DA/Prabhupada 0202 - Hvem kan have større kærlighed end en prædikant
Morning Walk -- May 17, 1975, Perth
Amogha: Strudsen stikker sit hoved i et hul i jorden.
Prabhupada: Ja.
Paramahamsa: Men der må være noget fremskridt, for så mange går ind i Hare Krishna bevægelsen.
Prabhupada: De gør virkelige fremskridt. Bhava-mahā-dāvāgni-nirvāpaṇam. Disse deres materielle bekymringer vil være ovre. De gør fremskridt. Ceto-darpaṇa-mārjanaṁ bhava-mahā-dāvāgni-nirvāpaṇam (CC Antya 20.12). Ved at chante Hare Krishna vil deres forurenede hjerte blive renset, og så snart det er fuldstændig rent, vil problemet med materiel eksistens være forbi. Ikke flere bekymringer.
Paramahamsa: De ser ud til at være lykkelige, men... De hengivne af Krishna ser lykkelige ud, men de laver ikke meget praktisk arbejde. De synger og danser altid og beder om penge. Men de arbejder ikke med noget praktisk. Vi gør så mange praktiske ting.
Prabhupada: Er dans ikke arbejde? Og at skrive bøger er ikke at arbejde? At sælge bøger er det ikke arbejde? Hvad er arbejde så? At hoppe som aber? Ja? Er det arbejde?
Amogha: Men vi hjælper folk rent praktisk som på et hospital eller alkoholikere...
Prabhupada: Nej, hvad... Hvordan hjælper I? Tror du, at hvis man tager på hospitalet vil man ikke dø? Og hvordan hjælper I? I tror at I hjælper.
Amogha: Men han lever længere.
Prabhupada: Det er en anden tåbelighed. Hvor længe kan du leve? Når tiden for døden kommer, vil du ikke kunne leve længere, selv ikke et øjeblik. Når en mand skal dø, er hans liv slut. Kan dine indsprøjtninger, medicin, forøge dit liv med et minut? Er der nogen medicin?
Amogha: Nuvel, der ser ud til at være det.
Prabhupada: Nej...
Amogha: Nogen gange når de giver medicin, lever de længere.
Paramahamsa: De siger, at ved at udvikle hjertetransplantationer kan de måske få folk til at leve...
Prabhupada: De siger måske, de... Fordi vi opfatter dem som slyngler, hvorfor skulle jeg tage deres ord? Vi bør opfatte dem som slyngler, det er det hele. (Nogen råber frækt i baggrunden; Prabhupada gøer af dem)(latter) Endnu en slyngel. Han nyder livet. Så verden er fuld af slyngler. Vi må være meget pessimistiske, overhovedet ikke optimistiske for denne verden. Med mindre du bliver pessimistisk, vil du ikke være i stand til at tage tilbage hjem. Hvis du har en smule tiltrækning til denne verden - "Det er godt" - så vil du blive nødt til at forblive her. Ja. Krishna er så streng.
Paramahamsa: Men Jesus sagde: "Elsk din broder som dig selv. "Så hvis vi elsker vores broder...
Prabhupada: Det elsker vi. Vi giver Krishnabevidsthed. Det er kærlighed, virkelig kærlighed. Vi giver ham evigt liv, evig lykke. Med mindre vi elsker dem, hvorfor gøre os så meget besvær? Prædikanten må elske folket. Ellers hvorfor tager han så? Han kan gøre det hjemme, for sig selv. Hvorfor gør han sig alt det besvær? Hvorfor er jeg kommet her i en alder af firs år, hvis jeg ikke elsker? Så hvem kan elske bedre end en prædikant? Han elsker selv dyrene. Derfor prædiker de, "spis ikke kød." Elsker de dyrene, slynglerne? De spiser, og de elsker deres land, det er det hele. Ingen elsker. Det er bare sansenydelse. Hvis nogen elsker, er han Krishnabevidst, det er det hele. Kun slyngler. De går efter deres egen sansenydelse, og de sætter et skilt op, "jeg elsker alle." Det er deres affærer. Og fjolser accepterer det, "oh, denne mand er meget filantropisk." Han elsker ikke noget menneske. Han elsker kun sanserne. Det er det hele. Tjener af sanserne, det er alt.