DA/Prabhupada 0396 - Kong Kulasekharas bønner betydning
Purport to Prayers of King Kulasekhara, CD 14
Dette vers, bøn, kommer fra en bog kendt som Mukunda-mālā-stotra. Denne bøn blev bedt af en konge ved navn Kulaśekhara. Han var en stor konge, og på samme tid en stor hengiven. Der er mange eksempler i den Vediske litteraturs historie på at kongerne var meget store hengivne, og de kaldes rājarṣīs. Rājarṣīs betyder, at selvom de sidder på den kongelige trone, er de helgenagtige personer. Så denne Kulaśekhara, Kong Kulaśekhara, beder til Kṛṣṇa at "Min kære Kṛṣṇa, må mit sinds svane nu blive fanget i dine lotusfødders stilk. Fordi på dødstidspunktet, vil de tre kropslige funktioners elementer, nemlig slim, galde og luft, hobe sig op, og min stemme vil blive kvalt, så jeg ikke vil være i stand til at udtale Dit søde hellige navn når jeg dør." Sammenligningen gives på denne måde, at den hvide svane, så snart den finder en lotusblomst, vil den fornøje sig med at dykke ned i vandet, og vikle sig ind i lotusblomstens stængel. Så Kong Kulaśekhara ønsker, at mens han er rask i sind og krop, må han straks blive viklet ind i stænglen fra Herrens lotusfødder og dø med det samme. Tanken er, at man bør starte på Kṛṣṇabevidsthed, mens ens sind og krop er i en god tilstand. Vent ikke på det sidste stadie af dit liv. Fortsæt bare med at praktisere Kṛṣṇabevidsthed mens din krop og dit sind er sunde, så vil du på dødstidspunktet være i stand til at huske Kṛṣṇa og Hans lege og straks blive overført til det åndelige kongerige.