DA/Prabhupada 0272 - Bhakti er transendental: Difference between revisions

Latest revision as of 12:37, 12 August 2021

Forrige side - video 0271

Næste side - video 0273

Lecture on BG 2.7 -- London, August 7, 1973

Så disse aktiviteter, tåbelige aktiviteter. Men når man er i godhed, er man besindig. Han kan forstå hvad livets værdi er, hvordan man bør leve, hvad formålet med livet er, hvad der er livets mål. At målet med livet er at forstå Brahman. Brahma jānātīti brāhmaṇaḥ. Derfor den gode kvalitet betyder en brāhmaṇa. På samme måde, en kṣatriya. Så de er guṇa-karma-vibhāgaśaḥ. Guṇa. Guṇa må man tage højde for. Derfor sagde Śrī Kṛṣṇa: catur vārṇyaṁ mayā sṛṣṭaṁ guṇa-karma-vibhāgaśaḥ (BG 4.13). Vi har fanget en form for guṇa. Det er meget svært. Men vi kan straks transcendere alle guṇaer. Med det samme. Hvordan? Gennem bhakti yoga processen. Sa guṇān samatītyaitān brahma-bhūyāya kalpate (BG 14.26). Hvis du antager bhakti-yoga processen, så er du ikke længere påvirket af nogen af disse tre kvaliteter, godhed, lidenskab og uvidenhed. Det beskrives også i Bhagavad-gītā: māṁ ca avyabhicāriṇī bhakti-yogena sevate. Enhver der er beskæftiget i hengiven tjeneste til Kṛṣṇa, avyabhicāriṇī, uden nogen afvigelse, trofast, oprigtig opmærksomhed, en sådan person, māṁ cāvyabhicāriṇī yogena, māṁ ca avyabhicāreṇa yogena bhajate māṁ sa guṇān samatītyaitān (BG 14.26). Med det samme, bliver han transcendental til alle kvaliteterne. Så hengiven tjeneste er ikke indenfor disse materielle kvaliteter. De er transcendentale. Bhakti er transcendental. Derfor, kan du ikke forstå Kṛṣṇa eller Gud uden bhakti. Bhaktyā māṁ abhijānāti (BG 18.55). Kun bhaktyā māṁ abhijānāti. Ellers er det ikke muligt. Bhaktyā māṁ abhijānāti yāvan yas cāsmi tattvataḥ. I realiteten, i realiteten, hvis du ønsker at forstå hvad Gud er, så må du tilegne dig denne bhakti proces, hengiven tjeneste. Så overgår du. Derfor siger Nārada i Śrīmad Bhāgavatam at: tyaktvā sva-dharmaṁ caraṇāmbujaṁ harer (SB 1.5.17). Hvis hvem som helst, selv gennem følelse, giver denne, opgiver sin beskæftigelsesmæssige pligt i forhold til guṇa... Kaldes det svadharma… Svadharma betyder en pligt i forhold til den kvalitet han har opnået. Det kaldes svadharma. En brāhmaṇa, kṣatriya, vaiśya, śūdra, de er adskilt guṇa-karma-vibhāgaśaḥ (BG 4.13), af guṇa og karma.

Så her siger Arjuna at kārpaṇya-doṣopahataḥ-svabhāvaḥ (BG 2.7). "Jeg er kṣatriya." Han forstår at: "Jeg gør noget forkert. Jeg nægter at kæmpe. Derfor, er det kārpaṇya-doṣa, gerrigt." Gerrigt betyder at jeg har mulighed for at spendere, men jeg bruger den ikke, det kaldes en gnier, kṛpaṇatā. Så kṛpaṇatā, der er to klasser af mennesker, brāhmaṇa og śūdra. Brāhmaṇa og śūdra. Brāhmaṇa betyder at han ikke er en gnier. Han har muligheden, den store fordel af denne menneskekrop. Mange millioner af dollars værd, denne menneske… Men han bruger den ikke ordentligt. ser bare på den som: "Hvor er jeg smuk." Det er det hele. Bare brug din skønhed eller brug dine fordele, den menneskelige... Det er brāhmaṇa, at være storsindet.

