DA/Prabhupada 0069 - Jeg skal ikke dø
Conversation Pieces -- May 27, 1977, Vrndavana
Kirtanananda: Vi kan ikke være glade, hvis du ikke har det godt.
Prabhupada: Jeg har det altid godt.
Kirtanananda: Hvorfor kan du ikke give os din alderdom?
Prabhupada: Når jeg ser, at alt fungerer godt, er jeg lykkelig. Hvad er der med denne krop? Kroppen er kroppen. Vi er ikke kroppen.
Kirtanananda: var det ikke Purudasa, som gav sin far sin ungdom?
Prabhupada: Hm?
Ramesvara: Yayati. Kong Yayati byttede sin alderdom.
Kirtanananda: Med sin søn. Du kan gøre det.
Prabhupada: (ler) Hvem gjorde det?
Ramesvara: Kong Yayati.
Prabhupada: Ah. Yayati. Nej, hvorfor? I er min krop. Så I lever videre. Der er ingen forskel. På samme måde som jeg arbejder, så er min Guru Maharaja der, Bhaktisiddhanta Sarasvati. Måske ikke fysisk, men han er der i hver handling. Jeg tror faktisk, jeg har skrevet det.
Tamala Krsna: Ja, det er i Bhagavatam, at "Ham der lever sammen med ham, han lever evigt. Han der husker hans ord lever evigt."
Prabhupada: Så jeg vil ikke dø. Kirtir yasya sa jivati: "Den der har udført noget væsentligt, han lever for altid." Han dør ikke. Selv i vores praktiske liv... Selvfølgelig er det materielt, karma-phala. Man bliver nødt til at acceptere en anden krop i forhold til sin karma. Men for en hengiven er der ikke den slags ting. Han modtager altid en krop for at tjene Krishna. Så der er ingen karma-phala.