DA/Prabhupada 0408 - Ugra-karma betyder ustyrlige handlinger
Cornerstone Laying -- Bombay, January 23, 1975
Når vi taler om industri. Industrien, den bliver benævnt i Bhagavad-gītā som ugra-karma. Ugra-karma betyder rov-griske aktiviteter. For at tjene til dagen og vejen har vi brug for indtægt. Āhāra-nidrā-bhaya-mai… Dette er kroppens, den materielle krops primære behov. Til det siger Kṛṣṇa, annād bhavanti bhūtāni (BG 3.14). Anna - betyder korn - har vi brug for korn. Annād bhavanti bhūtāni. Kornet kan vi let producere, ved agerdyrkning. Et andet sted siger Kṛṣṇa, kṛṣi-go-rakṣya-vāṇijyaṁ vaiśya-karma svabhāva-jam (BG 18.44). Til vores underhold kan vi producere tilstrækkeligt korn, og der er tilstrækkeligt jord i verden. Jeg har rejst rundt om jorden mindst fjorten gange. I de sidste otte år har jeg rejst overalt på jorden, også indenlands. Jeg har set at der er tilstrækkeligt jord, specielt i Afrika, i Australien, i Amerika, og vi kan producere så meget korn at mindst ti gange den nuværende befolkning let kan underholdes. Ti gange. Der mangler ikke føde. Problemet er at vi har sat grænser op, "Det er min jord." Nogen siger, "Det er Amerika, mit land," "Australien, mit land," "Afrika, mit land" "Indien, mit land." Dette "mit" og "jeg", Janasya moho 'yam ahaṁ mameti (SB 5.5.8). Det kaldes illusion, dette "jeg" og "mit." "Jeg er denne krop, og dette er min ejendom." Det kaldes illusion. Og denne illusion, hvis vi står på denne illusions-platform, så er vi ikke bedre end dyrene.
- yasyātma-buddhiḥ kuṇape tri-dhātuke
- sva-dhīḥ kalatrādiṣu bhauma ijya-dhīḥ
- yat-tīrtha-buddhiḥ salile na karhicij
- janeṣu abhijñeṣu sa eva go-kharaḥ
- (SB 10.84.13)
Go betyder ko, og kharaḥ betyder æsel. De som er i den kropslige livsopfattelse, ahaṁ mameti (SB 5.5.8), de er ikke bedre end disse æsler og køerne, altså dyrene. Det er det der foregår. Jeg vil ikke tage meget af jeres tid, men jeg vil forsøge at overbevise jer, om formålet med denne Kṛṣṇa-bevidstheds-bevægelse. Formålet med denne Kṛṣṇa-bevidstheds-bevægelse er at redde menneske-samfundet fra at blive dyr, køer og æsler. Dette er bevægelsen. De har grundlagt deres civilisation... Som det står i Bhagavad-gītā, den dyriske eller asuriske civilisation, asurisk civilisation, begynder med pravṛttiṁ ca nivṛttiṁ ca janā na vidur āsurāḥ. Den asuriske, dæmoniske, civilisation, de ved ikke hvilken vej vi skal tage for at opnå livets perfektion, pravṛtti, og nivṛtti, og hvilken vi ikke skal tage - den gunstige og den ugunstige. Det menneskelige liv… Alle ved, "Dette er godt for mig, og dette er ikke godt for mig." Så āsurāḥ janā, de som er dæmoniske personer, de ved ikke, "Hvad der er favorabelt for mig og hvad der ikke er favorabelt for mig." Pravṛttiṁ nivṛttiṁ ca janā na vidur āsurāḥ, na śaucaṁ nāpi cācāraḥ: "Der er ingen renlighed, ingen god opførsel." Na satyaṁ teṣu vidya… "Og der er ingen sandhed i deres liv." Det er asurisk. Vi har hørt det mange gange, "asuraer," "asurisk civilisation," "dæmonisk civilisation." Det er begyndelsen.
- pravṛttiṁ ca nivṛttiṁ ca
- janā na vidur āsurāḥ
- na śaucaṁ nāpi cācāro
- na satyaṁ teṣu...
- (BG 16.7)
Satyam, der er ingen sandfærdighed. Og det første-klasses liv betyder brāhmaṇa-livet. Satyaṁ śaucaṁ tapo. Begyndelsen er satyam. Det asuriske liv har ingen satya, ingen sandhed, og første-klasses-livet i det menneskelige samfund, brāhmaṇaerne, er satyaṁ śaucaṁ tapo, og titikṣa ārjavaḥ āstikyaṁ jñānaṁ vijñānam. Det er første-klasses liv. Så vores Kṛṣṇa-bevidstheds-bevægelse går ud på at skabe en menneske-klasse af ideelle, første-klasses mænd med satyaṁ śaucaṁ tapo śamaḥ damaḥ titikṣaḥ. Det er gudelig civilisation. Og denne gudelige civilisation kan gives til hele verden af Indien. Det er Indiens specielle privilegium. Fordi andre lande udenfor Indien, de er næsten āsuri-janā og ugra-karma. Industrien og anden ugra-karma er kommet fra de vestlige lande. Men den vej vil aldrig gøre folk lykkelige. Det bliver meget udførligt beskrevet i Bhagavad-gītās sekstende kapitel. Duṣpūra akaṅkṣa. Deres ønsker vil aldrig blive opfyldt med dette materielle fremskridt. De ved det ikke. De glemmer det. Så vi valgte Bombay. Bombay er den bedste by, mest avancerede by i Indien, den bedste by i Indien. Og folk her er også gode. De er religiøst inklinerede. De er velstående. De kan bedre tage imod det gode. Derfor ønskede jeg at starte dette center, Bombay, for at sprede denne Kṛṣṇa-bevidstheds-bevægelse. Selvom der har været mange forhindringer på min vej, så er det ultimativt Kṛṣṇas forretning. Den vil få succes. Så idag... Grundlæggelsen og hjørne-stens ceremonien blev startet for to år siden, men der var mange forhindringer på vejen fra den asuriske janā Nu er vi på en eller anden måde sluppet lidt fri af disse forhindringer. Så vi lægger hjørnestenen på denne lykkebringende dag og jeg er glad for at I kunne komme og deltage.