DA/Prabhupada 0254 - Vedisk viden forklares af guruen
Lecture on BG 2.8 -- London, August 8, 1973
Så oprindeligt er vi alle personer, ikke upersonlige. Kṛṣṇa siger også… Han vil sige at: "Disse soldater, disse konger, du og Jeg, Min kære Arjuna, det er ikke sådan, at vi ikke fandtes i fortiden. Og heller ikke i fremtiden vil vi ophøre med at eksistere." Så denne specifikke instruktion fra Kṛṣṇa, at: "Jeg, du og alle disse konger og soldater som er forsamlede her, de eksisterede. Som vi eksisterer nu, individuelle personer; på samme måde eksisterede de, individuelle personer. Og i fremtiden skal vi også eksistere som individuelle personer." Så hvor er spørgsmålet om upersonlig? Disse meningsløse upersonlighedsfilosoffer, tomhedsfilosoffer. Derfor er princippet, at for at forstå ting i virkeligheden, må man henvende sig til Kṛṣṇa, som Arjuna har henvendt sig, śiṣyas te 'ham: (BG 2.7) "Nu er jeg Din discipel. Du må bare belære mig. Śādhi māṁ prapannam. Jeg overgiver mig. Jeg prøver ikke på at tale med Dig på lige fod." At acceptere en guru betyder at lige meget hvad guruen siger, så må du acceptere det. Ellers tag ikke en guru. Gør det ikke til et modefænomen. Du må være parat. Det kaldes for prapannam. Tad viddhi praṇipātena (BG 4.34). Du kan kun forstå ved at overgive dig, ikke ved at teste guruen. "Jeg skal afprøve ham, hvor meget han ved." Hvad er så formålet med at få en guru? Nej. Derfor siger Arjuna at: "Udover Dig er der ingen andre der reelt kan tilfredsstille mig i denne rådvilde tilstand." Yac chokam ucchoṣaṇam indriyāṇām (BG 2.8). "Mine sanser tørrer ud." Fordi de overfladiske sanser… De er ikke de egentlige sanser. De egentlge sanser er indeni. Hṛṣīkeṇa hṛṣīkeśa-sevanam (CC Madhya 19.170).
Vi må tjene Kṛṣṇa, Hṛṣīkeśa... Kṛṣṇa er virkelig, og vi må komme til denne tilstand af virkelighed. Så kan vi tjene Kṛṣṇa. Hṛṣīkeṇa. Tat paratvena nirmalam. Når vores sanser er rensede. ndriyāṇi parāṇy āhur indriyebhyaḥ paraṁ manaḥ, manasas tu paro buddhir (BG 3.42). Dette er forskellige niveauer. Denne kropslige livsopfattelse betyder sanser. Men når du transcenderer disse sanser, kommer du til den mentale platform. Når du transcenderer den mentale platform, kommer du til den intellektuelle platform. Når du kommer til den intellektuelle platform, når du transcendenterer den, så kommer du til den åndelige platform. Det er åndelig form. Der er forskellige grader og trin. På den grove kropslige platform forlanger vi pratyakṣa-jñānam. Pratyakṣa betyder direkte opfattelse. Der er forskellige niveauer af viden. Pratyakṣa, aparokṣa, pratyakṣa, parokṣa, aparokṣa, adhokṣaja, aprakṛta. Disse er forskellige niveauer af viden. Så viden opnået på den kropslige platform, direkte opfattelse, er ikke virkelig viden. Derfor udfordrer vi disse videnskabsmænd, såkaldte videnskabsmænd. Deres grundlæggende princip for viden er på den kropslige livsopfattelse, pratyakṣa, eksperimental viden. Eksperimental viden betyder grov sanseopfattelse. Det er eksperimental. Pratyakṣa. Alle siger: "Vi kan ikke se Gud." Gud er ikke et emne som du kan se med denne pratyakṣa, direkte opfattelse. Et andet navn for Gud er Anubhāva. Anubhāva. På samme måde som vi ikke ser solen direkte i dette rum. Men vi ved at der er sol. Det er dag. Hvordan ved du det? Du ser det ikke. Men der er andre måder at opfatte på. Det kaldes aparokṣa. Pratyakṣa parokṣa aparokṣa. På denne måde, Kṛṣṇa consciousness betyder adhokṣaja og aprakṛta, hinsides sanserne. Derfor siges der i Bhagavad-gītā: adhokṣaja. Hvor den direkte opfattelse ikke kan nå. Så hvor den direkte opfattelse ikke kan nå, hvordan kan du så opfatte anubhāva? Det er śrota-panthā. Det er śruti. Du må modtage viden fra Vedaerne. Og den Vediske viden forklares af guruen. Derfor må man søge beskyttelse ved Kṛṣṇa som den højeste guru, eller Hans repræsentant. Så vil alle disse problemer, som betyder uvidenhed blive forjaget. Yac chokam ucchoṣaṇam indriyāṇām (BG 2.8).