DA/Prabhupada 0505 - Denne krop kan ikke reddes, det er ikke muligt: Difference between revisions

Latest revision as of 15:59, 7 October 2018

Forrige side - video 0504

Næste side - video 0506

Lecture on BG 2.18 -- London, August 24, 1973

Pradyumna: "Det er kun det evige levende væsens uforgængelige, umålelige materielle krop som er underkastet ødelæggelse; derfor kæmp, Oh efterkommer af Bharata."

Prabhupāda: antavanta ime dehā nityasyoktāḥ śarīriṇaḥ Śarīriṇaḥ (BG 2.18). Det er flertals-formen. Śarīriṇaḥ, Så śarīrin eller śarīrī betyder ejeren af śarīra, eller kroppen. Śarīra betyder denne krop, og śarīrin, den som besidder kroppen. Så flertals-formen er śarīriṇaḥ. På forskellige måder overbeviser Kṛṣṇa Arjuna, om at sjælen er forskellig fra denne krop. Så denne krop, antavat, den ødelægges til sidst. Uanset hvordan man forsøger, videnskabeligt, eller ved kosmetisk tilføjelse og andre ting, man kan ikke redde kroppen. Det er ikke muligt. Antavat. Antavanta betyder, anta betyder slutning, og vat betyder besidder. Så "Din pligt er at kæmpe, og du sørger over at din bedstefaders eller lærers eller familiemedlemmers kroppe, de vil blive ødelagt og at du vil blive ulykkelig. Det kan godt være, at du vil blive ulykkelig, men selv hvis du ikke kæmper, så vil deres kroppe være færdige idag eller imorgen eller om et par år. Så hvorfor afholde sig fra at udføre sin pligt? Det er det der er pointen. "Og hvad angår sjælen, din bedstefaders, lærers og andres sjæl, den er nitya, evig." Som allerede forklaret, nityasya uktāḥ.

Så Kṛṣṇa siger også ukta her. Ukta betyder "Det siges." Ikke fordi jeg taler dogmatisk, eller fordi jeg teoretiserer. Nej. Det siges. Det er allerede afgjort, det er allerede stadfæstet. Og i den vediske litteratur, har autoriteter sagt det. Det er den måde man præsenterer beviser på. Selv Kṛṣṇa,, Guddommens Højeste Personlighed, Han teoretiserer ikke. Han siger, "Det siges." autoriseret. Anāśino 'prameyasya. Anāśinaḥ. Nāśinaḥ betyder forgængeligt og anāśinaḥ betyder ikke forgængeligt. Śarīriṇaḥ, sjælen, anāśinaḥ, den vil aldrig blive ødelagt. Og aprameyasya. Aprameyasya, umålelig. Den kan heller ikke måles. I den vediske litteratur er målet givet, men man kan ikke måle den. Alt, så mange ting er beskrevet i den vediske litteratur. Så I er så avancerede i videnskabelig kundskab, men heller ikke I kan sige hvorvidt det er fakta. I kan heller ikke måle det. Ligesom i Padma Purāṇa, varianterne af de forskellige levende væsener bliver angivet: jalajā nava-lakṣāṇi Havdyrene eller de levende væsener der er ni-hundrede-tusinde. Så man kan ikke sige, "Nej, der er ikke ni-hundrede-tusinde. Der er mindre eller mere." Det er ikke muligt at se i vandet hvor mange varianter der er. Måske har man, biologerne, har måske eksperimenteret, men det er ikke muligt at se ni-hundrede-tusinde former. Det er ikke muligt. Jalajā nava-lakṣāṇi sthāvarā lakṣa-viṁśati.

