DA/Prabhupada 0253 - Virkelig glæde beskrives i Bhagavad Gita
Lecture on BG 2.8 -- London, August 8, 1973
Pradyumna:
- na hi prapaśyāmi mamāpanudyād
- yac chokam ucchoṣaṇam indriyāṇām
- avāpya bhūmāv asapatnam ṛddhaṁ
- rājyaṁ surāṇām api cādhipatyam
- (BG 2.8)
Oversættelse, "jeg kan ikke finde nogen måde at fordrive denne sorg der udtørrer mine sanser. Jeg vil ikke være i stand til at udrydde den, selv hvis jeg vinder et uforligneligt kongerige på jorden, med suverænitet som i halvgudernes himmel."
Prabhupāda: Na hi prapaśyāmi mamāpanudyād. Der er den stilling materiel eksistens har. Nogen gange har vi problemer. Ikke nogen gange. Vi har altid problemer, men vi kalder det nogen gange, fordi vi gør forskellige forsøg på at overkomme problemerne, og disse forsøg opfattes som lykke. I virkeligheden er der ingen lykke. Men nogen gange, i det håb at: "Ved at prøve dette, vil jeg blive lykkelig i fremtiden,"... På samme måde som de såkaldte forskere drømmer: I fremtiden vil vi undgå døden." Så mange, de drømmer. Men de der er fornuftige personer, de siger: "Tro ikke på fremtiden, uanset hvor lovende den lyder."
Så dette er den faktiske situation. Na hi prapaśyāmi mamāpanudyād. Derfor har han henvendt sig til Kṛṣṇa: śiṣyas te 'ham (BG 2.7). "Jeg, nu er jeg blevet Din śiṣya." "Hvorfor er du kommet til Mig?" "Fordi jeg ikke kender nogen anden, der kan redde mig fra denne farlige situation." Dette er ægte fornuft. Yac chokam ucchoṣaṇam indriyāṇām (BG 2.8) Ucchoṣaṇam. Når vi kommer i store vanskeligheder udtørrer det vore sansers eksistens. Heller ingen sansenydelse kan gøre os lykkelige. Ucchoṣaṇam indriyānām. Her betyder lykke sansenydelse. I virkeligheden er dette ikke lykke. Virkelig lykke beskrives i Bhagavad-gītā: atīndriyam, sukham atyantīkaṁ yat tat atīndriyam (BG 6.21). Virkelig lykke, atyantikam, den højeste lykke, nydes ikke af sanserne. Atīndriya, overordnet, transcendental til sanserne. Det er virkelig lykke. Men vi har taget lykke for at være sansenydelse. Så gennem sansenydelse, kan ingen blive lykkelig. Fordi vi befinder os i den materielle eksistens. Og vores sanser er falske sanser. Virkelige sanser - åndelige sanser. Så vi må opvække vores åndelige bevidsthed. Så kan vi nyde gennem åndelige sanser. Sukham atyantikaṁ yat atīndriya (BG 6.21). Ved at overgå disse sanser. At overgå disse sanser betyder… Disse sanser, betyder dække. Lige som jeg er denne krop. I virkeligheden er jeg ikke denne krop. Jeg er en åndelig sjæl. Men dette er overdækningen af min virkelige krop, den åndelige krop. På samme måde, har den åndelige krop åndelige sanser. Ikke dette nirākāra. Hvorfor nirākāra? Det er sund fornuft. Lige som hvis du har, en eller to hænder, du har to hænder. Derfor når hånden er dækket af noget stof, får stoffet også en hånd. Fordi jeg har en hånd, har mit tøj også en hånd. Fordi jeg har ben, derfor har min beklædning ben, bukser. Det er sund fornuft. Hvor kom denne krop fra? Denne krop beskrives: vāsāṁsi, beklædning. Så beklædning betyder at det er skåret ud efter kroppen. Det er beklædning. Ikke at min krop er skabt efter tøjet. Det er sund fornuft. Så når jeg har hænder i min trøje, er det min subtile krop eller grove krop, derfor oprindeligt, åndeligt, har jeg mine hænder og ben. Hvordan ville de ellers fremkomme? Hvordan udvikler du dig?