CS/Prabhupada 0281 - Člověk je zvíře, ale rozumné zvíře: Difference between revisions

(Created page with "<!-- BEGIN CATEGORY LIST --> Category:1080 Czech Pages with Videos Category:Prabhupada 0281 - in all Languages Category:CS-Quotes - 1968 Category:CS-Quotes - Lec...")
 
(Vanibot #0023: VideoLocalizer - changed YouTube player to show hard-coded subtitles version)
 
Line 7: Line 7:
[[Category:CS-Quotes - in USA, San Francisco]]
[[Category:CS-Quotes - in USA, San Francisco]]
<!-- END CATEGORY LIST -->
<!-- END CATEGORY LIST -->
<!-- BEGIN NAVIGATION BAR -- DO NOT EDIT OR REMOVE -->
{{1080 videos navigation - All Languages|Czech|CS/Prabhupada 0280 - Oddaná služba znamená očišťování smyslů|0280|CS/Prabhupada 0282 - Musíme následovat v šlápějích Acaryů|0282}}
<!-- END NAVIGATION BAR -->
<!-- BEGIN ORIGINAL VANIQUOTES PAGE LINK-->
<!-- BEGIN ORIGINAL VANIQUOTES PAGE LINK-->
<div class="center">
<div class="center">
Line 15: Line 18:


<!-- BEGIN VIDEO LINK -->
<!-- BEGIN VIDEO LINK -->
{{youtube_right|fl3VpaDqrXk|Man is Animal, but Rational Animal<br />- Prabhupāda 0281}}
{{youtube_right|7IgeWEkmO1w|Člověk je zvíře, ale rozumné zvíře<br />- Prabhupāda 0281}}
<!-- END VIDEO LINK -->
<!-- END VIDEO LINK -->


<!-- BEGIN AUDIO LINK -->
<!-- BEGIN AUDIO LINK -->
<mp3player>http://vaniquotes.org/w/images/680911BG.SF_clip5.mp3</mp3player>
<mp3player>https://s3.amazonaws.com/vanipedia/clip/680911BG.SF_clip5.mp3</mp3player>
<!-- END AUDIO LINK -->
<!-- END AUDIO LINK -->


Line 27: Line 30:


<!-- BEGIN TRANSLATED TEXT -->
<!-- BEGIN TRANSLATED TEXT -->
Yaj jñātvā neha bhūyo 'nyaj jñātavyam avaśiṣyate. Bhūyo znamená už se více netřeba snažit něčemu porozumět. Vše je zcela poznané. Tak potom otázkou může být, proč lidé nerozumějí Krišnovi? To je samozřejmě dobrá otázka, a bude odpovedenáí Krišnou v dalším verši.
Yaj jñātvā neha bhūyo 'nyaj jñātavyam avaśiṣyate. Bhūyo betyder ikke mere at behøve at forstå noget som helst. Alt er fuldstændig kendt. Så spørgsmålet kan være, hvorfor folk ikke forstår Kṛṣṇa. Det er selvfølgelig et relevant spørgsmål, og det bliver besvaret af Kṛṣṇa i det næste vers.


:manuṣyāṇāṁ sahasreṣu
:manuṣyāṇāṁ sahasreṣu
Line 33: Line 36:
:yatatām api siddhānāṁ
:yatatām api siddhānāṁ
:kaścin māṁ vetti tattvataḥ
:kaścin māṁ vetti tattvataḥ
:([[Vanisource:BG 7.3|BG 7.3]])
:([[CS/BG 7.3|BG 7.3]])


