DA/Prabhupada 0620 - I henhold til din Guna og Karma har du en særlig beskæftigelsesmæssig pligt: Difference between revisions

Latest revision as of 16:18, 7 October 2018

Forrige side - video 0619

Næste side - video 0621

Lecture on SB 1.7.36-37 -- Vrndavana, September 29, 1976

Kun Krishna kan beskytte dig, ingen anden. Hvis du ved det, er du ikke pramatta. Og hvis du ikke ved det, er du en slyngel, så er du pramatta. Kun Krishna. Derfor siger Krishna, Han forsikrer, at sarva-dharmān parityajya mām ekaṁ śaraṇaṁ vraja (BG 18.66). Suhṛdaṁ sarva-bhūtānām (BG 5.29): "Jeg er alles ven. Jeg kan beskytte dig." Ahaṁ tvāṁ sarva-pāpebhyo mokṣayiṣyāmi. Så du må søge ly hos Krishna, ellers er du pramatta, en slyngel, mudha. Krishna anviser, gør dette. Men vi er slyngler, pramatta. Vi tror, at min søn vil beskytte mig, min kone vil beskytte mig, min ven vil beskytte mig, min regerig vil beskytte mig. Alt dette er nonsens, pramatta. Det er betydningen af pramatta. Prøv at forstå. Pramattaḥ tasya nidhanaṁ paśyann api (SB 2.1.4).

En anden pramatta er de, der er gale efter sansetilfredsstillelse Nūnaṁ pramattaḥ kurute vikarma (SB 5.5.4). Der er et andet vers, nūnaṁ pramattaḥ. De, der er pramatta, de som ingen ansvarlighed har i livet, Nogle gange stjæler de, unødvendigt, og gør en masse forkerte ting - vikarma. Hvorfor? Pramatta, han er også skør. Nūnaṁ pramattaḥ kurute vikarma (SB 5.5.4). Og hvorfor risikerer han straf? Fx. hvis man stjæler, bliver man straffet. Enten af statens love eller naturens love, af Guds love vil han blive straffet. Man kan undslippe statens love, men man kan ikke undslippe naturens love eller Guds. Prakṛteḥ kriyamāṇāni guṇaiḥ karmāṇi (BG 3.27). Det er ikke muligt. Ligesom naturens lov, hvis du smittes med en eller anden sygdom, så vil du blive straffet. Du vil lide under denne sygdom. Det er en straf, man ikke kan undslippe. På samme måde, hvad du end gør, kāraṇaṁ guṇa-saṅgo 'sya (BG 13.22). Hvis du lever som en hund eller en kat, det er besmitning, guna, uvidenhedens kvalitet. Så vil du blive en hund i næste liv. Du vil blive straffet. Det er naturens lov. En, der således ikke kender alle disse love, vil udføre en masse syndefulde handlinger, vikarma. Karma, vikarma, akarma. Karma betyder, det der er anvist. Guna-karma. Guṇa-karma-vibhāgaśaḥ (BG 4.13). Karma betyder, det der anvises i sastra. Så du har tilpasset dig en særlig type naturens kvaliteter, og dit karma er i forhold til det brāhmaṇa-karma, kṣatriya-karma, vaiśya-karma. Så hvis du følger... Det er den åndelige mesters og sastras pligt, at anvise, når man er brahmacārī, at"gør således." "handl som en brahmin," "Du handler som en kṣatriya," "Du handler som en vaiśya," og andre, "Śūdra." Så denne opdeling bliver gjort af den åndelige mester. Hvordan? Yasya yal lakṣaṇaṁ proktaṁ varṇābhivyañjakam (SB 7.11.35). Den åndeliige mester vil fortælle dig, du skal arbejde således. Så det må bestemmes. Det er karma, guna-karma. Den åndelige mester ser, at han har disse kvaliteter. Det er naturligt. Ligesom i skolen, gymnasiet, nogen vil blive trænet som videnskabsmand, nogen vil blive trænet til ingenør, eller læge, eller sagfører. I henhold til egenskaben, studentens psyche, bliver han anvist, du skal i den retning. På samme måde er der fire afdelinger i samfundet, det er helt videskabeligt. Så gennem guruens anvisninger, når han er i gurukula, vil han blive givet en særlig type pligt, ,og hvis han trofast udfører den... Sva-karmaṇā tam abhyarcya (BG 18.46). Det virkelige formål er Krishnabevidsthed. Og i forhold til hans guna og karma, vil han blive beskæftiget i en særlig pligt.