@@ Line 6: / Line 6: @@
 [[Category:DA-Quotes - in United Kingdom]]
 <!-- END CATEGORY LIST -->
+<!-- BEGIN NAVIGATION BAR -- DO NOT EDIT OR REMOVE -->
+{{1080 videos navigation - All Languages|Danish|DA/Prabhupada 0504 - Vi må studere Srimad Bhagavatam fra alle mulige synsvinkler|0504|DA/Prabhupada 0506 - Dine øjne bør være sastra, ikke disse kødelige øjne|0506}}
+<!-- END NAVIGATION BAR -->
 <!-- BEGIN ORIGINAL VANIQUOTES PAGE LINK-->
 <div class="center">
@@ Line 14: / Line 17: @@
 <!-- BEGIN VIDEO LINK -->
-{{youtube_right|MB7O8ztdFtY|Denne krop kan ikke reddes, det er ikke muligt<br />- Prabhupāda 0505}}
+{{youtube_right|6SOY-_NVpmA|Denne krop kan ikke reddes, det er ikke muligt<br />- Prabhupāda 0505}}
 <!-- END VIDEO LINK -->
 <!-- BEGIN AUDIO LINK -->
-<mp3player>http://vaniquotes.org/w/images/730824BG.LON_clip1.mp3</mp3player>
+<mp3player>https://s3.amazonaws.com/vanipedia/clip/730824BG.LON_clip1.mp3</mp3player>
 <!-- END AUDIO LINK -->
@@ Line 28: / Line 31: @@
 Pradyumna: "Det er kun det evige levende væsens uforgængelige, umålelige materielle krop som er underkastet ødelæggelse; derfor kæmp, Oh efterkommer af Bharata."
-Prabhupāda: antavanta ime dehā nityasyoktāḥ śarīriṇaḥ Śarīriṇaḥ ([[Vanisource:BG 2.18|BG 2.18]]). Det er flertals-formen. Śarīriṇaḥ, Så śarīrin eller śarīrī betyder ejeren af śarīra, eller kroppen. Śarīra betyder denne krop, og śarīrin, den som besidder kroppen. Så flertals-formen er śarīriṇaḥ. På forskellige måder overbeviser Kṛṣṇa Arjuna, om at sjælen er forskellig fra denne krop. Så denne krop, antavat, den ødelægges til sidst. Uanset hvordan man forsøger, videnskabeligt, eller ved kosmetisk tilføjelse og andre ting, man kan ikke redde kroppen. Det er ikke muligt. Antavat. Antavanta betyder, anta betyder slutning, og vat betyder besidder. Så "Din pligt er at kæmpe, og du sørger over at din bedstefaders eller lærers eller familiemedlemmers kroppe, de vil blive ødelagt og at du vil blive ulykkelig. Det kan godt være, at du vil blive ulykkelig, men selv hvis du ikke kæmper, så vil deres kroppe være færdige idag eller imorgen eller om et par år. Så hvorfor afholde sig fra at udføre sin pligt? Det er det der er pointen. "Og hvad angår sjælen, din bedstefaders, lærers og andres sjæl, den er nitya, evig." Som allerede forklaret, nityasya uktāḥ.
+Prabhupāda: antavanta ime dehā nityasyoktāḥ śarīriṇaḥ Śarīriṇaḥ ([[Vanisource:BG 2.18 (1972)|BG 2.18]]). Det er flertals-formen. Śarīriṇaḥ, Så śarīrin eller śarīrī betyder ejeren af śarīra, eller kroppen. Śarīra betyder denne krop, og śarīrin, den som besidder kroppen. Så flertals-formen er śarīriṇaḥ. På forskellige måder overbeviser Kṛṣṇa Arjuna, om at sjælen er forskellig fra denne krop. Så denne krop, antavat, den ødelægges til sidst. Uanset hvordan man forsøger, videnskabeligt, eller ved kosmetisk tilføjelse og andre ting, man kan ikke redde kroppen. Det er ikke muligt. Antavat. Antavanta betyder, anta betyder slutning, og vat betyder besidder. Så "Din pligt er at kæmpe, og du sørger over at din bedstefaders eller lærers eller familiemedlemmers kroppe, de vil blive ødelagt og at du vil blive ulykkelig. Det kan godt være, at du vil blive ulykkelig, men selv hvis du ikke kæmper, så vil deres kroppe være færdige idag eller imorgen eller om et par år. Så hvorfor afholde sig fra at udføre sin pligt? Det er det der er pointen. "Og hvad angår sjælen, din bedstefaders, lærers og andres sjæl, den er nitya, evig." Som allerede forklaret, nityasya uktāḥ.
 Så Kṛṣṇa siger også ukta her. Ukta betyder "Det siges." Ikke fordi jeg taler dogmatisk, eller fordi jeg teoretiserer. Nej. Det siges. Det er allerede afgjort, det er allerede stadfæstet. Og i den vediske litteratur, har autoriteter sagt det. Det er den måde man præsenterer beviser på. Selv Kṛṣṇa,, Guddommens Højeste Personlighed, Han teoretiserer ikke. Han siger, "Det siges." autoriseret. Anāśino 'prameyasya. Anāśinaḥ. Nāśinaḥ betyder forgængeligt og anāśinaḥ betyder ikke forgængeligt. Śarīriṇaḥ, sjælen, anāśinaḥ, den vil aldrig blive ødelagt. Og aprameyasya. Aprameyasya, umålelig. Den kan heller ikke måles. I den vediske litteratur er målet givet, men man kan ikke måle den. Alt, så mange ting er beskrevet i den vediske litteratur. Så I er så avancerede i videnskabelig kundskab, men heller ikke I kan sige hvorvidt det er fakta. I kan heller ikke måle det. Ligesom i Padma Purāṇa, varianterne af de forskellige levende væsener bliver angivet: jalajā nava-lakṣāṇi Havdyrene eller de levende væsener der er ni-hundrede-tusinde. Så man kan ikke sige, "Nej, der er ikke ni-hundrede-tusinde. Der er mindre eller mere." Det er ikke muligt at se i vandet hvor mange varianter der er. Måske har man, biologerne, har måske eksperimenteret, men det er ikke muligt at se ni-hundrede-tusinde former. Det er ikke muligt. Jalajā nava-lakṣāṇi sthāvarā lakṣa-viṁśati.
 <!-- END TRANSLATED TEXT -->