Manuṣyāṇāṁ sahasreṣu. Existují různé druhy lidí. Tak jako my známe každého na této planetě, odděleně od ostatních planet, existuje stovky a tisíce druhů lidí. Dokonce i tady kde sedíme, je tu tak mnoho dam a gentlemanů, to jsou různé druhy. Pokud půjdeme venku, tam jsou také různé typy. Pokud půjdete do jiné země - Indie, Japonska, Číny - uvidíte rozdíl. Proto je řečeno, manuṣyāṇāṁ sahasreṣu ([[Vanisource:BG 7.3|BG 7.3]]), z mnoha, mnoho různých typů lidí, kaścid yatati siddhaye, jen pár lidí se rozhodne porozumět filozofii života. Protože člověk je rozumné zvíře. Člověk je rozumný. Člověk je zvíře, ale rozumné zvíře. Speciálním darem člověka je, že se může rozhodovat co je dobré a co je špatné. On má vyšší poznání jako zvířata. Tak v současné době je vzdělávací systém tak špatný, že to je prakticky zvířecí vzdělávání. Zvířecí vzdělání znamená, že když se příliš zajímáme o jedení, spaní, páření se a bránění se, to je zvířecí vzdělání. Jedení, spaní, páření a obrana, ó, to vidíte i zvířata. Tam není rozdíl. Oni mají své vlastní způsoby jak se bránit, spát, pářit. Vy souložíte se svou ženou na osamělém místě, v pěkné pokoji, v ozdobené pokoji, ale pes souloží na ulici, ale ten výsledek je stejný. Takže zlepšení této metody není pokrokem společnosti. To společnost zvířat, to je celé. Zvířata se také, pes se také může bránit před druhými psy. Pokud pokud si myslíte, že jste vynalezli atomovou zbraň abyste bránili, to není pokrok lidské společnosti. To je způsob bránění se, to je celé. Podobně vy analızujete. Výskum člověka je dokonalý když hledá svou přirozenou pozici. "Co jsem? Co jsem? Já jsem toto tělo? Proč jsem přišel do tohoto světa? "Taková zvědavost je nutná. To je speciální výsada lidské bytosti. Proto jakmile se někdo začne ptát "Kdo jsem?" a jde a hledá, tak pak přijde k Bohu. Protože je nedílnou částí Boha. On je vzorkem Boha. Proto manuṣyāṇāṁ sahasreṣu ([[Vanisource:BG 7.3|BG 7.3]]). Z mnoha, z mnoha tisíc různých typů lidí, nebo řekněme pár osob se zajímá poznat Boha. Ne pouze znát ... Ne poznat Boha, pouze znát sebe. A pokud skutečně chce znát sebe, tak pak postupně přijde k Bohu.
Manuṣyāṇāṁ sahasreṣu. Der er forskellige slags mennesker. Lige som vi kun kender folk fra denne planet, adskilt fra andre planeter, der er hundrevis og tusindvis af forskellige slags mennesker. Selv her hvor vi sidder, så mange damer og gentlemen, der er forskellige variationer. Og hvis du går udenfor, er der forskellige variationer. Hvis du tager til et andet land - Indien, Japan, Kina - vil du finde forskelle. Derfor siges det, manuṣyāṇāṁ sahasreṣu ([[CS/BG 7.3|BG 7.3]]), ud af mange, mange forskellige variationer af mennesker, kaścid yatati siddhaye, beslutter kun få at forstå livets filosofi. For mennesket er et rationelt dyr. Mennesket er rationelt. Mennesket er et dyr, men et rationelt dyr. Den specielle gave til mennesket er, at han kan beslutte, hvad der er godt, hvad der er dårligt. Han har ekstra viden i forhold til dyrene. Så på det nuværende tidspunkt er uddannelsessystemet så dårligt at det i praksis er en uddannelse til dyr. En uddannelse til dyr betyder at vi er alt for interessede i at spise, sove, parre os og forsvare os, det er dyrisk uddannelse. spise, sove, parre sig og forsvare sig, oh, det finder du i dyrene. Der er ingen forskel. Det har deres egne forsvarsmekanismer, de har deres egne soveforhold, de har deres egne måder at parre sig. Du parrer dig med din kone på et adskilt sted, i et fint rum, i et dekoreret værelse, men hunden parrer sig på gaden, men resultatet er det samme. Så at forbedre måden at parre sig på er ikke civilisationens fremskridt. Det er bare poleret dyrecivilisation, det er det hele. Og dyrene, hunden kan forsvare sig fra andre hunde. Og hvis du tænker at du har opfundet atomenergi for at forsvare dig selv, så er det ikke fremskridt for menneskelig civilisation. Det er bare forsvar, det er det hele. På samme måde, kan du fortsætte med at analysere. Menneskets analyse er perfekt, når han leder efter sin konstitutionelle position. "Hvad er jeg? Hvad er jeg? Er jeg denne krop? Hvorfor er jeg kommet til denne verden? Denne spørgelyst er der behov for. Det er det menneskets specielle fordel. Derfor så snart man begynder at spørge, "Hvad er jeg?" og hvis han fortsætter med at undersøge dette, så vil han komme til Gud. For han er del og eje af Gud. Han er del af Gud. Derfor manuṣyāṇāṁ sahasreṣu ([[CS/BG 7.3|BG 7.3]]). Ud af mange, mange tusind forskellige mennesker, en, eller lad os sige få personer er interesserede i at kende Gud. Ikke kun kende… Ikke at kende Gud, bare at kende sig selv. Og hvis han virkelig ønsker at kende sig selv, vil han gradvist komme til Gud.
<!-- END TRANSLATED TEXT -->
<!-- END TRANSLATED TEXT -->

