DA/Prabhupada 0190 - Forøg ubundetheden til dette materielle liv
Lecture on SB 7.6.11-13 -- New Vrindaban, June 27, 1976
Hvis vi følger disse principper af bhakti-marga behøver vi ikke samtidig at bestræbe os på at blive utilknyttede. Denne utilknyttethed følger automatisk. Vāsudeve bhagavati bhakti-yogaḥ prayojitaḥ janayati āśu vairāgyam (SB 1.2.7). Vairagyam betyder ubundet. Bhakti-yoga kendes også som vairagya. Vairagya. Sārvabhauma Bhaṭṭācārya skrev vers om denne vairagya.
- vairāgya-vidyā-nija-bhakti-yoga-
- śikṣārtham ekaḥ puruṣaḥ purāṇaḥ
- śrī-kṛṣṇa-caitanya-śarīra-dhari
- kṛpāmbudhir yas tam ahaṁ prapadye
- (CC Madhya 6.254)
Her er Śrī Kṛṣṇa Caitanya Mahāprabhu som er Krishna Selv. Han er kommet for at lære os vairagya-vidya. Det er en smule svært. Det er meget svært for almindelige personer at forstå denne vairagya-vidya. Deres beskæftigelse er at forøge tilknytningen til denne krop, og Krishnabevidsthedsbevægelsen er, hvordan man forøger ubundethed til dette materielle liv. Derfor kaldes det vairagya-vidya. Vairāgya-vidyā kan opnås meget let, lige som det bliver anbefalet, vāsudeve bhagavati bhakti-yogaḥ prayojitaḥ janayati āśu vairāgyam (SB 1.2.7), meget snart, meget snart. Janayati āśu vairāgyaṁ jñānaṁ ca. To ting er nødvendige i menneskeligt liv. Den ene er jñānam, jñānaṁ-vijñānam āstikyaṁ brahma-karma sva-bhāva-jam. Denne jnanam betyder, begyndelsen på jnana betyder "jeg er ikke denne krop, jeg er en åndelig sjæl." Det er jnana. Og så snart man er placeret på denne platform af jnanam, er det let. Folk er engagerede alle steder for at gavne denne krop. Men hvis man forstår, kommer man til platformen af jnanam, så bliver han naturligt utilknyttet, at "jeg er ikke denne krop. Hvorfor arbejder jeg så hårdt for denne krop?" Jñānaṁ ca yad ahaitukam (SB 1.2.7). Automatisk... To ting er nødvendige. Caitanya Mahaprabhu har mange steder, Han har fremhævet dette, og gennem Sit liv underviser Han i jnanam og vairagyam. På den ene side jnanam, i Hans undervisning af Rupa Gosvami, undervisning af Sanatana Gosvami, undervisning af, samtaler med Sārvabhauma Bhaṭṭācārya, Prakāśānanda Sarasvatī, samtaler med Rāmānanda Rāya. Vi har givet alle disse ting i vores Teachings of Lord Caitanya. Så det er jnanam. Og gennem Sit eksempel i Sit eget liv, ved at tage sannyasa, underviser Han i vairagya. Jnana og vairagya, disse to ting er nødvendige. Så vi kan ikke lige med et blive situeret på platformen af jnanam og vairagyam, men hvis vi øver os, er det muligt. Det er muligt. Ikke at det er umuligt. Det anbefales:
- vāsudeve bhagavati
- bhakti-yogaḥ prayojitaḥ
- janayaty āśu vairāgyaṁ
- jñānaṁ ca yad ahaitukam
- (SB 1.2.7)
Det er nødvendigt. Så denne Krishnabevidsthedsbevægelse er for at opnå jnanam og vairagyam. Hvis vi bliver alt for knyttede til denne materielle verden... Og hvordan bliver vi tilknyttede? Den levende beskrivelse gives af Prahlada Maharaja. Hustruen, børnene, huset, dyrene og tjenerne, møblerne, klæderne, og så videre, og så videre, og så videre, så mange ting. Folk arbejder så hårdt, dag og nat, kun for disse ting. Er der ikke gode huse, gode dyr, fine, så mange ting ser vi? Hvorfor? For at øge tilknytningen. Hvis vi forøger tilknytningen, er der intet spørgsmål om at blive befriet fra denne materielle trældom. Så vi må praktisere denne ubundethed.