DA/Prabhupada 0937 - Kragen søger ikke svanen, og svanen søger ikke kragen: Difference between revisions

Latest revision as of 17:33, 1 October 2020

Forrige side - video 0936

Næste side - video 0938

730425 - Lecture SB 01.08.33 - Los Angeles

Kragen vil ikke søge svanen. Svanen vil ikke søge kragen. Så selv der, selv blandt dyrene er der afdelinger. Svaneklassen og krageklassen. Naturlig adskillelse. Kragen vil ikke søge svanen. Svanen vil ikke søge kragen. På samme måde i det menneskelige samfund, der er en klasse af kragemennesker og en klasse af svanemennesker. Svane-klassens mennesker vil komme her, fordi alt er klart, fint. God filosofi, god mad, god uddannelse, gode klæder, god sindstilstand, alt er godt. Og krage-klassen af mennesker vil tage hen til den og den klub, den og den fest, nøgen dans, så mange ting. Forstår I?

Så denne Kṛṣṇabevidsthedsbevægelse er beregnet for svane-klassen af mennesker. Ikke for krage-klassen af mennesker. Nej. Men vi kan omvende krager til svaner. Det er vores filosofi. Den der tidligere var en krage svømmer nu som en svane. Det kan vi gøre. Det er gavnen af Kṛṣṇabevidsthed. Så når svanerne bliver krager, er det den materielle verden. Det er Kṛṣṇa siger: yadā yadā hi dharmasya glānir bhavati (BG 4.7). Det levende væsen er fanget i denne materielle krop, og han forsøger at tilfredsstille sanserne, den ene krop efter den anden, den ene krop efter den anden, den ene krop efter den anden. Det er positionen. Og dharma betyder gradvist at gøre kragerne til svaner. Det er dharma.

Lige som en mand kan være... måske er... måske er meget uuddannet, ukultiveret, men han kan omdannes til en uddannet, kultiveret mand. Gennem uddannelse, øvelse. Så denne mulighed er der i den menneskelige livsform. Jeg kan ikke træne en hund i at blive en hengiven. Det er svært. Det kan også gøres. Men jeg er måske ikke så kraftfuld. Som Caitanya Mahāprabhu gjorde. Da Han gik gennem junglen, Jharikhaṇḍa, tigrene, slangerne, hjortene, alle dyrene, de blev hengivne. De blev hengivne. Så det var muligt for mig... uh...Caitanya Mahāprabhu... Fordi Han er Gud Selv. Han kan gøre alt. Vi kan ikke gøre dette. Men vi kan arbejde i det menneskelige samfund. Det betyder ikke noget, uanset hvor falden et menneske er. hvis han følger vores instruktioner, så kan han omvendes.

Det kaldes dharma. Dharma betyder, at bringe en til hans oprindelige position. Det er dharma. Så der kan være forskellige grader. Men den oprindelige position er, at vi er del og eje af Gud, og når vi forstår, at vi er del og eje af Gud, så er det vores virkelige position i livet. Det kaldes brahma-bhūta (SB 4.30.20) niveauet, at forstå hans Brahman realisation, identifikation. Så Kṛṣṇa kommer... Denne forklaring...

Lige som Kuntī siger at: apare vasudevasya devakyāṁ yācito 'bhyagāt (SB 1.8.33). Vasudeva og Devakī bad til Guddommens højeste Personlighed at: "Vi ønsker en søn som Dig. Det er vores ønske." Selvom de var gift, fik de ingen børn. De var beskæftigede med selvtugt, streng selvtugt. Så Kṛṣṇa kom frem foran dem: "Hvad ønsker I?" "Vi ønsker os et barn som Dig." Derfor siges det her: vasudevasya devakyāṁ yācitaḥ. Yācitaḥ. "Herre, vi ønsker en søn som Dig." Så hvor er muligheden for en anden Gud? Kṛṣṇa er Gud. Gud kan ikke være to. Gud er en. Så hvordan kan der være en anden Gud, der kan blive Vasudeva og Devakīs søn? Derfor accepterede Gud at: "Da det ikke er muligt at finde en anden Gud".

Så vil jeg blive jeres søn." Så folk siger, at fordi Vasudeva og Devakī ønskede at få Kṛṣṇa som deres søn, så fremkom Han. Kecit. Nogen siger. Vasudevasya devakyāṁ yācitaḥ. Da Han blev spurgt om, blev bedt om, abhyagāt, fremkom Han. Ajas tvam asya kṣemāya vadhāya ca sura-dviṣām. Andre siger det samme, som jeg har forklaret. Paritrāṇāya sādhūnāṁ vināśāya ca duṣkṛtām (BG 4.8). Faktisk kommer Kṛṣṇa for at tilfredsstille Sin hengivne. Lige som Han fremkom for at berolige, tilfredsstille Sin hengivne, Vasudeva and Devakī. Men når Han kommer, udfører Han andre opgaver. Hvad er det? Vadhāya ca sura-dviṣām. Vadhāya betyder dræbe. Sura-dviṣām.

