DA/Prabhupada 0308 - Sjælens funktion er Krishnabevidsthed
Lecture -- Seattle, October 2, 1968
Ung mand (2): Hvordan træner man sindet?
Prabhupāda: Dette er træningen, Bare beskæftig dig med Kṛṣṇabevidste aktiviteter. Det er praktisk. Lige som at chante, drengen på ti år, han er også beskæftiget med det. Hans sind er koncentreret på Hare Kṛṣṇa vibrationen. Hans andre sanser, ben eller hænder, de arbejder, danser. Så på denne måde må vi træne vores sind, altid engagere vores sanser i Kṛṣṇabevidsthed. Det vil gøre dig perfekt. Og det er muligt for enhver. Du behøver ikke at sætte dig ned et sted for kunstigt at meditere på noget. Så snart du chanter Hare Kṛṣṇa, er dit sind straks rettet mod det, straks husker du Kṛṣṇa, Kṛṣṇas instruktion, Kṛṣṇas arbejde, alt. Der er brug for øvelse.
Ung mand (2): Eftersom du er en stråle fra solen, så at sige...
Prabhupāda: Ja.
Ung mand (2): Kunne du tænke på dig selv?
Prabhupāda: Hvorfor ikke? Jeg er individuel.
Ung mand (2): Og når du tænker, tænker du på Kṛṣṇa?
Prabhupāda: Selvom jeg er lille, men jeg er individuel. Jeg har al kraft til at tænke, føle, ville. Vi gør det. Vi er individuelle. Du er kommet her på grund af din individuelle vilje. Ingen har tvunget dig. Hvis du synes, kan du gå. Nogen kommer her, nogen kommer aldrig, nogen kommer dagligt. Hvorfor? Selv hvis du er lille, har du individualitet. Selv i denne betingede tilstand, du er så fri, så fri. Og når du er ubetinget, ren ånd, du aner ikke hvor meget frihed du har. Det betyder ikke noget, at du er lille, men du er en åndelig gnist. Ser du ikke at en lille åndelig gnist, som ingen læge, ingen lægevidenskab har opdaget endnu, hvor sjælen er, men sjælen er der. Det er et faktum. Så snart sjælen har forladt denne krop, er den nytteløs. Undersøg hvad denne vigtige partikel er. Det er ikke muligt, fordi den er så lille, at du, hverken kan undersøge det med disse materielle øjne eller et mikroskop eller en hvilket som helst spændvidde. Derfor siger de, at der ikke er nogen sjæl. Men de kan ikke forklare hvad det er der er væk. Selv denne lille partikel af en åndelig sjæl er så kraftfuld, at så længe den er indeni denne krop, holder den den frisk, fin, smuk. Og så snart den er borte, begynder den straks at opløse sig. Se bare. Lige som en droge, en indsprøjtning. En smule, et gran, det holder sig. Det er på den måde, det er så kraftfuldt. Du aner ikke, hvor kraftfuld denne sjæl er. Det må du lære. Så er det selvrealisation. Denne meditationsproces, at sidde på et stille sted, bliver tilrådet på det groveste stadie af den kropslige livsopfattelse. Lad en ting, meditere, "Er jeg denne krop?" og analyser så. Du vil opdage, "Nej. Jeg er ikke denne krop. Jeg er forskellig fra denne krop." Derpå i videre meditation: "Hvis jeg ikke er denne krop, hvad så med disse kropslige funktioner, hvordan udføres de?" De udføres ved tilstedeværelsen af denne lille partikel, mig selv. Hvordan vokser kroppen? På baggrund af tilstedeværelsen. Lige som denne dreng, denne dreng har en lille krop. Men denne drengs krop vil vokse sig stor og stærk i hans ungdom, indtil en alder af 24 år. Så vil denne krop forsvinde, der vil komme en anden krop. Hvordan er det muligt? På baggrund af tilstedeværelsen af den lille partikel, sjælen. Men hvis denne sjælens partikel tages bort eller går bort, vil kroppen ikke længere forøges eller forandres. Dette er emner for meditation. Men når du kommer til forståelsen af at "jeg er ikke denne krop. Jeg er en åndelig sjæl," så vil det næste stadie være "Hvad er sjælens funktion?" Sjælens funktion er Kṛṣṇabevidsthed, at arbejde i Kṛṣṇabevidsthed. Så i den nuværende tidsalder må man direkte forbinde sig med sjælens funktion; så vil andre ting komme automatisk. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at tage til et afsondret sted og sidde der og meditere fredeligt på... Det er ikke muligt i denne tidsalder. Det er umuligt. Hvis du prøver kunstigt, vil det fejle. Derfor må du modtage denne metode,
- harer nāma harer nāma harer nāma eva kevalam
- kalau nāsty eva nāsty eva nāsty eva gatir anyathā
- (CC Adi 17.21)
I denne Kalis tidsalder, er der intet andet alternativ til selvrealisation end at chante Hare Kṛṣṇa. Det er praktisk, virkeligt.