DA/Prabhupada 0233 - Vi får Krishnabevidsthed ved guruens og Krishnas barmhjertighed
Lecture on BG 2.4-5 -- London, August 5, 1973
Så Kṛṣṇa har fjender. Arisudana. Og Han må dræbe dem. Kṛṣṇa har to opgaver: paritrāṇāya sādhūnāṁ vināśāya ca duṣkṛtam (BG 4.8). Skurke… De er skurke. De dæmoner der udfordrer Kṛṣṇa, som ønsker at konkurrere med Kṛṣṇa, som ønsker have del i Kṛṣṇas ejendom, de er alle fjender af Kṛṣṇa, og de bør dræbes. Så at slå ihjel er i orden her mod fjenderne, ikke almindeligvis. Så er det næste spørgsmål, "I orden, fjender kan man dræbe, det indrømmes. Men hvordan kan du råde mig til at dræbe mine guruer? Gurūn ahatvā. Men for Kṛṣṇa's skyld, hvis det er nødvendigt, må du også dræbe din guru. Det er filosofien. For Kṛṣṇa's skyld. Hvis Kṛṣṇa ønsker det, så kan du ikke... Hvis Kṛṣṇa ønsker at du skal dræbe din guru, så må du gøre det. Det er Kṛṣṇabevidsthed. Selvfølgelig vil Kṛṣṇa ikke bede dig om at dræbe din guru, men... For guru og Kṛṣṇa er den samme. Guru-kṛṣṇa-kṛpāya (CC Madhya 19.151). Vi får Kṛṣṇabevidsthed gennem guru og Kṛṣṇas barmhjertighed. Så den ægte guru skal aldrig dræbes, men den såkaldte guru må dræbes. Den såkaldte, pseudo guru, falske guru, han bør dræbes. Lige som Prahlāda Mahārāja. Mens Prahlāda Mahārāja... Han stod der. Her er, Nṛsiṁhadeva dræber hans far. Faderen er guru. Sarva-devamayo guruḥ (SB 11.17.27). På samme måde, faderen er også guru, i det mindste officiel guru. Materielt er han guru. Så hvordan kunne Prahlāda Mahārāja tillade Nṛsiṁhadeva at dræbe hans guru? Hans far. Alle ved at Hiraṇyakaśipu er faderen. Kunne du tænke dig at se din far blive dræbt af en person og du ville stå der? Ville du ikke protestere? Er det ikke din pligt? Nej, det er ikke din pligt. Når din far bliver angrebet, må du protestere. I det mindste, hvis du er ude af stand til, du må kæmpe. Du må først og fremmeste give dit liv: "Hvad er det, bliver min far dræbt foran mig?" Det er din pligt. Men Prahlāda Mahārāja protesterede ikke. Han kunne have foreslået - han er hengiven - "Min kære Herre, Prabhu, min Herre, Du kan undskylde min far." Han gjorde det. Men han vidste at "Min far bliver ikke slået ihjel. Det er min fars krop." Senere bad han for sin far på en anden måde. Først og fremmest, da Nṛsiṁhadeva var vred, dræbte Han kroppen, han vidste at "kroppen er ikke min far. Sjælen er min far. Så lad Herren tilfredsstille Sig Selv ved at dræbe min fars krop; så vil jeg redde ham."