@@ Line 6: / Line 6: @@
 [[Category:DA-Quotes - in United Kingdom]]
 <!-- END CATEGORY LIST -->
+<!-- BEGIN NAVIGATION BAR -- DO NOT EDIT OR REMOVE -->
+{{1080 videos navigation - All Languages|Danish|DA/Prabhupada 0271 - Krihnas navn er Achyuta, Han falder aldrig ned|0271|DA/Prabhupada 0273 - Arya-samana betyder en Krishnabevidst person|0273}}
+<!-- END NAVIGATION BAR -->
 <!-- BEGIN ORIGINAL VANIQUOTES PAGE LINK-->
 <div class="center">
@@ Line 14: / Line 17: @@
 <!-- BEGIN VIDEO LINK -->
-{{youtube_right|fJXJwYci9Bc|Bhakti er transendental - Prabhupada 0272}}
+{{youtube_right|FsTPJMeZhw8|Bhakti er transendental - Prabhupada 0272}}
 <!-- END VIDEO LINK -->
 <!-- BEGIN AUDIO LINK -->
-<mp3player>http://vaniquotes.org/wiki/File:730816BG.LON_clip3.mp3</mp3player>
+<mp3player>https://s3.amazonaws.com/vanipedia/clip/730807BG.LON_clip3.mp3</mp3player>
 <!-- END AUDIO LINK -->
 <!-- BEGIN VANISOURCE LINK -->
-'''[[Vanisource:Lecture on BG 2.10 -- London, August 16, 1973|Lecture on BG 2.10 -- London, August 16, 1973]]'''
+'''[[Vanisource:730807 - Lecture BG 02.07 - London|Lecture on BG 2.7 -- London, August 7, 1973]]'''
 <!-- END VANISOURCE LINK -->
 <!-- BEGIN TRANSLATED TEXT -->
-Så disse aktiviteter, tåbelige aktiviteter. Men når man er i godhed, er man besindig. Han kan forstå hvad livets værdi er, hvordan man bør leve, hvad formålet med livet er, hvad der er livets mål. At målet med livet er at forstå Brahman. Brahma jānātīti brāhmaṇaḥ. Derfor den gode kvalitet betyder en brāhmaṇa. På samme måde, en kṣatriya. Så de er guṇa-karma-vibhāgaśaḥ. Guṇa. Guṇa må man tage højde for. Derfor sagde Śrī Kṛṣṇa: catur vārṇyaṁ mayā sṛṣṭaṁ guṇa-karma-vibhāgaśaḥ ([[Vanisource:BG 4.13|BG 4.13]]). Vi har fanget en form for guṇa. Det er meget svært. Men vi kan straks transcendere alle guṇaer. Med det samme. Hvordan? Gennem bhakti yoga processen. Sa guṇān samatītyaitān brahma-bhūyāya kalpate ([[Vanisource:BG 14.26|BG 14.26]]). Hvis du antager bhakti-yoga processen, så er du ikke længere påvirket af nogen af disse tre kvaliteter, godhed, lidenskab og uvidenhed. Det beskrives også i Bhagavad-gītā: māṁ ca avyabhicāriṇī bhakti-yogena sevate. Enhver der er beskæftiget i hengiven tjeneste til Kṛṣṇa, avyabhicāriṇī, uden nogen afvigelse, trofast, oprigtig opmærksomhed, en sådan person, māṁ cāvyabhicāriṇī yogena, māṁ ca avyabhicāreṇa yogena bhajate māṁ sa guṇān samatītyaitān ([[Vanisource:BG 14.26|BG 14.26]]). Med det samme, bliver han transcendental til alle kvaliteterne. Så hengiven tjeneste er ikke indenfor disse materielle kvaliteter. De er transcendentale. Bhakti er transcendental. Derfor, kan du ikke forstå Kṛṣṇa eller Gud uden bhakti. Bhaktyā māṁ abhijānāti ([[Vanisource:BG 18.55|BG 18.55]]). Kun bhaktyā māṁ abhijānāti. Ellers er det ikke muligt. Bhaktyā māṁ abhijānāti yāvan yas cāsmi tattvataḥ. I realiteten, i realiteten, hvis du ønsker at forstå hvad Gud er, så må du tilegne dig denne bhakti proces, hengiven tjeneste. Så overgår du. Derfor siger Nārada i Śrīmad Bhāgavatam at: tyaktvā sva-dharmaṁ caraṇāmbujaṁ harer ([[Vanisource:SB 1.5.17|SB 1.5.17]]). Hvis hvem som helst, selv gennem følelse, giver denne, opgiver sin beskæftigelsesmæssige pligt i forhold til guṇa... Kaldes det svadharma… Svadharma betyder en pligt i forhold til den kvalitet han har opnået. Det kaldes svadharma. En brāhmaṇa, kṣatriya, vaiśya, śūdra, de er adskilt guṇa-karma-vibhāgaśaḥ ([[Vanisource:BG 4.13|BG 4.13]]), af guṇa og karma.
