DA/Prabhupada 0074 - Hvorfor spiser du dyr
Lecture on BG 4.21 -- Bombay, April 10, 1974
Alt bliver beskrevet i Bhagavad-gita. Bhagavad-gita siger ikke at "du skal leve af luft." Nej. Bhagavad-gita siger, annād bhavanti bhūtāni (BG 3.14). Anna. Anna betyder korn. Der er behov for frøkorn. Annād bhavanti bhūtāni. Bhagavad-gita siger aldrig at "du behøver ikke at spise, du skal bare trække vejret og praktisere yoga." Nej. Men vi må spise hverken for meget eller for lidt. Det tilrådes. Yuktāhāra-vihārasya. Vi bør hverken spise for meget eller for lidt. Og nirāśīḥ. Nirāśīḥ betyder uden ønsker om luksus. Nu ønsker vi mere og mere sansenydelse. Det er der ikke behov for. Hvis du ønsker livets perfektion, kaldes det tapasya. Man har ønsket, men han skal ikke ønske unødvendigt. Alle har ret til at spise, selv dyrene. Alle har ret. Men fordi vi ønsker at nyde mere, derfor giver vi ikke dyrene chancen for at leve ordentligt; i stedet forsøger vi at spise dyrene. Det er der ikke behov for. Det kaldes nirasih. Hvorfor skulle du spise dyrene? Det er uciviliseret liv. Hvis der ikke er mad, og når de er indfødte, så kan de spise dyrene, fordi de ikke ved, hvordan man dyrker mad. Men når det menneskelige samfund bliver civiliseret, kan han dyrke så meget dejligt mad, han kan passe på køerne, i stedet for at spise køerne. Han kan få mælk, tilstrækkeligt med mælk. Vi kan lave så mange retter fra mælk og korn. Så vi bør ikke unødvendigt ønske at nyde mere. Så siges det her, kurvan nāpnoti kilbiṣam. Kilbisam betyder resultatet af syndfuldt liv. Kilbisam. Så hvis vi ikke ønsker mere end nødvendigt, så er vi ikke impliceret, involveret i syndfuld handling, kurvan api, selv om han er engageret i at arbejde. Mens du arbejder, bevidst eller ubevidst, Bliver du nødt til at udføre noget, som ikke er fromt, enda syndfuldt, men hvis du bare ønsker at leve ordenligt, så kurvan nāpnoti kilbiṣam. Vores liv bør være uden nogle syndfulde reaktioner. Ellers må vi lide. Men det tror de ikke, selv om de ser så mange afskyelige liv. Hvor kommer de fra, 8,400,000 livsformer? Der er så mange, der lever i meget afskyelige omstændigheder. Selvfølgelig ved dyret eller det levende væsen det ikke, men vi mennesker, vi bør vide, hvorfor det er et afskyeligt liv. Det er Mayas illusion. Selv hvis man er, som... et svin lever i en meget beskidt tilstand, spiser afføring, og stadig, tænker han, at han er meget glad, og derfor bliver han fed. Når man er glad, "jeg er meget lykkelig," bliver han fed. Så du kan se disse grise, de er meget fede, men hvad æder de? De æder afføring og bor et beskidt sted. Men de tænker at "vi er meget lykkelige." Så det er Mayas illusion. Enhver der lever i en meget afskyelig livstilstand, Maya, på grund af illusion, tænker han, at han har det fint, at hans liv er meget perfekt. Men en person der er på et højere stadie, han kan se, at han lever i en meget afskyelig tilstand. Så denne illusion er der, men ved viden, ved godt samvær, ved at modtage instruktioner fra sastra, fra guru, fra helgenagtige personer, bør man forstå hvad livets værdi er og leve på den måde. Så dette instruerer Krishna, at nirasih, man bør ikke være unødvendigt fuld af ønsker, andre end til livets nødvendigheder. Dette kaldes nirasih. Nirasih. En anden mening er, at man ikke bør være meget ivrig efter materiel nydelse. Og det er muligt, når man har fuld viden om at "jeg er ikke denne krop. Jeg er en åndelig sjæl. Mit behov er at gøre fremskridt i åndelig viden." Så bliver han nirasih. Dette er emnerne for tapasya, forsagelse, bodsøvelser. Folk har glemt det nu. De ved ikke, hvad forsagelse er. Men det er meningen med det menneskelige liv. Tapo divyaṁ putrakā yena śuddhyet sattvaṁ yena brahma-saukhyam anantam (SB 5.5.1). Dette er sastras instruktioner. Menneskelivet er ment for tapasya. Og tapasya... Derfor starter livet i følge den vediske måde at leve på med tapasya, brahmacari, brahmacari. En elev sendes til gurukula for at praktisere brahmacarya. Det er tapasya, ikke komfortabelt liv. Sover på gulvet, Går fra dør til dør for at tigge almisser til guruen. Men de bliver ikke trætte. Fordi de er børn, bliver de vænnet til det, hvis de trænes op med denne forsagelse. De kalder alle kvinder,"mor." "Mor, giv mig nogle almisser." Og de kommer tilbage til guruens sted. Alt tilhører guruen. Det er brahmacariliv. Det er tapasya. Tapo divyam (SB 5.5.1). Det er vedisk civilisation, at børn bør fra begyndelsen af livet trænes i tapasya, brahmacarya. Cølibat. En brahmacari kan ikke se på en ung kvinde. Selv hvis guruens kone er ung, kan han ikke gå til guruens kone. Det er restriktionerne. Nu hvor er dette brahmacarya? Ingen brahmacari. Dette er Kali-yuga. Ingen tapasya.