DA/Prabhupada 0517 - Ikke at fordi du er født i en rig familie, så vil du være immun mod sygdom: Difference between revisions

Latest revision as of 16:01, 7 October 2018

Forrige side - video 0516

Næste side - video 0518

Lecture on BG 7.1 -- Los Angeles, December 2, 1968

Som svar til den slags yoga, Kṛṣṇa taler direkte her: mayy āsakta-manāḥ. Hvis man forsøger at koncentrere sit sind på Kṛṣṇa form, som er så smuk... Han nyder sammen med Rādhārāṇī og Sine nærmeste. Så, mayy āsakta-manāḥ pārtha yogam, Hvis du praktiserer denne yoga, mad-āśrayaḥ, yuñjan mad-āśrayaḥ... Man skal praktisere denne yoga, samtidigt med at man søger beskyttelse hos Kṛṣṇa. Mad-āśrayaḥ. Āśrayaḥ betyder "under Min beskyttelse." Dette kaldes overgivelse. Hvis man i en nødsituation går til en ven og overgiver sig til vennen, "Min kære ven, du er så storsindet, så magtfuld, så indflydelsesrig. Jeg er i stor fare. Så jeg overgiver mig til dig. Vær venlig at beskyt mig..." Så det kan man gøre til Kṛṣṇa. Her i den materielle verden, hvis man overgiver sig til en person, uanset hvor stor han måtte være, så kan han afvise. Han kan sige, "Jamen, jeg kan ikke beskytte dig." Det er det naturlige svar. Selv hvis man er i fare og man går til sin nære ven, "Hjælp mig, venligst," så vil han tøve, fordi hans magt er begrænset. Han vil først og fremmest tænke, "Hvis jeg beskytter denne person, vil jeg så sætte min egen-interesse over styr?" Sådan vil han tænke, for hans krafter er begrænset. Men Kṛṣṇa er så god at Han er så kraftfuld, Han er så overdådig... Han erklærer i Bhagavad-gītā, at alle, sarva-dharmān parityajya mām ekaṁ śaraṇaṁ vraja: (BG 18.66) "Læg alt til side. Overgiv dig blot til Mig." Og hvad bliver resultatet? Resultatet bliver ahaṁ tvāṁ sarva-pāpebhyo mokṣayiṣyāmi: "Jeg skal befri dig for alle former for reaktioner til dit syndfulde liv."

I denne materielle verden er alle vore aktiviteter syndfulde. Der er aktion og reaktion. Uanset hvad man laver, så er der aktion og reaktion. Selv hvis der er en god reaktion, så er det stadigt syndfuldt. Det er stadig syndfuldt. I følge den vediske litteratur, så er fromme handlinger, resultatet af fromme handlinger... Janmaīśvarya-śruta-śrībhiḥ (SB 1.8.26). Lad os antage at man ikke gør noget syndigt i dette liv, man er meget from på alle måder. Man giver til gode formål, man er velgørende, alt er i orden. Men Bhagavad-gītā siger at det er karma-bandhana. Hvis man giver i velgørenhed, for eksempel, et pengebeløb, så får man det beløb tilbage fire, fem gange, eller ti gange tilbage, i sit næste liv. Det er fakta. Så Vaiṣṇava filosofi siger at det også er syndfuldt. Hvorfor? Fordi man er nødt til at tage fødsel igen for at få den opsparede rente. Det er syndfuldt. Lad os antage at man er født i en meget rig familie. Besværet med at være i moderens skød, det er det samme. Hvad enten man er from eller ej, når man er i sin moders skød... Besværet og smerten man oplever i moderens skød er den samme, hvad-enten man er sort eller hvid, hvad-enten man er inder eller amerikaner eller kat eller hund eller hvem-som-helst. Janma-mṛtyu-jarā-vyādhi-duḥkha-doṣānudarśanam (BG 13.9). Problemerne med fødsel, problemerne med død, og problemerne med sygdom, og problemerne med alderdom er de samme overalt. Blot fordi man er født i en rig familie, så er man ikke immun overfor sygdomme. Man holder ikke op med at blive gammel. Man bliver ikke reddet fra fødslens besværligheder, og man bliver ikke reddet fra dødens besværlighder. Disse sager skal forstå meget klart. Men folk er blevet så uintelligente, de er ligeglade... "Nå, døden, okay. Døden. Lad den komme." Fødsel... Specielt nu om dage, et barn er i moderens skød, der er så mange drabs-metoder. Mange, Hvorfor? Fordi folk bliver så rodet ind i det, at sådan en person ikke engang bliver født. HAn placeres i moderens skød, og så bliver han dræbt, igen placeres han i en anden moders skød, igen bliver han dræbt. På den måde, så ser han ikke engang lyset. Så at komme til moderens skød og igen acceptere død, acceptere alderdom, acceptere sygdomme, er ikke en god ting. Hvis man er en rig mand, skal man acceptere disse den materielle eksistens problemer, og det skal den fattige også... Der er ingen forskel. Enhver som kommer til denne materielle verden i denne materielle krop, han er nødt til at tage disse problemer på sig. Det kan godt være at I er amerikanere, den rigeste nation i verden. Men det betyder ikke at der ikke er sygdom, ikke er alderdom, ingen fødsel og at der ikke er nogen død. Så den intelligente person er han som kan finde løsningen på disse problemer. Han er intelligent. Andre som laver kludetæpper, lapper, og forsøger at finde en løsning på det materielle livs problemer, selv om de ikke kan - det er ikke muligt.

