DA/Prabhupada 0230 - Ifølge vedisk civillisation er der fire inddelinger i samfundet
Lecture on BG 2.1-5 -- Germany, June 16, 1974
Så dette var en samtale mellem Arjuna og Kṛṣṇa på slagmarken ved Kurukṣetra. Så emnet for samtalen var, at selvom der var erklæret krig, så Arjuna, da han faktisk fandt ud af at "på den anden side der er mine slægtninge," hvordan kunne han dræbe dem? Kṛṣṇa rådgav at "enhver må udføre sin foreskrevne pligt uden at tænke på personlig vinding eller tab." I henhold til Vedisk civilisation, er der fire afdelinger af samfundet. Alle steder er der de samme afdelinger over hele verden. Det er meget naturligt. Lige som vi kan studere ved vores egen krop, der er hovedet, der er arme, der er maven og der er ben, på samme måde i samfundet må der være en klasse af mennesker der bør antages at være hjernen, en anden klasse mennesker bør være der som vil beskytte samfundet fra fare, en anden klasse af mennesker vil være eksperter i at producere fødevarer og beskytte køerne og handle. Så.. Og resten af menneskeklassen, nemlig de der ikke kan arbejde som hjernen, heller ikke kan arbejde som beskyttere fra fare, heller ikke kan producere fødevarer eller give beskyttelse til køerne, de kaldes śūdras: som du ikke kan undgå, for at fuldende din krop, hjerneafdelingen, armeafdelingen, maveafdelingen og den gående eller arbejdende afdeling.
Så Arjuna tilhørte gruppen af mennesker der er beregnet til at beskytte samfundet. Så da han afslog at kæmpe, Arjuna, da han afslog at kæmpe, på det tidspunkt gav Kṛṣṇa ham rådet at "det er din pligt at kæmpe." Så i almindelighed er drab overhovedet ikke godt, men når der er en fjende, en angriber, så er det ikke nogen synd at dræbe angriberen. Så modparten på slagmarken ved Kurukṣetra, de angreb Arjunas hold. Nuvel, det er scenen for Bhagavad-gītā. Det virkelige formål er at instruere Arjuna om åndelig forståelse.
Så åndelig forståelse betyder først og fremmest at vide hvad ånd er. Hvis du ikke ved hvad ånd er , hvor er så åndelig forståelse? Folk er alt for optagede af kroppen. Det kaldes materialisme. Men når du forstår hvad ånd er og du handler på det, kaldes det åndelighed. Så Arjuna tøvede med at kæmpe med det andet hold, fordi han havde et kropsligt forhold til dem. Så mellem Arjuna og Kṛṣṇa var der en diskussion, men det var en venskabelig diskussion. Derfor, da Arjuna forstod at en venlig diskussion ikke kunne løse problemet, blev han Hans discipel. Arjuna overgav sig til Kṛṣṇa, śiṣyas te 'ham śādhi māṁ prapannam: (BG 2.7) "Min kære Kṛṣṇa, så længe har vi talt sammen som venner. Nu bliver jeg din regulære discipel. Red mig venligst ved at instruere mig. Hvad bør jeg gøre?" Derfor, da det var kommet til dette stadie, rådgav Kṛṣṇa Arjuna som følger: śrī-bhagavān uvāca. Nuvel, det siges her… Hvem taler til Arjuna? Forfatteren eller nedskriveren af Bhagavad-gītā... Bhagavad-gītā blev talt af Kṛṣṇa. Det var en diskussion mellem Kṛṣṇa og Arjuna, og den blev nedskrevet af Vyāsadeva, og senere blev den en bog. Lige som når vi taler bliver det optaget og senere bliver det udgivet som en bog. Derfor i denne bog siges det, bhagavān uvāca. Vyāsadeva er skribenten. Han siger ikke at, "Jeg taler." Han siger, bhagavān uvāca - "Og Guddommens Højeste Personlighed sagde."