Latest revision as of 00:36, 15 October 2018



Lecture on BG 7.2 -- San Francisco, September 11, 1968

Yaj jñātvā neha bhūyo 'nyaj jñātavyam avaśiṣyate. Bhūyo betyder ikke mere at behøve at forstå noget som helst. Alt er fuldstændig kendt. Så spørgsmålet kan være, hvorfor folk ikke forstår Kṛṣṇa. Det er selvfølgelig et relevant spørgsmål, og det bliver besvaret af Kṛṣṇa i det næste vers.

manuṣyāṇāṁ sahasreṣu
kaścid yatati siddhaye
yatatām api siddhānāṁ
kaścin māṁ vetti tattvataḥ
(BG 7.3)

Manuṣyāṇāṁ sahasreṣu. Der er forskellige slags mennesker. Lige som vi kun kender folk fra denne planet, adskilt fra andre planeter, der er hundrevis og tusindvis af forskellige slags mennesker. Selv her hvor vi sidder, så mange damer og gentlemen, der er forskellige variationer. Og hvis du går udenfor, er der forskellige variationer. Hvis du tager til et andet land - Indien, Japan, Kina - vil du finde forskelle. Derfor siges det, manuṣyāṇāṁ sahasreṣu (BG 7.3), ud af mange, mange forskellige variationer af mennesker, kaścid yatati siddhaye, beslutter kun få at forstå livets filosofi. For mennesket er et rationelt dyr. Mennesket er rationelt. Mennesket er et dyr, men et rationelt dyr. Den specielle gave til mennesket er, at han kan beslutte, hvad der er godt, hvad der er dårligt. Han har ekstra viden i forhold til dyrene. Så på det nuværende tidspunkt er uddannelsessystemet så dårligt at det i praksis er en uddannelse til dyr. En uddannelse til dyr betyder at vi er alt for interessede i at spise, sove, parre os og forsvare os, det er dyrisk uddannelse. spise, sove, parre sig og forsvare sig, oh, det finder du i dyrene. Der er ingen forskel. Det har deres egne forsvarsmekanismer, de har deres egne soveforhold, de har deres egne måder at parre sig. Du parrer dig med din kone på et adskilt sted, i et fint rum, i et dekoreret værelse, men hunden parrer sig på gaden, men resultatet er det samme. Så at forbedre måden at parre sig på er ikke civilisationens fremskridt. Det er bare poleret dyrecivilisation, det er det hele. Og dyrene, hunden kan forsvare sig fra andre hunde. Og hvis du tænker at du har opfundet atomenergi for at forsvare dig selv, så er det ikke fremskridt for menneskelig civilisation. Det er bare forsvar, det er det hele. På samme måde, kan du fortsætte med at analysere. Menneskets analyse er perfekt, når han leder efter sin konstitutionelle position. "Hvad er jeg? Hvad er jeg? Er jeg denne krop? Hvorfor er jeg kommet til denne verden? Denne spørgelyst er der behov for. Det er det menneskets specielle fordel. Derfor så snart man begynder at spørge, "Hvad er jeg?" og hvis han fortsætter med at undersøge dette, så vil han komme til Gud. For han er del og eje af Gud. Han er del af Gud. Derfor manuṣyāṇāṁ sahasreṣu (BG 7.3). Ud af mange, mange tusind forskellige mennesker, en, eller lad os sige få personer er interesserede i at kende Gud. Ikke kun kende… Ikke at kende Gud, bare at kende sig selv. Og hvis han virkelig ønsker at kende sig selv, vil han gradvist komme til Gud.