DA/Prabhupada 0113 - Tungen er meget svær at beherske



Lecture on SB 5.6.2 -- Vrndavana, November 24, 1976

Så Raghunatha dasa Gosvami fulgte meget strikt, Caitanya Mahaprabhu fulgte også meget strikt, og Rupa-Sanatana Gosvami fulgte meget strikt. Ikke sådan at bare ved at bo i Vrindavana klædt i et kort stykke tøj gør en til Rupa Gosvami... Rupa Gosvami var fuldstændigt beskæftiget. Nānā-śāstra-vicāraṇaika-nipuṇau sad-dharma-saṁsthāpakau lokānāṁ hita-kāriṇau. De var i Vrndavana, men de tænkte altid på, hvordan de kunne hjælpe folk, og denne materielle verden. På samme måde som Prahlada Maharaja. Śoce tato vimukha-cetasa. En sadhus interesse er at tænke på alle de misledte materialistiske mennesker. De tænker altid på, laver planer om hvordan de kan ophøje dem, de der lider. Det er sadhu. Lokānāṁ hita-kāriṇau. Sadhu, ikke at "nu har jeg ændret mit tøj på den måde, og så vil folk føle for mig og give mig roti, og jeg vil spise og sove." Det er ikke sadhu. Sadhu... Bhagavan, Krishna, siger hvem der er sadhu. Api cet su-durācāro bhajate mām ananya-bhāk sādhur eva sa mantavyaḥ (BG 9.30). Det er sadhu. Den der fuldt ud har dedikeret sit liv til Krishna, han er sadhu. Selv hvis han har nogle dårlige vaner... Dårlige vaner, en sadhu kan ikke have dårlige vaner, for hvis man er en sadhu, hvis man i begyndelsen har nogle dårlige vaner, så vil det blive korrigeret. Śaṣvad bhavati dharmātmā. Kṣipraṁ bhavati dharmātmā śaśvac-chāntiṁ nigacchati. Hvis han virkelig er en sadhu, vil hans dårlige vaner blive korrigerede meget snart, meget snart, ikke at han fortsætter med sine dårlige vaner og samtidig er sadhu. Sådan kan det ikke være. Det er ikke sadhu. Måske har han på grund af tidligere dårlige vaner gjort en fejl. Det kan undskyldes. Men hvis han, skal forestille at være en sadhu og en befriet person, men vedbliver med at gøre alle slags dumheder, så er han en bedrager. Han er ikke en sadhu. Api cet su-durācāro. Cet, yadi, hvis, ved et tilfælde, det er muligt. Men hvis han holdet fast ved Krishnabevidsthed, så kṣipraṁ bhavati dharmātmā śaśvac-chāntiṁ nigacchati. I begyndelsen kan der være fejl, men vi må sørge for " om mine fejl nu er rettede?" Det bør være vores årvågenhed. Stol aldrig på sindet. Det er instruktionen her. Sindet skal man ikke stole på. Min Guru Maharaja plejede at sige at "Når du står op fra din søvn, så tag dine sko og slå løs på dit sind hundrede gange. Det er din første opgave. Og når du er på vej i seng, så tag et kosteskaft og bank dit sind hundrede gange. Så kan du kontrollere sindet. Ellers er det meget svært." Så det er...

Denne slåen løs med sko og kosteskaft er også en anden form for forsagelse. For mennesker som os, som ikke har kontrol over sindet, vi bør praktisere denne forsagelse, at slå sindet med sko og kosteskaft. Så kan det kontrolleres. Og swami betyder, den der kontrollerer sindet. Vāco-vegam, krodha-vegam, udara-vegam, upastha-vegam, manasa-vegam, krodha-vegam, etān vegān yo viṣaheta dhīraḥ pṛthivīṁ sa śiṣyāt (NOI 1). Det er Rupa Gosvamis instruktion. Når vi kan kontrollere vaco-vegam... Det er krandana-vegam. (Latter) De kan ikke kontrollere det. De kan ikke kontrollere det. Derfor er de børn. Barnet kan undskyldes, men hvis en person som er i åndeligt liv, han ikke kan kontrollere det, er det håbløst. Så er han håbløs. Dette skal være kontrolleret. Vaco-vegam, krodha-vegam, udara-vegam, upastha vegam. Men det vigtigste er udara-vegam og jihva-vegam. Jihva-vegam, det er meget kontrolleret. Bhaktivinoda Thakura siger at "Alle sanserne er der, men ud af dem er denne jihva meget farlig." Tā'ra madhye jihvā ati lobhamoy sudurmati tā'ke jetā kaṭhina saṁsāre. Det er meget, meget svært at kontrollere tungen.