DA/Prabhupada 0874 - Enhver, der bliver opløftet til den åndelige platform, han er prasannatma, han er glad
750519 - Lecture SB - Melbourne
Prabhupāda:Så vidyā-vinaya, en gentleman, meget lærd veluddannet, vidyā-vinaya-sampanne brāhmaṇe gavi, og en ko, og hasti, en elefant, vidyā-vinaya-sampanne brāhmaṇe gavi hastini, and śuni - śuni betyder hund - og śvapāk... Śvapāk betyder hundeæder. der er mange personer, de foretrækker at spise forskellige former for kød. Men den der spiser hundens kød, han regnes for lavere klasse. Så śuni caiva śva-pāke ca paṇḍitāḥ sama-darśinaḥ (BG 5.18). Den der er paṇḍita, lærd, han ser dem alle på samme niveau. Hvad er dette samme niveau? Åndelig sjæl. Han ser ikke den ydre krop. Det kaldes brahma-darśina. Paṇḍitāḥ sama-darśinaḥ. Og hvis man bliver fæstnet i denne position,
- brahma-bhūtaḥ prasannātmā
- na śocati na kāṅkṣati
- samaḥ sarveṣu bhūteṣu
- mad-bhaktiṁ labhate parām
- (BG 18.54)
Når man er selvrealiseret, at han ikke er denne krop, han er en åndelig sjæl, brahma-bhūtaḥ, hvad er så symptomerne? Nuvel, prasannātmā: han bliver straks meget munter.
Så længe vi er fordybede materielt, i den kropslige livsopfattelse, vil der altid være bekymringer. Det er testen. Enhver der er ængstelig, det betyder, at han er materielt befæstet. Og enhver der er ophøjet til den åndelige platform, han er prasannātmā. Han er munter. Hvad betyder prasannātmā? Na śocati na kāṅkṣati: han ønsker sig ikke noget, og hvis han mister noget, klager han sig ikke. Det er alt. Her i den materielle verden længes vi efter det, vi ikke ejer. Og hvis vi ejer noget og mister det, så klager vi. To opgaver: śocana og ākāṅkṣa. Alle prøver på at blive en meget stor mand. Det kaldes ākāṅkṣa. Og hvis han mister sin ejendele, så klager han. Så disse to ting vil få en ende, hvis du bliver åndeligt situeret.
- brahma-bhūtaḥ prasannātmā
- na śocati na kāṅkṣati
- samaḥ sarveṣu bhūteṣu...
- (BG 18.54)
Med mindre man er åndeligt realiseret, kan han ikke se lige på alle. Så, samaḥ sarveṣu bhūteṣu mad-bhaktiṁ labhate parām. Så kan man blive en ægte hengiven af Herren, efter at man har opnået brahma-bhūtaḥ stadiet.
Så denne bhakti vej er ikke så let. Men gennem Caitanya Mahāprabhus barmhjertighed har vi installeret Deiteten her i jeres land. I er meget heldige at Caitanya Mahāprabhu er kommet til jeres land, for at lære jer, hvordan man bliver fri for alle ængstelser. Det er Caitanya Mahāprabhu's mission. Alle er fulde af bekymringer, men alle kan blive befriede fra alle bekymringer, hvis han følger den vej, der er blevet udstukket af Śrī Caitanya Mahāprabhu. Og hvad er Śrī Caitanya Mahāprabhu's instruktion? Meget enkelt.
- harer nāma harer nāma harer nāma eva kevalam
- kalau nāsty eva nāsty eva nāsty eva gatir anyathā
- (CC Adi 17.21)
Det er ikke Caitanya Mahāprabhus personlige version. Det er i skrifterne, de Vediske skrifter, Bṛhan-Nāradīya-Purāṇa. Denne instruktion er der. Fordi folk er meget faldne i denne tidsalder, er metoden også gjort meget enkel. De kan ikke følge nogle store og strenge forsagelser. Det er ikke muligt. De bliver bare tilrådet at chante Guds hellige navn. Det er det hele. Enhver kan gøre det. Det er overhovedet ikke svært. Så hvis du siger at; "du er fra Indien. Din Caitanya er inder, og Han tilråder Hare Kṛṣṇa. Hvorfor skal jeg chante? Jeg har min egen Gud." I orden, hvis du har din egen Gud, så chanter du Hans navn. Caitanya Mahāprabhu siger ikke, at du kun chanter Kṛṣṇas navn. Hvis du har noget forhold til Gud, og hvis du kender Hans navn og adresse, så chant Hans navn. Desværre ved du ikke hvem Gud er; og du kender heller ikke Hans adresse, eller Hans aktiviteter. Så tag imod denne Kṛṣṇa. Her er et fast navn. Og vi giver dig Hans adresse, Hans faders navn, Hans moders navn, det hele. Så hvis du har din egen Guds navn, så sagde Caitanya Mahāprabhu, at du kan chante det. Har I noget navn, nogen af jer, Guds navn? Ingen ved det?
Hengiven: Jehovah.
Prabhupāda: Jehovah. I orden, du chanter Jehovah. Så det er Caitanya Mahāprabhus anbefaling, at hvis du tror, at det er Guds navn, så chant det. Nāmnām akāri bahudhā nija-sarva-śaktiḥ tatrārpitā niyamitaḥ smaraṇe na kālaḥ (CC Antya 20.16, Śikṣāṣṭaka 2). Det er Caitanya Mahāprabhus instruktion, at navnet på, Guds hellige navn er så godt som Gud.