DA/Prabhupada 0484 - Prema er det voksne stadie af bhava
Lecture -- Seattle, October 18, 1968
Prabhupāda: Nogen spørgsmål?
Jaya-gopāla: Hvad er forskellen på bhava og prema?
Prabhupāda: Prema er den modne tilstand af bhava. Ligesom en moden mango og en grøn mango. Den grønne mango er årsagen til den modne mangå. Men den modne mango smager bedre end den umodne mango. Således også, før man når til Guds-kærlighed, så er der forskellige stadier. Ligesom den samme mango, den gennemgår forskellige stadier, og en dag bliver den en fin gul farve, fuldt moden, og smagen er så fin. Den samme mango. Mangoen er den samme, men den kommer til et modent punkt. Så denne... Ligesom dette eksempel, mangoen er i begyndelsen en blomst, og gradvist kommer der en lille frugt. Så vokser den. Den bliver meget fast, grøn, og så gradvist, bliver den lidt, en smule gullig, og så modner den helt. Sådan er processen med alt. Også i den materielle verden, der er seks processer, og den sidste process er forsvinding. Dette mango-eksempel eller et hvilket som helst andet materielt eksempel, det kan vi acceptere hvad angår vækst, men materielle eksempler er ikke perfekte. Ligesom mangoen, når den er moden, så spiser nogen den, sådan er det. Ellers ville den overmodne, den ville forrådne, den ville falde ned, og så slut. Det er materielt. Men åndeligt forholder det sig ikke sådan. Der er det ikke slut. Når først man kommer til dette stadie af moden kærlighed, så fortsætter dette perfekte stadie evigt, og ens liv bliver succes-fuldt. Premā pum-artho mahān. Der er mange forskellige typer af perfektion i denne materielle verden. Nogler tænker, "dette er livets perfektion." Materialister de tænker, "hvis jeg kan nyde mine sanser lige så fint, så er det livets perfektion." Det er deres indstilling. Og når de bliver frusteret, så finder de på, eller forsøger at finde på, noget bedre. Så hvis man ikke bliver vejledt, så betyder noget bedre det samme, sex og beruselse, det er det hele. Man bliver ganske enkelt uansvarlig. Det er det hele. Fordi der mangler vejledning. Han leder, søger efter noget bedre, men fordi der ingen vejleder er, så kommer han til samme løsning, sex og beruselse - for at glemme. En forretningsmand, når han har modgang, så meget forstyrrelse. Så prøver han at glemme sig selv ved at drikke. Men det er en kunstig løsning. Det er ikke det virkelige middel. Hvor længe kan man blive ved med at glemme? Søvn - hvor længe kan man sove? Igen vågner man, og man er i samme situation. Det er ikke måden. Men hvis man kommer til stadiet af Guds-kærlighed, så glemmer man naturligt al dette nonsens. Naturligt. Paraṁ dṛṣṭvā nivartate (BG 2.59). Når man finder noget mere smagfuldt, mere nydelsesværdigt, opgiver man nonsens-ting som ikke smager så godt.
Sådan en ting er Kṛṣṇa-bevidsthed. Det fører en til en standard som vil få en til at glemme al dette nonsens. Det er virkeligt liv. Brahma-bhūtaḥ prasannātmā (BG 18.54). Lige så snart man kommer til dette stadie, så er kendetegnet at man bliver i godt humør. Det føler man overalt. Der er et... Der er mange eksempler. Så når man accepterer denne materielle verden i relation til Kṛṣṇa, så vil man smage Guds-kærlighed, selv i denne materielle verden. Faktisk, materiel verden betyder at man er i fuldstændig glemsomhed om Gud, eller Kṛṣṇa,. Det er den materielle verden. Ellers, hvis man er i fuld Kṛṣṇa-bevidsthed, så vil man kun finde den åndelige verden, selv i denne materielle verden. Bevidsthed - det er alt sammen bevidsthed. Det samme eksempel. Ligesom kongen og loppen sidder på den samme trone, men loppen ved at "min opgave er simpelthen at få suget noget blod." Kongen ved at "jeg skal regere. Jeg regerer over dette land." Så de sidder det samme sted, men deres bevidsthed er forskellig. På samme måde, hvis man skifter sin bevidsthed ud med Kṛṣṇa-bevidsthed, uanset hvor man er, så er man i Vaikuṇṭha. Uanset hvor man er, det er ligegyldigt.