DA/Prabhupada 0400 - Sri Sri Sikshastakam betydning
Purport to Sri Sri Siksastakam, CDV 15
- ceto-darpaṇa-mārjanam bhava-mahā-dāvāgni-nirvāpaṇaṁ
- śreyaḥ-kairava-candrikā-vitaraṇaṁ vidyā-vadhū-jīvanam
- ānandāmbudhi-vardhanaṁ prati-padaṁ pūrṇāmṛtāsvādanaṁ
- sarvātma-snapanaṁ paraṁ vijayate śrī-kṛṣṇa-saṅkīrtanam
Herren Caitanya gav os sin missions otte strofer, hvad Han ønskede at gøre. De forklares i otte strofer og de kendes som Śikṣāṣṭaka. Śikṣā betyder instruktion, og āṣṭaka betyder otte. Så Hans instruktion er færdiggjort med otte strofer, og Hans næste disciple, de seks Gosvāmīer, har forklaret dem i bind efter bind.
Så Herren Caitanya siger at emnet er paraṁ vijayate śrī-kṛṣṇa-saṇkīrtanam: al ære til at chante Hare Kṛṣṇa mantraet eller til Kṛṣṇa saṇkīrtan bevægelsen. Al ære. Al sejr. Hvordan er det sejr, al sejr? Det forklarer Han, at ceto-darpaṇa-mārjanam. Hvis du chanter dette Hare Kṛṣṇa mantra, så vil alle de urene ting, der har hobet sig op i dit hjerte, på grund af materiel besmittelse, blive renset ud. Han giver det eksempel, at hjertet er lige som et spejl. Hvis der har samlet sig en masse støv på spejlet, så kan man ikke se det rigtige ansigt, når man spejler sig i det. Derfor bør det pudses. Så i vores nuværende betingede liv, er vores hjerte tungt af al det støv, der har samlet sig på grund af vores materielle association i uendelige tider. Så hvis vi chanter dette Hare Kṛṣṇa mantra, så vil støvet blive fjernet. Men ikke på en gang, det vil starte på at blive fjernet. Og så snart hjertets spejl er renset for alt støv, kan vi straks se ansigtet, hvad han er. Dette ansigt betyder den virkelige indentifikation. Ved at chante Hare Kṛṣṇa mantraet, vil man forstå at man ikke er denne krop. Det er vores fejlopfattelse. Støvet betyder fejlopfattelse, at acceptere denne krop eller sindet som selvet. I virkeligheden er vi ikke denne krop eller dette sind. Vi er en åndelig sjæl. Så så snart vi forstår, at vi ikke er disse kroppe, straks bhava-mahā-dāvāgni-nirvāpaṇam. Den flammende ild af materielle tilstande, eller den flammende ild af materielle lidelser, bliver straks opløst. Ikke mere lidelse. Ahaṁ brahmāsmi. Som der står i Bhagavad-gītā, brahma-bhūtaḥ prasannātmā. Så snart han forstår sin virkelige identifikation som en åndelig sjæl, bliver han fuld af glæde. Vi er ikke fuld af glæde. På grund af vores materielle kontakt, er vi altid fyldt med bekymringer. Ved at chante Hare Kṛṣṇa mantraet, vil vi straks komme til stadiet af lykkeligt liv. Bhava-mahā-dāvāgni-nirvāpaṇam. Og dette kaldes befrielse. Når man bliver lykkelig, fri fra alle bekymringer, dette stadie er virkelig befrielse for ethvert levende væsen, den åndelige sjæls natur er at være lykkelig. Hele kampen for eksistensen går ud på at lede efter denne lykkelige tilstand, men han rammer ved siden af. Derfor bliver vi overvundet i alle vores bestræbelser på at opnå et lykkeligt liv. Dette konstante nederlag kan starks overvindes ved at chante dette Hare Kṛṣṇa mantra. Det er effekten af denne transcendentale vibration. Og efter befrielse, efter at være blevet lykkelig, formindskes den materielle lykke. Hvad glæde du end ønsker at nyde, det formindskes. Tag for eksempel at spise. Hvis vi ønsker at spise noget god mad, så kan vi efter et par mundfulde ikke spise mere. Det betyder at her i den materielle verden, vil en hvilken som helst glæde som vi accepterer, den vil formindskes. Men åndelig glæde, Herren Caitanya siger ānandāmbudhi-vardhanam, den åndelige glæde er som et ocean. Men her i den materielle verden har vi den oplevelse, at oceanet ikke forøges. Oceanet forbliver indenfor sin grænse. Men oceanet af åndelig glæde forøges. Ānandāmbudhi-vardhanam. Śreyaḥ-kairava-candrikā-vitaraṇam. Hvordan forøges det? Han giver eksemplet at det er som månen, den voksende måne. Som den voksende måne. Lige som månen når det er nymåne, nymånen på den første dag er lige som en tynd buet linje. Men på den anden dag, og den tredje dag vokser den, den vokser gradvist. På samme måde med åndeligt liv, det åndelige liv forøges lige som månens stråler dag efter dag, dag efter dag, til det når til fuldmånenatten, ja. Så ceto-darpaṇa-mārjanam bhava-mahā-dāvāgni-nirvāpaṇam, śreyaḥ-kairava-candrikā-vitaraṇam vidyā-vadhū-jīvanam. Og så bliver livet fyldt med viden, for åndeligt liv betyder evigt liv, fyldt med lykke og fyldt med viden. Så vi forøger vores mængde af lykke, fordi vi proportionelt forøger mængden af vores viden. Śreyaḥ-kairava-candrikā-vitaraṇaṁ vidyā-vadhū-jīvanam, ānandāmbudhi-vardhanaṁ. Det er lige som et ocean, men det forøges til stadighed. Ānandāmbudhi-vardhanaṁ, sarvātma-snapanaṁ. Det er så godt, at er man først en gang kommet til denne tilstand, tænker man "Jeg er fuldstændig tilfreds. "Sarvātma-snapanaṁ. Lige som man straks føler sig forfrisket, når man dykker ned i vandet og tager et bad. På samme måde, dette åndelige liv, forøget glæde dag efter dag, får en til at føle sig fuldstændigt tilfreds.