DA/Prabhupada 0312 - Mennesket er et rationelt dyr
Morning Walk -- April 1, 1975, Mayapur
Prabhupāda: Nuvel, i det mindste for mig, er denne Kṛṣṇabevidsthedsbevægelse ikke længere teoretisk. Det er praktisk. Jeg kan løse alle problemer.
Puṣṭa Kṛṣṇa: Men folk ønsker dog ikke at acceptere forsagelse.
Prabhupāda: Hm?
Puṣṭa Kṛṣṇa: Folk vil ikke acceptere nogen forsagelse.
Prabhupāda: så må du lide under sygdommen. Hvis du er syg, må du undergå en… Hvad er denne forsagelse? Hvor er denne forsagelse?
Puṣṭa Kṛṣṇa: Hvis de ikke modtager medicinen, så kan de ikke blive helbredte.
Prabhupāda: Så må de lide. En mand, der er syg og ikke ønsker at tage medicin, hvad er så…? Han må lide. Hvor er helbredelsen?
Pañcadraviḍa: De siger, at det er os, der er syge.
Prabhupāda: Eh?
Pañcadraviḍa: De siger, at vi er de syge. De siger, at enhver af os er syge, ikke dem.
Prabhupāda: Ja. Den døve mand tror, at alle andre er døve. (latter) Det betyder at de ikke engang er mennesker. Dyr. De kan ikke ræsonnere, at "Er det os der er syge, eller jer der er syge. Sid ned. Tal." Det er de heller ikke klar til. Hvad så? Hvad kan vi stille op med dyr?
Pañcadraviḍa: De siger at vi er gammeldags. De vil ikke bekymre sig om os mere.
Prabhupāda: hvorfor så bekymre sig om problemerne? Hvorfor bekymrer du dig om samfundets problemer? Du bekymrer dig, men du har ingen løsning. Over hele verden, aviserne er fulde af det, bare gentagelser.
Viṣṇujana: Śrīla Prabhupāda, kan du gøre dem fornuftige? Hvis de er ufornuftige, er der så en måde at gøre dem...
Prabhupāda: De er fornuftige. Mennesket, ethvert menneske, er fornuftigt. Det siges at, "mennesket er et rationelt dyr." Så når der er ikke er rationalitet, betyder det, at de stadig er dyr.
Pañcadraviḍa: Så hvad stiller vi op med dyr?
Prabhupāda: det er… Det er en meget enkel sandhed. Bare at jeg ikke er denne krop. Jeg søger lykke. Så hvorfor leder jeg efter lykke? De... Hvis I bare diskuterer denne pointe, så vil I opdage at et menneske er fornuftigt. Hvorfor leder jeg efter lykke? Hvad er svaret? Det er et faktum. Alle søger efter lykke. Hvorfor søger vi efter lykke? Hvad er svaret?
Pañcadraviḍa: Fordi alle har det elendigt, og ikke bryder sig om det.
Prabhupāda: Det er en omvendt måde, forklaring.
Kīrtanānanda: Fordi lykke er min natur.
Prabhupāda: Ja. Lykke er min natur. Og hvem er lykkelig, denne krop eller denne sjæl?
Puṣṭa Kṛṣṇa: Nej, sjælen.
Prabhupāda: Hvem ønsker lykke? Jeg vil beskytte denne krop - hvorfor? Fordi jeg er indeni denne krop. Og hvis jeg forlader denne krop, hvem søger så efter denne krops lykke? Det er sund fornuft, de har ingen sans. Hvorfor søger jeg lykke? Jeg dækker denne krop, for at kroppen ikke skal påvirkes af kulden. Så hvorfor søger jeg efter kroppens lykke fra kulde og varme? Fordi jeg er indeni….Hvis jeg forlader kroppen, så er der ingen søgen efter lykke mere. Hvad enten du smider den på gaden, eller den er i ekstrem kulde eller ekstrem varme, det betyder ikke noget. Så hvem søger lykke? Det ved de ikke. Hvem har du så travlt med lykke for? Det ved de ikke. Lige som katte og hunde.
Puṣṭa Kṛṣṇa: Men de tænker, at de ikke har tid til at chante det hellige navn.
Prabhupāda: Hm?
Puṣṭa Kṛṣṇa: Deres filosofi er, at for at blive lykkelige, må de arbejde hele dagen.
Prabhupāda: Hm. Det er jeres filosofi. I er slyngler, men vi arbejder ikke. Hvorfor ser I ikke på vores eksempel? Vi lever bare lykkeligt.