@@ Line 7: / Line 7: @@
 [[Category:DA-Quotes - in USA, Los Angeles]]
 <!-- END CATEGORY LIST -->
+<!-- BEGIN NAVIGATION BAR -- DO NOT EDIT OR REMOVE -->
+{{1080 videos navigation - All Languages|Danish|DA/Prabhupada 0516 - Vi kan opnå frihed i livet. Det er ikke en opdigtet historie|0516|DA/Prabhupada 0518 - De fire grundpiller for betinget liv er fødsel, død, alderdom og sygdom|0518}}
+<!-- END NAVIGATION BAR -->
 <!-- BEGIN ORIGINAL VANIQUOTES PAGE LINK-->
 <div class="center">
@@ Line 15: / Line 18: @@
 <!-- BEGIN VIDEO LINK -->
-{{youtube_right|gBbejnfCpYU|Ikke at fordi du er født i en rig familie, så vil du være immun mod sygdom<br />- Prabhupāda 0517}}
+{{youtube_right|-NFTf-MyQ0Y|Ikke at fordi du er født i en rig familie, så vil du være immun mod sygdom<br />- Prabhupāda 0517}}
 <!-- END VIDEO LINK -->
 <!-- BEGIN AUDIO LINK -->
-<mp3player>http://vaniquotes.org/w/images/681202BG.LA_clip02.mp3</mp3player>
+<mp3player>https://s3.amazonaws.com/vanipedia/clip/681202BG.LA_clip02.mp3</mp3player>
 <!-- END AUDIO LINK -->
@@ Line 27: / Line 30: @@
 <!-- BEGIN TRANSLATED TEXT -->
-Som svar til den slags yoga, Kṛṣṇa taler direkte her: mayy āsakta-manāḥ. Hvis man forsøger at koncentrere sit sind på Kṛṣṇa form, som er så smuk... Han nyder sammen med Rādhārāṇī og Sine nærmeste. Så, mayy āsakta-manāḥ pārtha yogam, Hvis du praktiserer denne yoga, mad-āśrayaḥ, yuñjan mad-āśrayaḥ... Man skal praktisere denne yoga, samtidigt med at man søger beskyttelse hos Kṛṣṇa. Mad-āśrayaḥ. Āśrayaḥ betyder "under Min beskyttelse." Dette kaldes overgivelse. Hvis man i en nødsituation går til en ven og overgiver sig til vennen, "Min kære ven, du er så storsindet, så magtfuld, så indflydelsesrig. Jeg er i stor fare. Så jeg overgiver mig til dig. Vær venlig at beskyt mig..." Så det kan man gøre til Kṛṣṇa. Her i den materielle verden, hvis man overgiver sig til en person, uanset hvor stor han måtte være, så kan han afvise. Han kan sige, "Jamen, jeg kan ikke beskytte dig." Det er det naturlige svar. Selv hvis man er i fare og man går til sin nære ven, "Hjælp mig, venligst," så vil han tøve, fordi hans magt er begrænset. Han vil først og fremmest tænke, "Hvis jeg beskytter denne person, vil jeg så sætte min egen-interesse over styr?" Sådan vil han tænke, for hans krafter er begrænset. Men Kṛṣṇa er så god at Han er så kraftfuld, Han er så overdådig... Han erklærer i Bhagavad-gītā, at alle, sarva-dharmān parityajya mām ekaṁ śaraṇaṁ vraja: ([[Vanisource:BG 18.66|BG 18.66]]) "Læg alt til side. Overgiv dig blot til Mig." Og hvad bliver resultatet? Resultatet bliver ahaṁ tvāṁ sarva-pāpebhyo mokṣayiṣyāmi: "Jeg skal befri dig for alle former for reaktioner til dit syndfulde liv."
+Som svar til den slags yoga, Kṛṣṇa taler direkte her: mayy āsakta-manāḥ. Hvis man forsøger at koncentrere sit sind på Kṛṣṇa form, som er så smuk... Han nyder sammen med Rādhārāṇī og Sine nærmeste. Så, mayy āsakta-manāḥ pārtha yogam, Hvis du praktiserer denne yoga, mad-āśrayaḥ, yuñjan mad-āśrayaḥ... Man skal praktisere denne yoga, samtidigt med at man søger beskyttelse hos Kṛṣṇa. Mad-āśrayaḥ. Āśrayaḥ betyder "under Min beskyttelse." Dette kaldes overgivelse. Hvis man i en nødsituation går til en ven og overgiver sig til vennen, "Min kære ven, du er så storsindet, så magtfuld, så indflydelsesrig. Jeg er i stor fare. Så jeg overgiver mig til dig. Vær venlig at beskyt mig..." Så det kan man gøre til Kṛṣṇa. Her i den