DA/Prabhupada 0288 - Når du taler om Gud, kender du så definitionen på Gud

From Vanipedia
Jump to: navigation, search
Go-previous.png Forrige side - video 0287
Næste side - video 0289 Go-next.png

Når du taler om Gud, kender du så definitionen på Gud
- Prabhupāda 0288


Lecture -- Seattle, September 30, 1968

Gæst: Måske har De allerede svaret på dette. Jeg er ikke sikker. Jeg hørte det ikke. Men jeg er altid blevet trænet, lige siden jeg var et lille barn, i at elske Gud og så vil jeg elske alt. Er Gud Kṛṣṇa?

Prabhupāda: Ja. Har du nogen anden Gud? Nogen anden Gud end Kṛṣṇa?

Gæst: Ah, hvad var spørgsmålet igen? Oh, nej, nej...

Prabhupāda: Prøv bare at forstå hvad Gud er.

Gæst: Jeg vidste ikke at Gud var Kṛṣṇa.

Prabhupāda: Nej, alt har en definition. Som hvis jeg siger: "Dette er et armbåndsur." Så har det en definition. Ur betyder, at det er rundt og der er en hvid skive og to hænder, der er så mange symboler der indikerer tiden. På den måde kan jeg give dig en beskrivelse. Så hvadsomhelst, hvad end du ser eller oplever eller prøver på at forstå, må der være en definition på. Så når du taler om Gud, ved du hvad definitionen på Gud er?

Gæst: Ja. Jeg troede at Han var kærlighed.

Prabhupāda: Kærlighed er ikke en definition; kærlighed er handlingen. Ja, kærlighed. Jeg elsker Gud. Kærlighed er min aktivitet. Men der må findes en definition på Gud. Det ved du også. Du glemmer det nu. Nuvel, med et ord, de siger "Gud er stor." Så hvordan tester du nogens storhed? Næste punkt. Hvis du siger at "Denne mand er meget stor," men der må være en forståelse, hvordan du vurderer, at han er stor. Dette er forskellige stadier af forståelse. Så hvordan forstår du, at Gud er stor? Hvad er din beregning, at fra, på dette punkt, at Gud er stor? Lige som i jeres Bibel siges det, "Gud sagde ´lad der blive skabelse,`og der var skabelse." Ikke sandt? Siges det ikke sådan? Så her er storhed. Han sagde bare, "Lad der være skabelse," og der var skabelse. Kan du gøre det? Forestil dig at du er en meget god snedker. Kan du sige, "lad en stol blive skabt," og straks er der en stol? Er det muligt? Forestil dig, at du er producent af dette ur. Kan du sige at "jeg siger, lad der blive et ur," og straks er det et ur? Det er ikke muligt. Derfor er Guds navn satya-saṅkalpa. Satya-saṅkalpa. Satya-saṅkalpa betyder at hvad end Han tænker, fremkommer straks. Ikke kun Gud, men de der har opnået yogisk perfektion, de kan ikke ønske som Gud, men næsten. Vidunderlige ting… En yogi, hvis han har opnået perfektion, hvis han ønsker noget, at "Jeg ønsker dette," straks er det der. Dette kaldes satya-saṅkalpa. På den måde, der er mange eksempler. Det er storhed. Hvad jeg… Lige som moderne forskere, de prøver at flyve et rumfartøj, med god fart, så at de kan tage til månen. Så mange videnskabsmænd fra Amerika, Rusland og andre lande, de prøver. Men de kan ikke. Deres sputnik kommer tilbage. Men se bare Guds kraft. Millioner af planeter svæver lige som fnug. Det er storhed. Så en hvilken som helst tåbe, hvis han siger at "jeg er Gud," er han en slyngel. Gud er stor. Du kan ikke sammenligne dig selv med Gud. Der er ingen sammenligning. Men slyngelstregerne foregår. "Alle er Gud. Jeg er Gud, du er Gud" - så er han en hund. Vis Guds kraft, så kan du sige det. Først fortjen det, derpå ønsk. Hvilken kraft har vi? Vi er altid afhængige. Så Gud er stor og vi er afhængige af Gud. Derfor er den naturlige konklusion, at vi må tjene Gud. Det er hele (utydeligt). Tjeneste betyder med kærlighed. Med mindre…Nuvel lige som disse drenge, mine disciple, de tjener mig. Hvad end jeg siger, udfører de straks. Hvorfor? Jeg er inder, jeg er en udlænding. For to eller tre år siden kendte de mig ikke, og jeg kendte heller ikke dem. Hvorfor gør de det? Fordi det er kærlighed. Tjeneste betyder, at udvikle kærlighed. Så med mindre du udvikler din kærlighed til Gud kan du ikke tjene Ham. Hvorsomhelst. Hvorend du udfører tjeneste, er det baseret på kærlighed. Lige som moderen giver tjeneste til det hjælpeløse barn. Hvorfor? Kærlighed. Så på samme måde, vores liv vil blive perfekt, når vores kærlighed er perfekt med den perfekte Guddommens Højeste Personlighed. Så er det i orden. Du må lære dette. Det er Kṛṣṇabevidsthed - i et forhold til Kṛṣṇa. Lige som jeg elsker mine disciple, elsker mine disciple mig. Hvorfor? Hvad er mediet? Kṛṣṇa.