+Så disse aktiviteter, tåbelige aktiviteter. Men når man er i godhed, er man besindig. Han kan forstå hvad livets værdi er, hvordan man bør leve, hvad formålet med livet er, hvad der er livets mål. At målet med livet er at forstå Brahman. Brahma jānātīti brāhmaṇaḥ. Derfor den gode kvalitet betyder en brāhmaṇa. På samme måde, en kṣatriya. Så de er guṇa-karma-vibhāgaśaḥ. Guṇa. Guṇa må man tage højde for. Derfor sagde Śrī Kṛṣṇa: catur vārṇyaṁ mayā sṛṣṭaṁ guṇa-karma-vibhāgaśaḥ ([[Vanisource:BG 4.13 (1972)|BG 4.13]]). Vi har fanget en form for guṇa. Det er meget svært. Men vi kan straks transcendere alle guṇaer. Med det samme. Hvordan? Gennem bhakti yoga processen. Sa guṇān samatītyaitān brahma-bhūyāya kalpate ([[Vanisource:BG 14.26 (1972)|BG 14.26]]). Hvis du antager bhakti-yoga processen, så er du ikke længere påvirket af nogen af disse tre kvaliteter, godhed, lidenskab og uvidenhed. Det beskrives også i Bhagavad-gītā: māṁ ca avyabhicāriṇī bhakti-yogena sevate. Enhver der er beskæftiget i hengiven tjeneste til Kṛṣṇa, avyabhicāriṇī, uden nogen afvigelse, trofast, oprigtig opmærksomhed, en sådan person, māṁ cāvyabhicāriṇī yogena, māṁ ca avyabhicāreṇa yogena bhajate māṁ sa guṇān samatītyaitān ([[Vanisource:BG 14.26 (1972)|BG 14.26]]). Med det samme, bliver han transcendental til alle kvaliteterne. Så hengiven tjeneste er ikke indenfor disse materielle kvaliteter. De er transcendentale. Bhakti er transcendental. Derfor, kan du ikke forstå Kṛṣṇa eller Gud uden bhakti. Bhaktyā māṁ abhijānāti ([[Vanisource:BG 18.55 (1972)|BG 18.55]]). Kun bhaktyā māṁ abhijānāti. Ellers er det ikke muligt. Bhaktyā māṁ abhijānāti yāvan yas cāsmi tattvataḥ. I realiteten, i realiteten, hvis du ønsker at forstå hvad Gud er, så må du tilegne dig denne bhakti proces, hengiven tjeneste. Så overgår du. Derfor siger Nārada i Śrīmad Bhāgavatam at: tyaktvā sva-dharmaṁ caraṇāmbujaṁ harer ([[Vanisource:SB 1.5.17|SB 1.5.17]]). Hvis hvem som helst, selv gennem følelse, giver denne, opgiver sin beskæftigelsesmæssige pligt i forhold til guṇa... Kaldes det svadharma… Svadharma betyder en pligt i forhold til den kvalitet han har opnået. Det kaldes svadharma. En brāhmaṇa, kṣatriya, vaiśya, śūdra, de er adskilt guṇa-karma-vibhāgaśaḥ ([[Vanisource:BG 4.13 (1972)|BG 4.13]]), af guṇa og karma.
-Så her siger Arjuna at kārpaṇya-doṣopahataḥ-svabhāvaḥ ([[Vanisource:BG 2.7|BG 2.7]]). "Jeg er kṣatriya." Han forstår at: "Jeg gør noget forkert. Jeg nægter at kæmpe. Derfor, er det kārpaṇya-doṣa, gerrigt." Gerrigt betyder at jeg har mulighed for at spendere, men jeg bruger den ikke, det kaldes en gnier, kṛpaṇatā. Så kṛpaṇatā, der er to klasser af mennesker, brāhmaṇa og śūdra. Brāhmaṇa og śūdra. Brāhmaṇa betyder at han ikke er en gnier. Han har muligheden, den store fordel af denne menneskekrop. Mange millioner af dollars værd, denne menneske… Men han bruger den ikke ordentligt. ser bare på den som: "Hvor er jeg smuk." Det er det hele. Bare brug din skønhed eller brug dine fordele, den menneskelige... Det er brāhmaṇa, at være storsindet.
+Så her siger Arjuna at kārpaṇya-doṣopahataḥ-svabhāvaḥ ([[Vanisource:BG 2.7 (1972)|BG 2.7]]). "Jeg er kṣatriya." Han forstår at: "Jeg gør noget forkert. Jeg nægter at kæmpe. Derfor, er det kārpaṇya-doṣa, gerrigt." Gerrigt betyder at jeg har mulighed for at spendere, men jeg bruger den ikke, det kaldes en gnier, kṛpaṇatā. Så kṛpaṇatā, der er to klasser af mennesker, brāhmaṇa og śūdra. Brāhmaṇa og śūdra. Brāhmaṇa betyder at han ikke er en gnier. Han har muligheden, den store fordel af denne menneskekrop. Mange millioner af dollars værd, denne menneske… Men han bruger den ikke ordentligt. ser bare på den som: "Hvor er jeg smuk." Det er det hele. Bare brug din skønhed eller brug dine fordele, den menneskelige... Det er brāhmaṇa, at være storsindet.
 <!-- END TRANSLATED TEXT -->