DA/Prabhupada 0002 - Civilisation af galninge: Difference between revisions

(Created page with "<!-- BEGIN CATEGORY LIST --> Category:Danish Language Category:1080 Danish Pages with Videos Category:Prabhupada 0002 - in all Languages Category:First 11 Pages...")
 
No edit summary
 
Line 1: Line 1:
<!-- BEGIN CATEGORY LIST -->
<!-- BEGIN CATEGORY LIST -->
[[Category:Danish Language]]
[[Category:1080 Danish Pages with Videos]]
[[Category:1080 Danish Pages with Videos]]
[[Category:Prabhupada 0002 - in all Languages]]
[[Category:Prabhupada 0002 - in all Languages]]
[[Category:First 11 Pages in all Languages]]
[[Category:DA-Quotes - 1975]]
[[Category:DA-Quotes - 1975]]
[[Category:DA-Quotes - Lectures, Srimad-Bhagavatam]]
[[Category:DA-Quotes - Lectures, Srimad-Bhagavatam]]
[[Category:DA-Quotes - in USA]]
[[Category:DA-Quotes - in USA]]
[[Category:DA-Quotes - in USA, New Orleans]]
[[Category:DA-Quotes - in USA, New Orleans]]
[[Category:First 11 Pages in all Languages]]
[[Category:Danish Language]]
<!-- END CATEGORY LIST -->
<!-- END CATEGORY LIST -->
<!-- BEGIN NAVIGATION BAR -- DO NOT EDIT OR REMOVE -->
{{1080 videos navigation - All Languages|Danish|DA/Prabhupada 0001 - Øg til ti millioner|0001|DA/Prabhupada 0003 - Mand er også kvinde|0003}}
<!-- END NAVIGATION BAR -->
<!-- BEGIN ORIGINAL VANIQUOTES PAGE LINK-->
<!-- BEGIN ORIGINAL VANIQUOTES PAGE LINK-->
<div class="center">
<div class="center">
Line 17: Line 20:


<!-- BEGIN VIDEO LINK -->
<!-- BEGIN VIDEO LINK -->
{{youtube_right|ufP8nw-SZVw|Madman Civilzation - Prabhupāda 0002}}
{{youtube_right|mkOhFJwD4nU|Madman Civilzation - Prabhupāda 0002}}
<!-- END VIDEO LINK -->
<!-- END VIDEO LINK -->


<!-- BEGIN AUDIO LINK -->
<!-- BEGIN AUDIO LINK -->
<mp3player>http://vaniquotes.org/w/images/750801SB.NO_clip1.mp3</mp3player>  
<mp3player>https://s3.amazonaws.com/vanipedia/clip/750801SB.NO_clip1.mp3</mp3player>  
<!-- END AUDIO LINK -->
<!-- END AUDIO LINK -->


Line 29: Line 32:


<!-- BEGIN TRANSLATED TEXT -->
<!-- BEGIN TRANSLATED TEXT -->
Harikeśa: Oversættelse ... "Som en person i en drøm, mens han sover handler i henhold til kroppen manifesteret i sin drøm, eller accepterer kroppen som sig selv, ligeledes, identificerer han den foreliggende krop som sig selv, der blev erhvervet på grund af tidligere religiøse eller irreligiøse liv, og er ikke i stand til at kende sit fortidige eller fremtidige liv. " Prabhupada [SB 6.1.49]: yathājñas Tamasa (Yukta) upāste vyaktam eva hi na veda pūrvam aparaṁ Nasta-janma-smṛtis Tatha Dette er vores holdning. Dette er vores videnskabelige fremskridt, at vi ikke kender "Hvad var jeg før dette liv og hvad jeg bliver efter dette liv? " Livet er fortsættelse. Dét er åndelig viden. Men de ved ikke, at selv livet er en fortsættelse. De tænker: "Ved en tilfældighed, har jeg fået dette liv, og det vil være slut efter døden. Der er ikke tale om fortid, nutid eller fremtid. Lad os nyde. " Dette kaldes uvidenhed, Tamasa, uansvarligt liv. Så ajñaḥ. Ajñaḥ betyder en, der ikke har nogen viden. Og hvem har ikke nogen viden? Nu Tamasa. De, der er i en tilstand af uvidenhed. Der findes tre former for kvaliteter af materiel natur: Sattva, raja, tamas. Sattva-Guna betyder at alt er klart, Prakasa. Ligesom nu hvor himlen er dækket af skyer; solskinnet er ikke klart. Men over skyen er der solskin, og alting er klart. Og inde i skyen er der ikke klart. Ligeledes for dem, der er i sattva-Guna, for dem er alt klart, og for dem, der er i Tamo-Guna, er alt uvidenhed, og dem, der er blandet op, hverken Rajo-Guna eller Tamo-Guna med i midten, de bliver kaldt Rajo-Guna. Tre Gunaer. Tamasa. Så er de bare interesseret i denne krop, og er ligeglad med hvad der vil ske, og har ingen viden om, hvad han var før. Et andet sted er det beskrevet: nūnaṁ pramattaḥ kurute vikarma [SB 5.5.4] Pramattaḥ, ligesom en galning. Han ved ikke hvorfor han er blevet gal. Han glemmer. Og hvad der videre vil ske på baggrund af hans handlinger, ved han ikke. Galning. Så denne civilisation, den moderne civilisation, er som en galninge-civilisation. De ved intet om tidligere liv, og er heller ikke interesserede i fremtidige liv. Nūnaṁ pramattaḥ kurute vikarma [SB 5.5.4] Og er fuldstændigt fordybede i syndfulde handlinger, fordi de ikke ved noget om deres tidligere liv. Præcis som en hund. Han ved ikke, hvorfor han er blevet en hund og hvad vil han få derefter ? Så en hund var måske statsminister i sit tidligere liv, men når han får en hunds liv, glemmer han det. Det er en anden af Mayas påvirkninger. Prakṣepātmikā-śakti, āvaraṇātmikā-śakti. Maya har to evner. Hvis nogen er blevet en hund på grund af sine tidligere syndfulde handlinger, og hvis han husker at: "Jeg var statsminister; nu er jeg blevet hund," vil det være umuligt for ham at leve. Derfor dækker Maya hans viden. Mrtyu. Mrtyu betyder glemmer alt. Dette kaldes mrtyu. Så vi har erfaringer med det hver dag og nat. Når vi drømmer om natten i en adskilt atmosfære, et adskilt liv, glemmer vi denne krop, at "jeg ligger ned. Min krop ligger ned i en meget fin lejlighed, i meget fint sengetøj." Nej. Måske vandrer han omkring på gaden eller er på et bjerg. Så han viser, i drømmen, han viser... Alle, vi viser interesse for den krop. Vi glemmer den tidligere krop. Dette er uvidenhed. Så uvidenhed, jo mere vi avancerer fra uvidenhed til viden, det er livets succes. Og hvis vi forbliver i uvidenhed, er der ingen succes. Det er at ødelægge livet. Så vores Krishna bevidstheds bevægelse er at løfte en person fra uvidenhed til viden. Dette er hele formålet med vedisk litteratur: at befrie en person. Krishna siger i Bhagavad Gita om de hengivne - ikke om alle - teṣāṁ ahaṁ samuddhartā mṛtyu-saṁsāra-sāgarāt [BG 12.7] Et andet [BG 10.11]: teṣāṁ evānukampārtham aham ajñāna-jaṁ tamaḥ nāśayāmy ātma-bhāva-stho jñāna-dīpena bhāsvatā Specielt for de hengivne...Han er placeret i alles hjerter, men Han hjælper en hengiven, der forsøger at forstå Krishna. Han hjælper. For de ikke-hengivne, som ikke tager sig af.... De er som dyr - spise, sove, sexliv og forsvar. De bekymrer sig ikke for noget, for at forstå Gud eller deres forhold til Gud. For dem, de tænker der er ingen Gud, og Krishna siger også, "Ja der er ingen Gud. Sov du." Derfor er der behov for sat-sanga. Denne sat-sanga, satāṁ prasaṅgāt. Ved samvær med en hengiven, vækkes vores spørgelyst om Gud. Derfor er der brug for centre. Det er ikke uden grund, at vi åbner så mange centre. Nej. Det er for at tilgodese det menneskelige samfund.
Harikeśa: Oversættelse ... "Som en person i en drøm, mens han sover handler i henhold til kroppen manifesteret i sin drøm, eller accepterer kroppen som sig selv, ligeledes, identificerer han den foreliggende krop som sig selv, der blev erhvervet på grund af tidligere religiøse eller irreligiøse liv, og er ikke i stand til at kende sit fortidige eller fremtidige liv."  
 