materielle verden, hvis man overgiver sig til en person, uanset hvor stor han måtte være, så kan han afvise. Han kan sige, "Jamen, jeg kan ikke beskytte dig." Det er det naturlige svar. Selv hvis man er i fare og man går til sin nære ven, "Hjælp mig, venligst," så vil han tøve, fordi hans magt er begrænset. Han vil først og fremmest tænke, "Hvis jeg beskytter denne person, vil jeg så sætte min egen-interesse over styr?" Sådan vil han tænke, for hans krafter er begrænset. Men Kṛṣṇa er så god at Han er så kraftfuld, Han er så overdådig... Han erklærer i Bhagavad-gītā, at alle, sarva-dharmān parityajya mām ekaṁ śaraṇaṁ vraja: ([[Vanisource:BG 18.66 (1972)|BG 18.66]]) "Læg alt til side. Overgiv dig blot til Mig." Og hvad bliver resultatet? Resultatet bliver ahaṁ tvāṁ sarva-pāpebhyo mokṣayiṣyāmi: "Jeg skal befri dig for alle former for reaktioner til dit syndfulde liv."
-I denne materielle verden er alle vore aktiviteter syndfulde. Der er aktion og reaktion. Uanset hvad man laver, så er der aktion og reaktion. Selv hvis der er en god reaktion, så er det stadigt syndfuldt. Det er stadig syndfuldt. I følge den vediske litteratur, så er fromme handlinger, resultatet af fromme handlinger... Janmaīśvarya-śruta-śrībhiḥ ([[Vanisource:SB 1.8.26|SB 1.8.26]]). Lad os antage at man ikke gør noget syndigt i dette liv, man er meget from på alle måder. Man giver til gode formål, man er velgørende, alt er i orden. Men Bhagavad-gītā siger at det er karma-bandhana. Hvis man giver i velgørenhed, for eksempel, et pengebeløb, så får man det beløb tilbage fire, fem gange, eller ti gange tilbage, i sit næste liv. Det er fakta. Så Vaiṣṇava filosofi siger at det også er syndfuldt. Hvorfor? Fordi man er nødt til at tage fødsel igen for at få den opsparede rente. Det er syndfuldt. Lad os antage at man er født i en meget rig familie. Besværet med at være i moderens skød, det er det samme. Hvad enten man er from eller ej, når man er i sin moders skød... Besværet og smerten man oplever i moderens skød er den samme, hvad-enten man er sort eller hvid, hvad-enten man er inder eller amerikaner eller kat eller hund eller hvem-som-helst. Janma-mṛtyu-jarā-vyādhi-duḥkha-doṣānudarśanam ([[Vanisource:BG 13.9|BG 13.9]]). Problemerne med fødsel, problemerne med død, og problemerne med sygdom, og problemerne med alderdom er de samme overalt. Blot fordi man er født i en rig familie, så er man ikke immun overfor sygdomme. Man holder ikke op med at blive gammel. Man bliver ikke reddet fra fødslens besværligheder, og man bliver ikke reddet fra dødens besværlighder. Disse sager skal forstå meget klart. Men folk er blevet så uintelligente, de er ligeglade... "Nå, døden, okay. Døden. Lad den komme." Fødsel... Specielt nu om dage, et barn er i moderens skød, der er så mange drabs-metoder. Mange, Hvorfor? Fordi folk bliver så rodet ind i det, at sådan en person ikke engang bliver født. HAn placeres i moderens skød, og så bliver han dræbt, igen placeres han i en anden moders skød, igen bliver han dræbt. På den måde, så ser han ikke engang lyset. Så at komme til moderens skød og igen acceptere død, acceptere alderdom, acceptere sygdomme, er ikke en god ting. Hvis man er en rig mand, skal man acceptere disse den materielle eksistens problemer, og det skal den fattige også... Der er ingen forskel. Enhver som kommer til denne materielle verden i denne materielle krop, han er nødt til at tage disse problemer på sig. Det kan godt være at I er amerikanere, den rigeste nation i verden. Men det betyder ikke at der ikke er sygdom, ikke er alderdom, ingen fødsel og at der ikke er nogen død. Så den intelligente person er han som kan finde løsningen på disse problemer. Han er intelligent. Andre som laver kludetæpper, lapper, og forsøger at finde en løsning på det materielle livs problemer, selv om de ikke kan - det er ikke muligt.