Ingenting er dårligt så længe det er for Krishnas tilfredsstillelse. Ataḥ pumbhir dvija-śreṣṭhā varṇāśrama-vibhāgaśaḥ (SB 1.2.13) Varṇāśrama-vibhāga må være der. Men hvad er formålet med varṇāśrama? Bare ved at blive en brahmana, så er man succesfuld? Nej. Ingen kan få succes med mindre man tilfredsstiller Krishna. Det er den virkelige succes.

@@ Line 7: / Line 7: @@
 [[Category:DA-Quotes - in India, Vrndavana]]
 <!-- END CATEGORY LIST -->
+<!-- BEGIN NAVIGATION BAR -- DO NOT EDIT OR REMOVE -->
+{{1080 videos navigation - All Languages|Danish|DA/Prabhupada 0619 - Målet med Grihastha-āśramaen er at forbedre åndeligt liv|0619|DA/Prabhupada 0621 - Krishnabevidsthedsbevægelsen underviser i at underlægge sig en autoritet|0621}}
+<!-- END NAVIGATION BAR -->
 <!-- BEGIN ORIGINAL VANIQUOTES PAGE LINK-->
 <div class="center">
@@ Line 15: / Line 18: @@
 <!-- BEGIN VIDEO LINK -->
-{{youtube_right|-81CNNZI9Mk|I henhold til din Guna og Karma har du en særlig beskæftigelsesmæssig pligt<br />- Prabhupāda 0620}}
+{{youtube_right|YY_65RBNwyk|I henhold til din Guna og Karma har du en særlig beskæftigelsesmæssig pligt<br />- Prabhupāda 0620}}
 <!-- END VIDEO LINK -->
 <!-- BEGIN AUDIO LINK (from English page -->
-<mp3player>http://vaniquotes.org/w/images/760929SB-VRNDAVAN_clip.mp3</mp3player>
+<mp3player>https://s3.amazonaws.com/vanipedia/clip/760929SB-VRNDAVAN_clip.mp3</mp3player>
 <!-- END AUDIO LINK -->
@@ Line 27: / Line 30: @@
 <!-- BEGIN TRANSLATED TEXT (from DotSub) -->
-Kun Krishna kan beskytte dig, ingen anden. Hvis du ved det, er du ikke pramatta. Og hvis du ikke ved det, er du en slyngel, så er du pramatta. Kun Krishna. Derfor siger Krishna, Han forsikrer, at sarva-dharmān parityajya mām ekaṁ śaraṇaṁ vraja ([[Vanisource:BG 18.66|BG 18.66]]). Suhṛdaṁ sarva-bhūtānām ([[Vanisource:BG 5.29|BG 5.29]]): "Jeg er alles ven. Jeg kan beskytte dig." Ahaṁ tvāṁ sarva-pāpebhyo mokṣayiṣyāmi. Så du må søge ly hos Krishna, ellers er du pramatta, en slyngel, mudha. Krishna anviser, gør dette. Men vi er slyngler, pramatta. Vi tror, at min søn vil beskytte mig, min kone vil beskytte mig, min ven vil beskytte mig, min regerig vil beskytte mig. Alt dette er nonsens, pramatta. Det er betydningen af pramatta. Prøv at forstå. Pramattaḥ tasya nidhanaṁ paśyann api ([[Vanisource:SB 2.1.4|SB 2.1.4]]).
+Kun Krishna kan beskytte dig, ingen anden. Hvis du ved det, er du ikke pramatta. Og hvis du ikke ved det, er du en slyngel, så er du pramatta. Kun Krishna. Derfor siger Krishna, Han forsikrer, at sarva-dharmān parityajya mām ekaṁ śaraṇaṁ vraja ([[Vanisource:BG 18.66 (1972)|BG 18.66]]). Suhṛdaṁ sarva-bhūtānām ([[Vanisource:BG 5.29 (1972)|BG 5.29]]): "Jeg er alles ven. Jeg kan beskytte dig." Ahaṁ tvāṁ sarva-pāpebhyo mokṣayiṣyāmi. Så du må søge ly hos Krishna, ellers er du pramatta, en slyngel, mudha. Krishna anviser, gør dette. Men vi er slyngler, pramatta. Vi tror, at min søn vil beskytte mig, min kone vil beskytte mig, min ven vil beskytte mig, min regerig vil beskytte mig. Alt dette er nonsens, pramatta. Det er betydningen af pramatta. Prøv at forstå. Pramattaḥ tasya nidhanaṁ paśyann api ([[Vanisource:SB 2.1.4|SB 2.1.4]]).