Prabhupada:
 
:yathājñas tamasā (yukta)
:upāste vyaktam eva hi
:na veda pūrvam aparaṁ
:naṣṭa-janma-smṛtis tathā
:([[Vanisource:SB 6.1.49|SB 6.1.49]])
 
Dette er vores holdning. Dette er vores videnskabelige fremskridt, at vi ikke kender "Hvad var jeg før dette liv og hvad jeg bliver efter dette liv? " Livet er fortsættelse. Dét er åndelig viden. Men de ved ikke, at selv livet er en fortsættelse. De tænker: "Ved en tilfældighed, har jeg fået dette liv, og det vil være slut efter døden. Der er ikke tale om fortid, nutid eller fremtid. Lad os nyde. " Dette kaldes uvidenhed, Tamasa, uansvarligt liv. Så ajñaḥ. Ajñaḥ betyder en, der ikke har nogen viden. Og hvem har ikke nogen viden? Nu Tamasa. De, der er i en tilstand af uvidenhed. Der findes tre former for kvaliteter af materiel natur: Sattva, raja, tamas. Sattva-Guna betyder at alt er klart, Prakasa. Ligesom nu hvor himlen er dækket af skyer; solskinnet er ikke klart. Men over skyen er der solskin, og alting er klart. Og inde i skyen er der ikke klart. Ligeledes for dem, der er i sattva-Guna, for dem er alt klart, og for dem, der er i Tamo-Guna, er alt uvidenhed, og dem, der er blandet op, hverken Rajo-Guna (Sattva-guṇa) eller Tamo-Guna med i midten, de bliver kaldt Rajo-Guna. Tre Gunaer. Tamasa. Så er de bare interesseret i denne krop, og er ligeglad med hvad der vil ske, og har ingen viden om, hvad han var før. Et andet sted er det beskrevet: nūnaṁ pramattaḥ kurute vikarma ([[Vanisource:SB 5.5.4|SB 5.5.4]]) Pramattaḥ, ligesom en galning. Han ved ikke hvorfor han er blevet gal. Han glemmer. Og hvad der videre vil ske på baggrund af hans handlinger, ved han ikke. Galning.
 