+I denne materielle verden er alle vore aktiviteter syndfulde. Der er aktion og reaktion. Uanset hvad man laver, så er der aktion og reaktion. Selv hvis der er en god reaktion, så er det stadigt syndfuldt. Det er stadig syndfuldt. I følge den vediske litteratur, så er fromme handlinger, resultatet af fromme handlinger... Janmaīśvarya-śruta-śrībhiḥ ([[Vanisource:SB 1.8.26|SB 1.8.26]]). Lad os antage at man ikke gør noget syndigt i dette liv, man er meget from på alle måder. Man giver til gode formål, man er velgørende, alt er i orden. Men Bhagavad-gītā siger at det er karma-bandhana. Hvis man giver i velgørenhed, for eksempel, et pengebeløb, så får man det beløb tilbage fire, fem gange, eller ti gange tilbage, i sit næste liv. Det er fakta. Så Vaiṣṇava filosofi siger at det også er syndfuldt. Hvorfor? Fordi man er nødt til at tage fødsel igen for at få den opsparede rente. Det er syndfuldt. Lad os antage at man er født i en meget rig familie. Besværet med at være i moderens skød, det er det samme. Hvad enten man er from eller ej, når man er i sin moders skød... Besværet og smerten man oplever i moderens skød er den samme, hvad-enten man er sort eller hvid, hvad-enten man er inder eller amerikaner eller kat eller hund eller hvem-som-helst. Janma-mṛtyu-jarā-vyādhi-duḥkha-doṣānudarśanam ([[Vanisource:BG 13.8-12 (1972)|BG 13.9]]). Problemerne med fødsel, problemerne med død, og problemerne med sygdom, og problemerne med alderdom er de samme overalt. Blot fordi man er født i en rig familie, så er man ikke immun overfor sygdomme. Man holder ikke op med at blive gammel. Man bliver ikke reddet fra fødslens besværligheder, og man bliver ikke reddet fra dødens besværlighder. Disse sager skal forstå meget klart. Men folk er blevet så uintelligente, de er ligeglade... "Nå, døden, okay. Døden. Lad den komme." Fødsel... Specielt nu om dage, et barn er i moderens skød, der er så mange drabs-metoder. Mange, Hvorfor? Fordi folk bliver så rodet ind i det, at sådan en person ikke engang bliver født. HAn placeres i moderens skød, og så bliver han dræbt, igen placeres han i en anden moders skød, igen bliver han dræbt. På den måde, så ser han ikke engang lyset. Så at komme til moderens skød og igen acceptere død, acceptere alderdom, acceptere sygdomme, er ikke en god ting. Hvis man er en rig mand, skal man acceptere disse den materielle eksistens problemer, og det skal den fattige også... Der er ingen forskel. Enhver som kommer til denne materielle verden i denne materielle krop, han er nødt til at tage disse problemer på sig. Det kan godt være at I er amerikanere, den rigeste nation i verden. Men det betyder ikke at der ikke er sygdom, ikke er alderdom, ingen fødsel og at der ikke er nogen død. Så den intelligente person er han som kan finde løsningen på disse problemer. Han er intelligent. Andre som laver kludetæpper, lapper, og forsøger at finde en løsning på det materielle livs problemer, selv om de ikke kan - det er ikke muligt.
 <!-- END TRANSLATED TEXT -->