-En anden pramatta er de, der er gale efter sansetilfredsstillelse Nūnaṁ pramattaḥ kurute vikarma ([[Vanisource:SB 5.5.4|SB 5.5.4]]). Der er et andet vers, nūnaṁ pramattaḥ. De, der er pramatta, de som ingen ansvarlighed har i livet, Nogle gange stjæler de, unødvendigt, og gør en masse forkerte ting - vikarma. Hvorfor? Pramatta, han er også skør. Nūnaṁ pramattaḥ kurute vikarma ([[Vanisource:SB 5.5.4|SB 5.5.4]]). Og hvorfor risikerer han straf? Fx. hvis man stjæler, bliver man straffet. Enten af statens love eller naturens love, af Guds love vil han blive straffet. Man kan undslippe statens love, men man kan ikke undslippe naturens love eller Guds. Prakṛteḥ kriyamāṇāni guṇaiḥ karmāṇi ([[Vanisource:BG 3.27|BG 3.27]]). Det er ikke muligt. Ligesom naturens lov, hvis du smittes med en eller anden sygdom, så vil du blive straffet. Du vil lide under denne sygdom. Det er en straf, man ikke kan undslippe. På samme måde, hvad du end gør, kāraṇaṁ guṇa-saṅgo 'sya ([[Vanisource:BG 13.22|BG 13.22]]). Hvis du lever som en hund eller en kat, det er besmitning, guna, uvidenhedens kvalitet. Så vil du blive en hund i næste liv. Du vil blive straffet. Det er naturens lov. En, der således ikke kender alle disse love, vil udføre en masse syndefulde handlinger, vikarma. Karma, vikarma, akarma. Karma betyder, det der er anvist. Guna-karma. Guṇa-karma-vibhāgaśaḥ ([[Vanisource:BG 4.13|BG 4.13]]). Karma betyder, det der anvises i sastra. Så du har tilpasset dig en særlig type naturens kvaliteter, og dit karma er i forhold til det brāhmaṇa-karma, kṣatriya-karma, vaiśya-karma. Så hvis du følger... Det er den åndelige mesters og sastras pligt, at anvise, når man er brahmacārī, at"gør således." "handl som en brahmin," "Du handler som en kṣatriya," "Du handler som en vaiśya," og andre, "Śūdra." Så denne opdeling bliver gjort af den åndelige mester. Hvordan? Yasya yal lakṣaṇaṁ proktaṁ varṇābhivyañjakam ([[Vanisource:SB 7.11.35|SB 7.11.35]]). Den åndeliige mester vil fortælle dig, du skal arbejde således. Så det må bestemmes. Det er karma, guna-karma. Den åndelige mester ser, at han har disse kvaliteter. Det er naturligt. Ligesom i skolen, gymnasiet, nogen vil blive trænet som videnskabsmand, nogen vil blive trænet til ingenør, eller læge, eller sagfører. I henhold til egenskaben, studentens psyche, bliver han anvist, du skal i den retning. På samme måde er der fire afdelinger i samfundet, det er helt videskabeligt. Så gennem guruens anvisninger, når han er i gurukula, vil han blive givet en særlig type pligt, ,og hvis han trofast udfører den... Sva-karmaṇā tam abhyarcya ([[Vanisource:BG 18.46|BG 18.46]]). Det virkelige formål er Krishnabevidsthed. Og i forhold til hans guna og karma, vil han blive beskæftiget i en særlig pligt.