@@ Line 9: / Line 9: @@
 [[Category:Danish Language]]
 <!-- END CATEGORY LIST -->
-<!-- BEGIN NAVIGATION BAR -- TO CHANGE TO YOUR OWN LANGUAGE BELOW SEE THE PARAMETERS OR VIDEO -->
+<!-- BEGIN NAVIGATION BAR -- DO NOT EDIT OR REMOVE -->
-{{1080 videos navigation - All Languages|French|FR/Prabhupada 0936 - Simplement une promesse; 'À l'avenir. "Mais que-est ce que vous livrez en ce moment, monsieur?|0936|FR/Prabhupada 0938 - Jésus-Christ, n'avais pas de faute. La seule faute qu'il a c'est qu'il prêchait au sujet de Dieu|0938}}
+{{1080 videos navigation - All Languages|Danish|DA/Prabhupada 0936 - Bare at love, i fremtiden. Men hvad har du lige nu, Hr.|0936|DA/Prabhupada 0938 - Jesus Kristus er der intet galt med. Hans eneste fejl var, at han forkyndte om Gud|0938}}
 <!-- END NAVIGATION BAR -->
 <!-- BEGIN ORIGINAL VANIQUOTES PAGE LINK-->
@@ Line 20: / Line 20: @@
 <!-- BEGIN VIDEO LINK -->
-{{youtube_right|TohW8KaQ_u0|Kragen søger ikke svanen, og svanen søger ikke kragen <br/>- Prabhupāda 0937}}
+{{youtube_right|UQaWcCdF30Q|Kragen søger ikke svanen, og svanen søger ikke kragen <br/>- Prabhupāda 0937}}
 <!-- END VIDEO LINK -->
@@ Line 34: / Line 34: @@
 Kragen vil ikke søge svanen. Svanen vil ikke søge kragen. Så selv der, selv blandt dyrene er der afdelinger. Svaneklassen og krageklassen. Naturlig adskillelse. Kragen vil ikke søge svanen. Svanen vil ikke søge kragen. På samme måde i det menneskelige samfund, der er en klasse af kragemennesker og en klasse af svanemennesker. Svane-klassens mennesker vil komme her, fordi alt er klart, fint. God filosofi, god mad, god uddannelse, gode klæder, god sindstilstand, alt er godt. Og krage-klassen af mennesker vil tage hen til den og den klub, den og den fest, nøgen dans, så mange ting. Forstår I?
-Så denne Kṛṣṇabevidsthedsbevægelse er beregnet for svane-klassen af mennesker. Ikke for krage-klassen af mennesker. Nej. Men vi kan omvende krager til svaner. Det er vores filosofi. Den der tidligere var en krage svømmer nu som en svane. Det kan vi gøre. Det er gavnen af Kṛṣṇabevidsthed. Så når svanerne bliver krager, er det den materielle verden. Det er Kṛṣṇa siger: yadā yadā hi dharmasya glānir bhavati ([[Vanisource:BG 4.7|BG 4.7]]). Det levende væsen er fanget i denne materielle krop, og han forsøger at tilfredsstille sanserne, den ene krop efter den anden, den ene krop efter den anden, den ene krop efter den anden. Det er positionen. Og dharma betyder gradvist at gøre kragerne til svaner. Det er dharma.
+Så denne Kṛṣṇabevidsthedsbevægelse er beregnet for svane-klassen af mennesker. Ikke for krage-klassen af mennesker. Nej. Men vi kan omvende krager til svaner. Det er vores filosofi. Den der tidligere var en krage svømmer nu som en svane. Det kan vi gøre. Det er gavnen af Kṛṣṇabevidsthed. Så når svanerne bliver krager, er det den materielle verden. Det er Kṛṣṇa siger: yadā yadā hi dharmasya glānir bhavati ([[Vanisource:BG 4.7 (1972)|BG 4.7]]). Det levende væsen er fanget i denne materielle krop, og han forsøger at tilfredsstille sanserne, den ene krop efter den anden, den ene krop efter den anden, den ene krop efter den anden. Det er positionen. Og dharma betyder gradvist at gøre kragerne til svaner. Det er dharma.
 Lige som en mand kan være... måske er... måske er meget uuddannet, ukultiveret, men han kan omdannes til en uddannet, kultiveret mand. Gennem uddannelse, øvelse. Så denne mulighed er der i den menneskelige livsform. Jeg kan ikke træne en hund i at blive en hengiven. Det er svært. Det kan også gøres. Men jeg er måske ikke så kraftfuld. Som Caitanya Mahāprabhu gjorde. Da Han gik gennem junglen, Jharikhaṇḍa, tigrene, slangerne, hjortene, alle dyrene, de blev hengivne. De blev hengivne. Så det var muligt for mig... uh...Caitanya Mahāprabhu... Fordi Han er Gud Selv. Han kan gøre alt. Vi kan ikke gøre dette. Men vi kan arbejde i det menneskelige samfund. Det betyder ikke noget, uanset hvor falden et menneske er. hvis han følger vores instruktioner, så kan han omvendes.