman, og een må svare, eller den åndelige mester, eller disciplen, det er to-sidet. Hvordan kan man påstå at det er advaita-vāda? Så på den måde skal vi undersøge. Her står der, tattva-darśibhiḥ. Tattva-darśibhiḥ vedānta-vit, en som kender Vedānta. Janmādy asya yataḥ ([[Vanisource:SB 1.1.1|SB 1.1.1]]). en som kender den Absolutte Sandhed, Hvorfra alting starter. Janmādy asya yataḥ. Det er begyndelsen af Śrīmad-Bhāgavatam. | Så her siges den samme ting, at tattva-darśibhiḥ, de som faktisk ser den Absolutte Sandhed... athāto brahma jijñāsā, som der står i Vedānta-sūtra... Forleden var der en ung mand der spurgte naig: Hvad er Vedānta? Vedānta, hvad betyder Vedānta?" Det er et godt, det er let. Veda betyder viden, og anta betyder ultimativ. Så Vedānta betyder ultimativ viden. Så ultimativ viden er Kṛṣṇa. Kṛṣṇa siger vedaiś ca sarvair aham eva vedyo vedānta-kṛd veda-vid ca aham. Fra Ham stammer Vedānta og Han kenderVedānta. Med mindre Han kender Vedānta, hvordan kan Han så skrive Vedānta? Faktisk er Vedānta skrevet af Vyāsadeva, Kṛṣṇas inkarnation. Så Han er vedānta-kṛt. Og Han er også vedānta-vit. Så spørgsmålet var hvorvidt Vedānta betyder advaita-vāda eller dvaita-vāda. Det er let at forstå. Den første aforisme i Vedānta: athāto brahma jijñāsā, at spørge om Brahman, den Absolutte Sandhed. Men, hvor skal man spørge? Hvis man ønsker at spørge, må man gå til en som ved besked om den ting. Derfor er der lige fra starten af Vedānta-sūtra, der er dualitet, at een må spørge, og een må svare. Athāto brahma jijñāsā. Så i Vedānta-sūtra, hvordan kan man få det til at være advaita-vāda? Det er dvaita-vāda lige fra begyndelsen. Athāto brahma jijñāsā. Een må undersøge hvad er Brahman, og een må svare, eller den åndelige mester, eller disciplen, det er to-sidet. Hvordan kan man påstå at det er advaita-vāda? Så på den måde skal vi undersøge. Her står der, tattva-darśibhiḥ. Tattva-darśibhiḥ vedānta-vit, en som kender Vedānta. Janmādy asya yataḥ ([[Vanisource:SB 1.1.1|SB 1.1.1]]). en som kender den Absolutte Sandhed, Hvorfra alting starter. Janmādy asya yataḥ. Det er begyndelsen af Śrīmad-Bhāgavatam. | ||
<!-- END TRANSLATED TEXT --> | <!-- END TRANSLATED TEXT --> | ||
Latest revision as of 16:15, 1 February 2021
Lecture on BG 2.15 -- Hyderabad, November 21, 1972
Så Prahlāda Mahārāja tilråder at, "Opgiv alle dine nonsens-opfattelser". Vanaṁ gato yad dharim āśrayeta (SB 7.5.5). Vanaṁ gataḥ, betyder at slippe fra denne opfattelse, gṛham andha-kūpam livs-opfattelse. Tag imod Kṛṣṇa-bevidsthedens større liv. Så vil du blive lykkelig. Hitvātma-pātaṁ gṛham andha-kūpaṁ vanaṁ gato yad dharim āśrayeta (SB 7.5.5). Harim āśrayeta. Det virkelige sag her er harim āśrayeta Vanaṁ gataḥ. Vanaṁ gataḥ betyder at tage til skoven. I tidligere tider drog man, efter gṛhastha-livet, vānaprastha-livet, og sannyāsa-livet ud i skoven og boede. Men at tage is koven er ikke hoved-formålet med livet. I skoven bor der mange dyr. Betyder det at de er åndeligt avancerede? Det kaldes markaṭa-vairāgya. Markaṭa-vairāgya betyder "abe-forsagelse." Aben er nøgen. Nāga-bābā. Nøgen. Den lever af frugt, aben, og den bor under træerne eller i træet. Men han har mindst tre dusin koner. Så denne markaṭa-vairāgya, denne form for forsagelse, har ingen værdi. Virkelig forsagelse, virkelig forsagelse betyder at man må opgive dette andha-kūpa-liv, og søge beskyttelse hos Kṛṣṇa, harim āśrayeta. Hvis man søger beskyttelse hos Kṛṣṇa, så bliver man i stand til at opgive dette, al dette "isme"-liv. Ellers er det ikke muligt, man bliver fanget af dette "isme"-liv. Så hitvātma-pātaṁ gṛham andha-kūpaṁ vanaṁ gato yad dharim āśrayeta (SB 7.5.5). Ikke at opgive... Hvis man giver noget op, må man tage noget andet. Ellers bliver det forstyrret. Tag. Det er anbefalingen: paraṁ dṛṣṭvā nivartate (BG 2.59). Du kan opgive din familie, sociale liv, politiske liv, detene liv, det andet liv, når man tager til et Kṛṣṇa-bevidst liv. Ellers er det umuligt. Ellers må man tage noget af dette liv. Frihed kan ikke komme på tale for dig. Frihed fra ængstelse kan ikke komme på tale. Sådan er det.
Så her siges den samme ting, at tattva-darśibhiḥ, de som faktisk ser den Absolutte Sandhed... athāto brahma jijñāsā, som der står i Vedānta-sūtra... Forleden var der en ung mand der spurgte naig: Hvad er Vedānta? Vedānta, hvad betyder Vedānta?" Det er et godt, det er let. Veda betyder viden, og anta betyder ultimativ. Så Vedānta betyder ultimativ viden. Så ultimativ viden er Kṛṣṇa. Kṛṣṇa siger vedaiś ca sarvair aham eva vedyo vedānta-kṛd veda-vid ca aham. Fra Ham stammer Vedānta og Han kenderVedānta. Med mindre Han kender Vedānta, hvordan kan Han så skrive Vedānta? Faktisk er Vedānta skrevet af Vyāsadeva, Kṛṣṇas inkarnation. Så Han er vedānta-kṛt. Og Han er også vedānta-vit. Så spørgsmålet var hvorvidt Vedānta betyder advaita-vāda eller dvaita-vāda. Det er let at forstå. Den første aforisme i Vedānta: athāto brahma jijñāsā, at spørge om Brahman, den Absolutte Sandhed. Men, hvor skal man spørge? Hvis man ønsker at spørge, må man gå til en som ved besked om den ting. Derfor er der lige fra starten af Vedānta-sūtra, der er dualitet, at een må spørge, og een må svare. Athāto brahma jijñāsā. Så i Vedānta-sūtra, hvordan kan man få det til at være advaita-vāda? Det er dvaita-vāda lige fra begyndelsen. Athāto brahma jijñāsā. Een må undersøge hvad er Brahman, og een må svare, eller den åndelige mester, eller disciplen, det er to-sidet. Hvordan kan man påstå at det er advaita-vāda? Så på den måde skal vi undersøge. Her står der, tattva-darśibhiḥ. Tattva-darśibhiḥ vedānta-vit, en som kender Vedānta. Janmādy asya yataḥ (SB 1.1.1). en som kender den Absolutte Sandhed, Hvorfra alting starter. Janmādy asya yataḥ. Det er begyndelsen af Śrīmad-Bhāgavatam.