DA/Prabhupada 0063 - Jeg skal blive en stor mridanga spiller

Forrige side - video 0062

Næste side - video 0064

Original Vaniquotes page in English

---

Load video

YouTube

YouTube might collect personal data. Privacy Policy

ContinueDismiss

Arrival Lecture -- Dallas, March 3, 1975

Så jeg er meget tilfreds med at opleve stemningen her. Uddannelse betyder Krishnabevidsthed. Det er uddannelse. Hvis vi bare forstår at "Krishna er den Højeste Person. Han er mægtig og vi er alle underordnede. Så vores pligt er at tjene Krishna." Hvis vi forstår disse to retningslinjer, så er vores liv perfekt. Hvis vi simpelthen lærer, hvordan vi tilbeder Krishna, hvordan vi glæder Ham, hvordan vi klæder Ham fint på, hvordan vi giver Ham dejlig mad, hvordan vi kan pynte Ham med smykker og blomster, hvordan vi kan tilbyde vores respektfulde hyldest, hvordan vi kan chante Hans navn, hvis vi bare tænker på den måde, uden nogen såkaldt uddannelse, bliver vi den perfekte person i universet. Det er Krishnabevidsthed. Det er ikke nødvendigt med A-B-C-D uddannelse. Der behøves kun en forandring i bevidsthed. Så hvis disse børn fra den allerførste begyndelse af deres liv lærer at.... Vi fik lejlighed for at blive trænet op på den måde fra vores forældre. Mange helgenagtige personer plejede at besøge min fars hus. Min far var Vaisnava. Han var Vaisnava og han ville have, at jeg skulle blive en Vaisnava. Når som helst en hellig person kom, ville han spørge ham, "Velsign venligst min søn, så han kan blive en tjener af Radharani." Det var hans bøn. Han bad aldrig om noget. Og han sørgede for, at jeg lærte at spille på mrdanga. Min mor var imod det. Der var to lærere - en til at lære mig A-B-C-D, og en til at lære mig mrdanga. Så den ene lærer ventede og den anden lærte mig at spille på mrdanga. Så min mor ville blive vred "Hvad er det for noget pjat? Du lærer mrdanga? Hvad skal han bruge den mrdanga til?" Men måske ønskede min far, at jeg skulle blive en stor mrdangaspiller i fremtiden. (Latter) Derfor er jeg i stor gæld til min far, og jeg har dedikeret min bog, Krishnabogen, til ham. Han ønskede det. Han ønskede, at jeg skulle blive en Bhagavata-prædikant, Srimad Bhagavatam, og mrdangaspiller og at jeg blev Radharanis tjener. Så enhver forælder burde tænke på den måde; ellers bør man ikke blive far eller mor. Det påbyder sastra. Det står i Srimad-Bhagavatam, femte canto, pitā na sa syāj jananī na sa syād gurur na sa syāt sva-jano na sa syāt. På den måde, konklusionen er, na mocayed yaḥ samupeta-mṛtyum. Hvis man er ude af stand til at redde sin discipel fra den umiddelbart forestående død, bør han ikke blive guru. Man bør ikke blive far eller mor, hvis man ikke kan gøre det. På den måde, ikke en ven, ikke en slægtning, ikke en far, ikke... hvis man ikke kan lære den anden part, hvordan man reddes fra dødens kløer.

Så denne uddannelse mangler overalt i hele verden. Og den enkle sandhed er, at man kan undgå denne indvikling i fødsel, død, alderdom og sygdom bare ved at blive Krishnabevidst.