Så denne civilisation, den moderne civilisation, er som en galninge-civilisation. De ved intet om tidligere liv, og er heller ikke interesserede i fremtidige liv. Nūnaṁ pramattaḥ kurute vikarma ([[Vanisource:SB 5.5.4|SB 5.5.4]]) Og er fuldstændigt fordybede i syndfulde handlinger, fordi de ikke ved noget om deres tidligere liv. Præcis som en hund. Han ved ikke, hvorfor han er blevet en hund og hvad vil han få derefter ? Så en hund var måske statsminister i sit tidligere liv, men når han får en hunds liv, glemmer han det. Det er en anden af Mayas påvirkninger. Prakṣepātmikā-śakti, āvaraṇātmikā-śakti. Maya har to evner. Hvis nogen er blevet en hund på grund af sine tidligere syndfulde handlinger, og hvis han husker at: "Jeg var statsminister; nu er jeg blevet hund," vil det være umuligt for ham at leve. Derfor dækker Maya hans viden. Mrtyu. Mrtyu betyder glemmer alt. Dette kaldes mrtyu. Så vi har erfaringer med det hver dag og nat. Når vi drømmer om natten i en adskilt atmosfære, et adskilt liv, glemmer vi denne krop, at "jeg ligger ned. Min krop ligger ned i en meget fin lejlighed, i meget fint sengetøj." Nej. Måske vandrer han omkring på gaden eller er på et bjerg. Så han viser, i drømmen, han viser... Alle, vi viser interesse for den krop. Vi glemmer den tidligere krop. Dette er uvidenhed. Så uvidenhed, jo mere vi avancerer fra uvidenhed til viden, det er livets succes. Og hvis vi forbliver i uvidenhed, er der ingen succes. Det er at ødelægge livet. Så vores Krishna bevidstheds bevægelse er at løfte en person fra uvidenhed til viden. Dette er hele formålet med vedisk litteratur: at befrie en person. Krishna siger i Bhagavad Gita om de hengivne - ikke om alle - teṣāṁ ahaṁ samuddhartā mṛtyu-saṁsāra-sāgarāt ([[Vanisource:BG 12.6-7 (1972)|BG 12.7]]) Et andet:
 
:teṣāṁ evānukampārtham
:aham ajñāna-jaṁ tamaḥ
:nāśayāmy ātma-bhāva-stho  
:jñāna-dīpena bhāsvatā
:([[Vanisource:BG 10.11 (1972)|BG 10.11]])
 
Specielt for de hengivne...Han er placeret i alles hjerter, men Han hjælper en hengiven, der forsøger at forstå Krishna. Han hjælper. For de ikke-hengivne, som ikke tager sig af.... De er som dyr - spise, sove, sexliv og forsvar. De bekymrer sig ikke for noget, for at forstå Gud eller deres forhold til Gud. For dem, de tænker der er ingen Gud, og Krishna siger også, "Ja der er ingen Gud. Sov du." Derfor er der behov for sat-sanga. Denne sat-sanga, satāṁ prasaṅgāt. Ved samvær med en hengiven, vækkes vores spørgelyst om Gud. Derfor er der brug for centre. Det er ikke uden grund, at vi åbner så mange centre. Nej. Det er for at tilgodese det menneskelige samfund.
<!-- END TRANSLATED TEXT -->
<!-- END TRANSLATED TEXT -->

Latest revision as of 06:54, 1 November 2019



Lecture on SB 6.1.49 -- New Orleans Farm, August 1, 1975

Harikeśa: Oversættelse ... "Som en person i en drøm, mens han sover handler i henhold til kroppen manifesteret i sin drøm, eller accepterer kroppen som sig selv, ligeledes, identificerer han den foreliggende krop som sig selv, der blev erhvervet på grund af tidligere religiøse eller irreligiøse liv, og er ikke i stand til at kende sit fortidige eller fremtidige liv."

Prabhupada:

yathājñas tamasā (yukta)
upāste vyaktam eva hi
na veda pūrvam aparaṁ
naṣṭa-janma-smṛtis tathā
(SB 6.1.49)

Dette er vores holdning. Dette er vores videnskabelige fremskridt, at vi ikke kender "Hvad var jeg før dette liv og hvad jeg bliver efter dette liv? " Livet er fortsættelse. Dét er åndelig viden. Men de ved ikke, at selv livet er en fortsættelse. De tænker: "Ved en tilfældighed, har jeg fået dette liv, og det vil være slut efter døden. Der er ikke tale om fortid, nutid eller fremtid. Lad os nyde. " Dette kaldes uvidenhed, Tamasa, uansvarligt liv. Så ajñaḥ. Ajñaḥ betyder en, der ikke har nogen viden. Og hvem har ikke nogen viden? Nu Tamasa. De, der er i en tilstand af uvidenhed. Der findes tre former for kvaliteter af materiel natur: Sattva, raja, tamas. Sattva-Guna betyder at alt er klart, Prakasa. Ligesom nu hvor himlen er dækket af skyer; solskinnet er ikke klart. Men over skyen er der solskin, og alting er klart. Og inde i skyen er der ikke klart. Ligeledes for dem, der er i sattva-Guna, for dem er alt klart, og for dem, der er i Tamo-Guna, er alt uvidenhed, og dem, der er blandet op, hverken Rajo-Guna (Sattva-guṇa) eller Tamo-Guna med i midten, de bliver kaldt Rajo-Guna. Tre Gunaer. Tamasa. Så er de bare interesseret i denne krop, og er ligeglad med hvad der vil ske, og har ingen viden om, hvad han var før. Et andet sted er det beskrevet: nūnaṁ pramattaḥ kurute vikarma (SB 5.5.4) Pramattaḥ, ligesom en galning. Han ved ikke hvorfor han er blevet gal. Han glemmer. Og hvad der videre vil ske på baggrund af hans handlinger, ved han ikke. Galning.

