DA/Prabhupada 0343 - Vi forsøger at undervise mudhaerne
Lecture on BG 3.27 -- Madras, January 1, 1976
Da Kṛṣṇa var tilstede her på planeten, demonstrede Han i praksis, at Han kontrollerede alle, men ingen kontrollerede Ham. Det er īśvara. Det kaldes parameśvara. Īśvara kan alle være. En gud kan alle være. Men den højeste Gud er Kṛṣṇa. Nityo nityānāṁ cetanaś cetanānām (Kaṭha Upaniṣad 2.2.13) . Så det bør vi forstå efter bedste evne, og det er ikke særlig svært. Den samme hersker kommer foran os som en af os, som et menneske. Men vi accepterer Ham ikke. Det er problemet. Avajānanti māṁ mūḍhā mānuṣīṁ tanum āśritam (BG 9.11). Det er meget beklageligt. Kṛṣṇa siger at "Jeg er kommet for at demonstrere hvem der er den højeste kontrollør, og jeg spiller rollen som menneske så alle kan forstå. Jeg giver instruktioner i Bhagavad-gītā. Alligevel kan disse fjolser, slynglerne, de kan ikke forstå." Så Gud findes. Vi giver Guds navn, Kṛṣṇa og Guds adresse, Vṛndāvana, Guds faders navn, Guds moders navn. Så hvorfor... Hvori ligger problemet i at finde Gud? Men de vil ikke acceptere. De vil ikke acceptere. Mūḍha. De bliver beskrevet som mūḍha. Så her til morges spurgte journalisterne mig, "Hvad er formålet med Deres bevægelse?" Jeg svarede, " At uddanne mūḍhaerne, det er det hele." Det er kernen i denne Kṛṣṇa-bevidstheds-bevægelse, at vi forsøger at uddanne mūḍhaerne. Og hvem er en mūḍha? Det forklarer Kṛṣṇa. Na māṁ duṣkṛtino mūḍhāḥ prapadyante narādhamāḥ (BG 7.15). Hvorfor? Māyayāpahṛta-jñānāḥ. Hvorfor har māyā taget hans viden fra ham? Āsuraṁ bhāvam āśritāḥ. Vi kan lave en simpel test, ligesom kemikeren i et lille reagensglas kan analysere det som er flydende. Så vi er ikke særlig intelligente. Vi er også en ud af så mange mūḍhaer, men vi har reagens-glasset. Kṛṣṇa siger... Vi vil gerne være mūḍha og tage imod instruktioner fra Kṛṣṇa. Det er Kṛṣṇa-bevidsthed. Vi foregøgler ikke at være store lærde og højt-belæste - "Vi ved alting."
Nej. Vi er… Caitanya Mahāprabhu, Han forsøgte også at forblive en mūḍha. Han, da Han talte med Prakāśānanda Sarasvatī… Han var en Māyāvādī sannyāsī. Caitanya Mahāprabhu dansede og chantede. Så disse Māyāvādī sannyāsīer kritiserede Ham at "Han var en sannyāsī, så hvorfor dansede og chantede Han med disse sentimentale personer. Hvad gik det ud på? Så der blev arrangeret et møde mellem Prakāśānanda Sarasvatī og Caitanya Mahāprabhu. I det møde deltog Caitanya Mahāprabhu som en ydmyg sannyāsī. Så Prakāśānanda Sarasvatī spurgte Ham. "Min herre, Du er en sannyāsī. Det er din pligt at studere Vedānta hele tiden. Så hvorfor chanter og danser du? Du læser ikke Vedānta." Caitanya Mahāprabhu sagde, "Jo, min herre, det er sandt. Det gør Jeg fordi min guru Mahārāja anser Mig for at være en mūḍha, en slyngel." "Hvorfor det?" "Han sagde, guru more mūrkha dekhi' karila śāsana (CC Adi 7.71). min guru Mahārāja anså Mig for et stort fjols, og han irettesatte Mig." "Hvordan irettesatte dig" Jo, "Du har ingen hjemmel til at studere Vedānta. Det er ikke muligt for Dig. Du er en mūḍha. Det er bedre at du chanter Hare Kṛṣṇa."
Så hvad mente han med det? Meningen var at, på det nuværende tidspunkt, hvordan vil disse mūḍhas, hvordan vil de forstå Vedānta? Det er bedre at chante Hare Kṛṣṇa. Så vil al viden komme til dig.
- harer nāma harer nāma harer nāmaiva kevalam
- kalau nāsty eva nāsty eva nāsty eva gatir anyathā
- (CC Adi 17.21)
I denne tidsalder er folk så faldne så hvordan skal de kunne forstå Vedānta og hvem har tid til at læse Vedānta? Så det er bedre at tage Vedānta-uddannelsen direkte som Kṛṣṇa siger, vedaiś ca sarvair aham eva vedyaḥ (BG 15.15).
Så Vedānta-viden er śabdād anāvṛtti. Ved at chante śabda-brahma kan man blive befriet. Så det bliver anbefalet i śāstras:
- harer nāma harer nāma harer nāmaiva kevalam
- kalau nāsty eva nāsty eva nāsty eva gatir anyathā
- (CC Adi 17.21)
Så hvis man er virkeligt interesseret i at blive befriet fra den materielle trældom, janma-mṛtyu-jarā-vyādhi (BG 13.9) - disse er problemerne - så, ifølge śāstra, ifølge mahājana, så bør man deltage i chantningen af Hare Kṛṣṇa mahā-mantra. Dette er vores formål.