DA/Prabhupada 0052 - Forskellen på en bhakta og en karmi
Lecture on SB 1.2.9-10 -- Delhi, November 14, 1973
Dette er forskellen mellem bhakti og karma. Karma er sansetilfredsstillelse, og bhakti er at tilfredsstille Herren. Det samme. Derfor kan folk ikke forstå, hvad forskellen er mellem en bhakta og en karmi. En karmi tilfredsstiller sine egne sanser, og bhaktaen tilfredsstiller Krishnas sanser. Der må være en form for sansetilfredsstillelse. Men når du tilfredsstiller Krishna kaldes det bhakti. Hṛṣīkeṇa hṛṣīkeśa-sevanaṁ bhaktir ucyate (CC Madhya 19.170). Hrsika betyder sanser, rensede sanser. Det forklarede jeg den anden dag,
- sarvopādhi-vinirmuktaṁ
- tat-paratvena nirmalam
- hṛṣīkeṇa hṛṣīkeśa-
- sevanaṁ bhaktir ucyate
- (CC Madhya 19.170)
Bhakti betyder ikke, at du holder op med at arbejde. Bhakti er ikke sentimental fanatisme. Det er ikke bhakti. Bhakti betyder at engagere alle dine sanser i tilfredsstillelsen af ejeren af sanserne. Det kaldes bhakti. Derfor er Krishnas navn Hrsikesa. Hrsika betyder sanser. Og hrsika isa. Han er den der kontrollerer sanserne. I virkeligheden arbejder vore sanser ikke uafhængigt. Vi kan forstå det. Krishna vejleder. Sarvasya cāhaṁ hṛdi sanniviṣṭo mattaḥ smṛtir jñānam apohanaṁ ca (BG 15.15). Mattaḥ smṛtir jñānam apohanaṁ ca. En videnskabsmand arbejder fordi Krishna hjælper ham, ikke at han arbejder uafhængigt. Det er ikke muligt. Men han ønskede det på den måde. Derfor giver Krishna ham faciliteterne. Men i virkeligheden er det Krishna der arbejder. Dette forklares i Upanisaderne. Uden at Krishna arbejder, uden at se, uden at Krishna ser, kan du ikke se. På samme måde som solskinnet forklares i Brahma-samhita. yac-cakṣur eṣa savitā sakala-grahāṇāṁ. Solen er et af Krishnas øjne.
- yac-cakṣur eṣa savitā sakala-grahāṇāṁ
- rājā samasta-sura-mūrtir aśeṣa-tejāḥ
- yasyājñayā bhramati sambhṛta-kāla-cakro
- govindam ādi-puruṣaṁ tam ahaṁ bhajāmi
Derfor, da solen er et af Krishnas øjne, fordi solen står op der, fordi solen ser, derfor ser du. Du kan ikke se uafhængigt. Du er så stolt af dine øjne. Hvad er værdien af dine øjne, hvis der ingen sollys er? Du kan ikke se. Selv denne elektricitet, kommer fra solen. Så faktisk er det sådan, at når Krishna ser, kan du se. Det er positionen. Så vores sanser... I Bhagavad-gita siges det, sarvataḥ pāṇi-pādaṁ tat. Sarvataḥ pāṇi-pāda... Krishna har Sine hænder og ben overalt. Hvad er det? Mine hænder, dine hænder, dit ben - det er Krishnas. Som når nogen siger, jeg har afdelinger over hele verden. Så disse afdelinger arbejder under ledelsen af den overordnede person. På samme måde med Krishna. Krishna kaldes derfor Hrsikesa, Hrsikesa. Så opgaven er... Bhakti betyder når vi engagerer vores hrsika, vores indriyas, vores sanser, i ejeren af sansernes tjeneste. Det er vores perfekte liv. Det er vores perfekt... Men så snart vi ønsker at bruge vores sanser til at tilfredsstille sanserne selv, kaldes det karma. Det kaldes materielt liv. Så derfor, for en bhakta er intet materielt. Det er isavasyam idam sarvam (ISO 1) Bhaktaen forstår, at alt tilhører Krishna. Īśāvāsyam idaṁ sarvaṁ yat kiñca jagatyāṁ jagat, tena tyaktena bhuñjīthā. Alting tilhører Krishna. Derfor hvad end Krishna giver os... Som med en herre. Herren tildeler tjeneren noget, "Du kan nyde dette." Det prasadam. Prasāde sarva-duḥkhānāṁ hānir asyopajā... Dette er livet. Hvis du bliver Krishnabevidst, hvis du forstår at "alt tilhører Krishna, selv mine hænder og ben, de tilhører også Krishna, alle delene af min krop, de tilhører Krishna, så de skal bruges for Krishna," det kaldes bhakti.
- anyābhilāṣitā-śūnyaṁ
- jñāna-karmādy-anāvṛtam
- ānukūlyena kṛṣṇānu-
- śīlanaṁ bhaktir uttamā
- (Brs. 1.1.11)
Det gjorde Krishna, eh, Arjuna gjorde det. Han ønskede at tilfredsstille sine sanser ved ikke at kæmpe, men han bekræftede efter at have hørt Bhagavad-gita " Ja, Krishna er den Højeste Person."
- ahaṁ sarvasya prabhavo
- mattaḥ sarvaṁ pravartate
- iti matvā bhajante māṁ
- budhā bhāva-samanvitāḥ
- (BG 10.8)
Disse ting forklares meget fint i Bhagavad-gita. Det er forstudiet af åndeligt liv. Og hvis vi virkelig er overbevist om Bhagavad-gitas lære, så overgiver vi os til Krishna. Krishna ønsker det. Sarva-dharmān parityajya mām ekaṁ śaraṇaṁ vraja (BG 18.66). Det ønsker Han. Når vi virkelig tager denne proces op, kaldes det sraddha. Sraddha. Dette er blevet forklaret af Kaviraja Goswami, hvad betydningen af sraddha er.