Så denne civilisation, den moderne civilisation, er som en galninge-civilisation. De ved intet om tidligere liv, og er heller ikke interesserede i fremtidige liv. Nūnaṁ pramattaḥ kurute vikarma (SB 5.5.4) Og er fuldstændigt fordybede i syndfulde handlinger, fordi de ikke ved noget om deres tidligere liv. Præcis som en hund. Han ved ikke, hvorfor han er blevet en hund og hvad vil han få derefter ? Så en hund var måske statsminister i sit tidligere liv, men når han får en hunds liv, glemmer han det. Det er en anden af Mayas påvirkninger. Prakṣepātmikā-śakti, āvaraṇātmikā-śakti. Maya har to evner. Hvis nogen er blevet en hund på grund af sine tidligere syndfulde handlinger, og hvis han husker at: "Jeg var statsminister; nu er jeg blevet hund," vil det være umuligt for ham at leve. Derfor dækker Maya hans viden. Mrtyu. Mrtyu betyder glemmer alt. Dette kaldes mrtyu. Så vi har erfaringer med det hver dag og nat. Når vi drømmer om natten i en adskilt atmosfære, et adskilt liv, glemmer vi denne krop, at "jeg ligger ned. Min krop ligger ned i en meget fin lejlighed, i meget fint sengetøj." Nej. Måske vandrer han omkring på gaden eller er på et bjerg. Så han viser, i drømmen, han viser... Alle, vi viser interesse for den krop. Vi glemmer den tidligere krop. Dette er uvidenhed. Så uvidenhed, jo mere vi avancerer fra uvidenhed til viden, det er livets succes. Og hvis vi forbliver i uvidenhed, er der ingen succes. Det er at ødelægge livet. Så vores Krishna bevidstheds bevægelse er at løfte en person fra uvidenhed til viden. Dette er hele formålet med vedisk litteratur: at befrie en person. Krishna siger i Bhagavad Gita om de hengivne - ikke om alle - teṣāṁ ahaṁ samuddhartā mṛtyu-saṁsāra-sāgarāt (BG 12.7) Et andet:

teṣāṁ evānukampārtham
aham ajñāna-jaṁ tamaḥ
nāśayāmy ātma-bhāva-stho
jñāna-dīpena bhāsvatā
(BG 10.11)

Specielt for de hengivne...Han er placeret i alles hjerter, men Han hjælper en hengiven, der forsøger at forstå Krishna. Han hjælper. For de ikke-hengivne, som ikke tager sig af.... De er som dyr - spise, sove, sexliv og forsvar. De bekymrer sig ikke for noget, for at forstå Gud eller deres forhold til Gud. For dem, de tænker der er ingen Gud, og Krishna siger også, "Ja der er ingen Gud. Sov du." Derfor er der behov for sat-sanga. Denne sat-sanga, satāṁ prasaṅgāt. Ved samvær med en hengiven, vækkes vores spørgelyst om Gud. Derfor er der brug for centre. Det er ikke uden grund, at vi åbner så mange centre. Nej. Det er for at tilgodese det menneskelige samfund.