DA/Prabhupada 0232 - Der er misundelige fjender af Gud. De kaldes dæmoner
Lecture on BG 2.4-5 -- London, August 5, 1973
Pradyumna: "Det er bedre at leve i denne verden ved at tigge end at leve på bekostning af de store sjæles liv, der er mine lærere. Selv om de er gerrige, er de ikke desto mindre overordnede. Hvis de dræbes, vil vores bytte være plettet med blod."
Prabhupāda: Så det første problem for Arjuna var, hvordan han kunne dræbe sine slægtninge, sine familiemedlemmer. Nuvel, da han blev tugtet af Kṛṣṇa som en ven at "Hvorfor er du så svag? Vær ikke svag. Det er følelse. Denne slags medlidenhed er følelse. Uttiṣṭha. Du må hellere rejse dig og kæmpe." Men, han kan… Hvis jeg ikke ønsker at gøre noget, kan jeg fremkomme med så mange påstande. Forstår du? Så derpå præsenterer han gurūn: "I orden, Kṛṣṇa, du taler om mine slægtninge. Jeg accepterer at det er min svaghed. Men hvordan kan Du råde mig til at dræbe min guru? Droṇācārya er min guru. Og Bhīṣmadeva er også min guru. Så ønsker du at jeg skal dræbe min guru? Gurūn hi hatvā. Og ikke kun en almindelig guru. Det er ikke sådan, at de er almindelige mennesker. Mahānubhāvān. Bhīṣma er en stor hengiven, og på samme måde er Droṇācārya også en stor personlighed. Mahānubhāvān. Så kathaṁ bhīṣmam ahaṁ saṅkhye droṇaṁ ca madhusūdana (BG 2.4). "De er to store personligheder. De er ikke kun mine guruer, men de er store personligheder." Og Kṛṣṇa tiltales som "Madhusūdana." Madhusūdana betyder... Madhu var Kṛṣṇa's fjende, en dæmon. Så Han dræbte. Så "Du er Madhusūdana, Du er dræberen af Dine fjender. Kan du give mig noget bevis på, at Du har dræbt Din guru? Så hvorfor spørger Du mig?" Det er betydningen. Iṣubhiḥ pratiyotsyāmi pūjārhāv ari-sūdana. Igen Ari-sūdana. Ari betyder fjende. Madhusūdana, specielt "dræberen af Madhu dæmonen." Og det næste er Arisudana. Ari betyder fjende.
Så Kṛṣṇa har dræbt så mange dæmoner, ari, der kom for at kæmpe med Ham som en fjende. Derfor er Hans navn Arisudana. Så Kṛṣṇa har også fjender, for ikke at tale om os selv. Denne materielle verden er konstrueret sådan, at du må have nogen fjender. Matsaratā. Matsaratā betyder misundelse, jalousi. Denne materielle verden er på den måde. Så der er også misundelige fjender af Gud. De kaldes for dæmoner. Almindelig jalousi eller fjende, det er naturligt. Men selv til Gud. Bare i går nat, om aftenen, kom der en for at møde mig. Han argumenterede at "Hvorfor skal Kṛṣṇa accepteres som Gud?" Det var hans argumentation. Så Kṛṣṇa har fjender. Derfor Kṛṣṇa… Ikke kun Ham, me alle der er i den materielle verden er fjende af Kṛṣṇa. Alle. For de ønsker at være konkurrent til Kṛṣṇa. Kṛṣṇa siger at bhoktāram: "Jeg er den højeste nyder." Sarva-loka-maheśvaram: (BG 5.29) "Jeg er den Højeste ejer." Og Vedaerne bekræfter det også, īśāvāsyam idaṁ sarvam (ISO 1). "Alt er den Højeste Herres ejendom." Sarvaṁ khalv idaṁ brahma. Dette er de Vediske påbud. Yato vā imāni bhūtāni jāyante: "Den hvorfra alt er kommet." Janmādy asya yataḥ (SB 1.1.1). Dette er de Vediske fremstillinger. Men alligevel, vi, fordi vi er fjender, "Nej, hvorfor skal Kṛṣṇa være ejeren? Jeg er ejeren. Hvorfor er det kun Kṛṣṇa der skal være Gud. Jeg har en anden Gud. Her er en anden Gud."