DA/Prabhupada 0529 - Radhas og Krishnas kærlige udvekslinger er ikke almindelige
Radhastami, Srimati Radharani's Appearance Day -- London, August 29, 1971
Så forsøg at forstå Kṛṣṇa. Og når Kṛṣṇa ønsker at nyde, hvilken nydelse skal det så være? Prøv at forstå denne pointe. Kṛṣṇa er så står; Gud er stor, det ved alle. Så når den mægtige ønsker at nyde, hvilken kvalitet af nydelse skal det så være? Det skal forstås. Rādhā-kṛṣṇa... Derfor har Svarūpa Dāmodara Gosvāmī skrevet et vers, rādhā-kṛṣṇa-praṇaya-vikṛtiḥ Rādhā og Kṛṣṇas kærligheds-affærer er ikke almindelige, materielle kærligheds-affærer, selvom de kan synes det. Men en som ikke kan forstå Kṛṣṇa, avajānanti māṁ mūḍhāḥ (BG 9.11). Mūḍha, slyngler, fjolser, de tror Kṛṣṇa er et almindeligt menneske. Lige så snart vi tror Kṛṣṇa er en af os... Mānuṣīṁ tanum āśritāṁ, paraṁ bhāvam ajānantaḥ. Disse slyngler, de kender ikke paraṁ bhavam. De forsøger at efterligne Kṛṣṇas līlā, rāsa-līlā.. Der er mange slyngler. Så disse ting foregår. Der er ingen forståelse af Kṛṣṇa. At forstå Kṛṣṇa er meget svært.
- manuṣyāṇāṁ sahasreṣu
- kaścid yatati siddhaye
- yatatām api siddhānāṁ
- kaścin māṁ vetti tattvataḥ
- (BG 7.3)
Ud af millioner af mennesker, er der måske een som forsøger at perfektionere sit liv. Alle arbejder som dyr. Livets perfektion kommer slet ikke på tale. De dyriske tilbøjeligheder: at spise, at sove, at parre sig og forsvare sig... Så alle er beskæftiget som dyr. De laver intet andet, som dyrene, svin, hunde, arbejder de dag og nat: "Hvor er der afføring? Hvor er der afføring?" Og lige så snart han får noget afføring, noget fedt, "Hvor er der sex? Hvor er der sex?" Uden skelnen til om det er mor eller søster. Det er svinets liv.
Så det menneskelige liv er ikke beregnet til svine-civilisation. Moderne civilisation er svine-civilisation, selvom det er poleret med skjorte og frakke. Så, det skal vi prøve at forstå. Denne Kṛṣṇa-bevidstheds bevægelse er beregnet til at forstå Kṛṣṇa. For at forstå Kṛṣṇa, kræves der en smule arbejde, forsagelse, bodsøvelse. Tapasya brahmacāryeṇa śamena damena ca. Tapasya. Man skal gennemgå tapasya. Brahmacārya, cølibat. Tapasya. Brahmacārya betyder at stoppe sexliv eller kontrollere sex-livet. Brahmacārya Derfor drejer vedisk civilisation sig , fra starten, om at træne drengene til at blive brahmacārī, cølibat. Ikke som den denne moderne tid, hvor skolerne, drenge og piger, ti-tolv år gamle, de nyder. Hjernen bliver ødelagt. De kan ikke forstå højere ting. Hjerne-vævet tabes. Så uden at blive brahmacārī, kan ingen forstå åndeligt liv. Tapasya brahmacāryeṇa śamena damena ca. Śama betyder at kontrollere sanserne, kontrollere sindet; damena, at kontrollere sanserne; tyāgena; śaucena, renlighed; tyāga, tyāga betyder velgørenhed. Dette er fremgangs-måderne til at forstå selvet, selv-raslisation. Men i denne tidsalder er det meget svært at leve efter alle disse processer. Det er nærmest umuligt. Derfor har Herren Caitanya, Kṛṣṇa, Selv, gjort Sig tilgængelig ved een proces:
- harer nāma harer nāma harer nāmaiva kevalam
- kalau nāsty eva nāsty eva nāsty eva gatir anyathā
- (CC Adi 17.21)
I denne tidsalder, Kali-yuga... Kali-yuga anses for at være den mest faldne tidsalder. Vi tror at vi gøre megen fremskridt, men det er den mest faldne tidsalder. Fordi folk bliver som dyr. Ligesom dyrene har folk ikke andre interesser end de fire principper for kropslige behov - spise, sove, parre sig og forsvare sig - så i denne tidsalder, er folk interesseret i det kropslige behovs fire principper. De har ingen viden om sjælen, ej heller er de indstillet på at forstå hvad sjæl er. Dette er denne tidsalders mangel. Men menneske-livsformen er specielt beregnet til at forstå sig selv, "Hvad er jeg?" Det er det menneskelige livs mission.