DA/Prabhupada 0482 - Sindet er køretøjet for at være bundet



Lecture -- Seattle, October 18, 1968

Sindet er tilknytningens køretøj. Hvis man er knyttet til en eller anden, en dreng, en pige, en eller anden person... Som regel bliver vi knyttet til en person. Upersonlig tilknytning er noget bedrag. Hvis man vil knytte sig, så må den tilknytning være personlig. Er det ikke sandt? Upersonlig tilknytning... Man kan ikke elske himlen, men man kan elske solen, man kan elske månen, man kan elske stjernerne, fordi de er lokaliserede personer. Men hvis man ønsker at elske himlen, så bliver det svært. Man må igen vende tilbage til denne sol. Så yoga-systemet, i dets perfekte kulmination, i kærlighed... Man er nødt til at elske nogen, en person. Det er Kṛṣṇa. Her er for eksempel et billede. Rādhārāṇī elsker Kṛṣṇa, og ofrer Sine blomster til Kṛṣṇa, og Kṛṣṇa spiller på Sin fløjte. Derfor kan man nemt tænke på dette billede, altid Så vil man konstant være i yoga, samādhi. Hvorfor upersonligt? Hvorfor vil du noget tomt? Tomt kan det ikke være. Hvis du forsøger at tænke noget tomt, så vil der være noget lys, noget farve, farverigt, så mange ting vil der være. Men det er også form. Hvordan kan man undgå form? Det er ikke muligt. Så hvorfor ikke koncentrere dit sind på den virkelige form, īśvaraḥ paramaḥ kṛṣṇaḥ sac-cid-ānanda-vigrahaḥ (Bs. 5.1), Guddommens Højeste Personlighed, kontrolløren, den højeste kontrollør, som har en krop? Hvorledes? Vigrahaḥ, vigrahaḥ betyder krop. Hvilken slags krop? Sac-cid-ānanda, en evig krop, fuld af glæde, fuld af viden. Den krop. Ikke som, ikke en krop som denne. Denne krop er fuld af uvidenhed, fuld af elendigheder, og ikke evig. Helt modsat. Hans krop er evig; min krop er ikke evig. Hans krop er fuld af glæde; min krop er fuld af elendigheder, altid er der problemer - hovedpine, tandpine, den ene pine, den anden pine. En eller anden er, har givet mig personlige problemer. Mange forskellige... Adhyātmic, adhibhautic, hede, streng kulde, så mange ting Denne krop er altid underlagt trefoldige lidelser, denne materielle krop.