DA/Prabhupada 0332 - Der opstå en fredfuld tilstand i hele verden
Room Conversation -- April 27, 1976, Auckland, New Zealand
Der kunne være en meget fredelig atmosfære i hele verden. Men det er ødelagt af dårlige lederskab. Ellers kunne alle leve meget fredeligt, spise overdådigt, spare tid, og der er ingen grund til at standse livets grundliggende fornødenheder. Der er arrangementer til at spise, sove og have sex-liv. Men ikke som tåber og slyngler. Som forstandige mennesker. Men denne moderne civilisation, det er en vanvittig, gal civilisation. Der er en smule nydelse i sex-liv - men blot sex-liv, at forøge sex-livet, det ødelægger alt. Det er galskab. At spise - spis hvad som helst, alt muligt nonsens, og bliv et svin. At sove - oh, der er ingen grænser, at sove i fire-og-tyve timer hvis det kan lade sig gøre. Det foregår. At spise, at sove, at parre sig. Og forsvar - og opfinde atom-våben, det ene våben, det andet våben, og slå uskyldige mennesker ihjel, unødvendigt, forsvar. Disse ting sker. Men alt kan bruges ordentligt til fredelige formål og når man man er blevet fredelig, uforstyrret, så kan man glad chante Hare Kṛṣṇa og ens liv vil blive fuldendt. Det er vores program. Vi ønsker ikke at standse noget. Hvordan kan det stoppes? Hvad end grundliggende nødvendigheder… Vi har for eksempel taget sannyāsa. Hvad vil det sige? "Jo, det betyder bare at vi ikke har noget sex-liv. Derudover så spiser vi, og vi sover også." Så det stopper alligevel når man bliver ældre. For en ældre person, som jeg, i en alder af firs år, hvis jeg skulle gå på markedet efter sex, ville det se godt ud? Unge mænd, de har lov. Det er en anden sag. Men en gammel mand som tager på natklub og bruger en masse penge på sex-liv. Derfor er den yngre generation tilladt et gṛhastha-liv mellem det fem-og-tyvende og halv-tredsindstyvende år. Ganske enkelt. Derefter , slut med sex-liv. Faktisk ønsker de at stande befolknings-tilvæksten. Men hvorfor så sex? Næ, de vil have sex samtidigt, ingen befolknings-tilvækst, slå børnene ihjel. Hvad er det for noget? Ganske enkelt syndfuldt liv. De vil lide, fortsætte med at lide. Men vi ønsker at standse den lidelse. Disse slyngler, de forstår intet. De tænker, Hare Kṛṣṇa-bevægelsen er en forstyrrelse." Det er en slyngel-civilisation. Så lad os gøre vores bedste. Hvad kan vi ellers? I hjælper også til i denne bevægelse. Så ødelæg ikke bevægelsen ved at opfinde nye ting. Det skal I ikke gøre. Gå standard-vejen, hold jer rene; så vil bevægelsen helt sikkert blive succes-fuld. Men hvis I ønsker at ødelægge den med lunefulde ideer, hvad kan man så gøre? Så vil det blive ødelagt. Hvis I opfinder nye ting og slås med hinanden, så bliver det blot endnu en udgave af disse såkaldte bevægelser. Det vil tabe sin åndelige styrke. Husk altid på det. I kan ikke... Lige nu er folk faktisk forbavset: "Hvordan kan dette Hare Kṛṣṇa være så kraftfuldt at det virker så hurtigt?" Og det må indrømmes, med mindre der var en kraft i det, hvordan kan det så forandre? Så den kraft må vi bibeholde. Gør det ikke til en ordinær musikalsk vibration. Det er en anderledes sag, åndelig. Selvom det virker som en musikalsk vibration så er det åndeligt, fuldstændigt. Mantrauśadhi-vaśa. Selv slangerne lader sig fortrylle af mantra.. Så mantra er ikke en almindelig lyd-vibration. Så vi må holde mantraet potent, ved at chante uden forseelser, ved at forblive rene. Hvis du forurener mantraet, så mister det sin effekt.