+En anden pramatta er de, der er gale efter sansetilfredsstillelse Nūnaṁ pramattaḥ kurute vikarma ([[Vanisource:SB 5.5.4|SB 5.5.4]]). Der er et andet vers, nūnaṁ pramattaḥ. De, der er pramatta, de som ingen ansvarlighed har i livet, Nogle gange stjæler de, unødvendigt, og gør en masse forkerte ting - vikarma. Hvorfor? Pramatta, han er også skør. Nūnaṁ pramattaḥ kurute vikarma ([[Vanisource:SB 5.5.4|SB 5.5.4]]). Og hvorfor risikerer han straf? Fx. hvis man stjæler, bliver man straffet. Enten af statens love eller naturens love, af Guds love vil han blive straffet. Man kan undslippe statens love, men man kan ikke undslippe naturens love eller Guds. Prakṛteḥ kriyamāṇāni guṇaiḥ karmāṇi ([[Vanisource:BG 3.27 (1972)|BG 3.27]]). Det er ikke muligt. Ligesom naturens lov, hvis du smittes med en eller anden sygdom, så vil du blive straffet. Du vil lide under denne sygdom. Det er en straf, man ikke kan undslippe. På samme måde, hvad du end gør, kāraṇaṁ guṇa-saṅgo 'sya ([[Vanisource:BG 13.22 (1972)|BG 13.22]]). Hvis du lever som en hund eller en kat, det er besmitning, guna, uvidenhedens kvalitet. Så vil du blive en hund i næste liv. Du vil blive straffet. Det er naturens lov. En, der således ikke kender alle disse love, vil udføre en masse syndefulde handlinger, vikarma. Karma, vikarma, akarma. Karma betyder, det der er anvist. Guna-karma. Guṇa-karma-vibhāgaśaḥ ([[Vanisource:BG 4.13 (1972)|BG 4.13]]). Karma betyder, det der anvises i sastra. Så du har tilpasset dig en særlig type naturens kvaliteter, og dit karma er i forhold til det brāhmaṇa-karma, kṣatriya-karma, vaiśya-karma. Så hvis du følger... Det er den åndelige mesters og sastras pligt, at anvise, når man er brahmacārī, at"gør således." "handl som en brahmin," "Du handler som en kṣatriya," "Du handler som en vaiśya," og andre, "Śūdra." Så denne opdeling bliver gjort af den åndelige mester. Hvordan? Yasya yal lakṣaṇaṁ proktaṁ varṇābhivyañjakam ([[Vanisource:SB 7.11.35|SB 7.11.35]]). Den åndeliige mester vil fortælle dig, du skal arbejde således. Så det må bestemmes. Det er karma, guna-karma. Den åndelige mester ser, at han har disse kvaliteter. Det er naturligt. Ligesom i skolen, gymnasiet, nogen vil blive trænet som videnskabsmand, nogen vil blive trænet til ingenør, eller læge, eller sagfører. I henhold til egenskaben, studentens psyche, bliver han anvist, du skal i den retning. På samme måde er der fire afdelinger i samfundet, det er helt videskabeligt. Så gennem guruens anvisninger, når han er i gurukula, vil han blive givet en særlig type pligt, ,og hvis han trofast udfører den... Sva-karmaṇā tam abhyarcya ([[Vanisource:BG 18.46 (1972)|BG 18.46]]). Det virkelige formål er Krishnabevidsthed. Og i forhold til hans guna og karma, vil han blive beskæftiget i en særlig pligt.
 Ingenting er dårligt så længe det er for Krishnas tilfredsstillelse. Ataḥ pumbhir dvija-śreṣṭhā varṇāśrama-vibhāgaśaḥ ([[Vanisource:SB 1.2.13|SB 1.2.13]]) Varṇāśrama-vibhāga må være der. Men hvad er formålet med varṇāśrama? Bare ved at blive en brahmana, så er man succesfuld? Nej. Ingen kan få succes med mindre man tilfredsstiller Krishna. Det er den virkelige succes.
 <!-- END TRANSLATED TEXT -->