DA/Prabhupada 0218 - Guruen åbner end øjne
Lecture on SB 6.1.55 -- London, August 13, 1975
Så vi levende væsner, vi er del og eje af Kṛṣṇa. Lige som ild og de små fragmenter af ild, gnister, vores position er lige som dem. Eller solen og de små partikler af skinnende elementer kombineret bliver til solskin. Solskinnet som vi ser dagligt, det er ikke en homogen blanding. Der er molekyler, meget små, skinnende partikler. Så vi sådan, en meget lille... Som der er atomer, materielle atomer - ingen kan tælle - på samme måde, er vi atomiske gnister af Gud. Hvor mange vi er, er der ikke tal på. Asaṅkhyā. Asaṅkhyā betyder vi ikke kan tælle det. Så mange levende væsner. Så vi er meget små partikler, og vi er kommet her i denne materielle verden. Lige som specielt europæerne, de tager til andre lande for at kolonisere, at bruge de materielle ressourcer til deres sansenydelse. Amerika blev opdaget, og europæerne tog dertil. Tanken var at tage dertil og... Nu prøver de at tage til måneplaneten, for at undersøge om der er nogen bekvemmeligheder. Det er den betingede sjæls tendens. Så de er kommet til denne materielle verden. Kṛṣṇa bhuliya jīva bhoga vāñchā kare. Betyder puruṣa er bhokta.
Bhoktā. Kṛṣṇa er faktisk bhoktā. Bhoktāraṁ yajña-tapasām (BG 5.29). så vi imiterer Kṛṣṇa. Det er vores position. Alle prøver at blive Kṛṣṇa. Māyāvādīer, selvom de har udført forsagelse, bodsøvelser - de følger principperne for åndeligt liv meget strengt - men fordi de er under māyā, tænker de i sidste ende at "jeg er Gud, Purusa, " den samme sygdom, puruṣa. Purusa betyder bhoktā. At "jeg er Kṛṣṇa..." Bhoktāraṁ yajña... Og selv efter at have gjort så mange fremskridt ved hjælp af forsagelse, bodsøvelser, at følge de regulerende principper, er māyā så stærk, at stadig, er han under den opfattelse at "jeg er puruṣa." Ikke kun almindelig puruṣa, men den Højeste Puruṣa, som Kṛṣṇa er beskrevet i Bhagavad-gītā. Paraṁ brahma paraṁ dhāma pavitraṁ paramaṁ bhavān, puruṣam śāśvata: (BG 10.12) "Du er puruṣa." Så māyā er så stærk at efter at være blevet sparket gennem så mange liv, liv efter liv, tænker han stadig, "jeg er puruṣa. Jeg er nyder." Det er sygdommen.
Derfor siges det her at eṣa prakṛti-saṅgena puruṣasya viparyayaḥ. Hans materielle liv begynder fra denne opfattelse, at "jeg er puruṣa. Jeg er nyder." Og fordi han ikke kan opgive denne tanke at "Jeg er nyder," er han liv efter liv viparyayaḥ, modsat tilstand. Modsat tilstand betyder... Fordi det levende væsen er del og eje af Gud og Gud er sac-cid-ānanda-vigrahaḥ (Bs. 5.1), så vi er også sac-cid-ānanda-vigrahaḥ, en lille sac-cid-ānanda-vigrahaḥ, men vores position er prakṛti, ikke puruṣa. Begge to... Lige som Rādhā og Kṛṣṇa, De er af samme kvalitet. Rādhā-kṛṣṇa-praṇaya-vikṛtir hlādinī-śaktir asmāt. De er et, men stadig, Rādhā er prakṛti, og Kṛṣṇa er puruṣa. På samme måde er vi, selvom vi er del og eje af Kṛṣṇa, men vi er prakṛti, og Kṛṣṇa er puruṣa. Så ved falskt, når vi tænker på at blive puruṣa, kaldes det māyā eller viparyayaḥ. Det beskrives her. Evaṁ prakṛti-saṅgena puruṣasya viparyayaḥ. Viparyayaḥ betyder at han faktisk er beregnet til at nyde med puruṣa. Når puruṣa og prakṛti, mand og kvinde, nyder, de nyder, de får den samme glæde, men en er puruṣa; en er prakṛti. På samme måde, Kṛṣṇa er puruṣa, og vi er prakṛti. Hvis vi nyder med Kṛṣṇa, så er ānanda, sac-cid-ānanda, til stede. Det har vi glemt. Vi ønsker at blive puruṣa. Så på en eller anden måde, er denne tilstand opstået, en falsk opfattelse af at blive puruṣa, nyder. Så hvad er resultatet? Resultatet er, at vi prøver at blive nyderen i liv efter liv, men vi bliver nydt; vi er ikke nyder. Vi kæmper bare for at blive nyderen. Det er vores position.
Så hvordan kan du stoppe denne kamp og komme til din oprindelige position? Det beskrives her. Sa eva na cirād īśa-saṅgād vilīyate. Den falske livsopfattelse, at "jeg er puruṣa," den kan blive fuldstændigt udslettet. Hvordan? Īśa-saṅga, ved samvær med Gud, Īśa. Īśa betyder den højeste kontrollør. Īśa-saṅga. "Så hvor er Īśa? Jeg kan ikke se Īśa. Jeg kan ikke se... Selvom Kṛṣṇa er Īśa, den Højeste, men jeg kan ikke se Ham." Nuvel, Kṛṣṇa er der. Du er blind. Hvorfor ser du Ham ikke? Derfor kan du ikke se. Så du må åbne dine øjne, ikke lukke. Det er guruens opgave. Guruen åbner øjnene.
- ajñāna-timirāndhasya
- jñānāñjana-śalākayā
- cakṣur unmīlitaṁ yena
- tasmai śrī-gurave namaḥ
- (Gautamīya Tantra)
Så hvordan åbner Kṛṣṇa øjnene? Ved jñānāñjana-śalākayā. Lige som vi ikke kan se noget i mørket. Men hvis der er tændstikker eller stearinlys, hvis stearinlyset bliver tændt, så kan vi se. På samme måde er det guruens opgave at åbne øjnene. At åbne øjnene betyder at give ham viden at "Du er ikke puruṣa. Du er prakṛti. Skift synsvinkel." Det er Kṛṣṇa bevidsthed.