DA/Prabhupada 0558 - Vores position er mellemliggende. Vi kan falde ned hvad øjeblik det skal være



Lecture on BG 2.62-72 -- Los Angeles, December 19, 1968

Prabhupāda: Ja. Eller først hans. Ja.

Hengiven: Det siges, at når først du har opnået Guddommen, når du er gået tilbage til Kṛṣṇa, så falder du ikke ned. Men det siges også, at vi oprindeligt kommer derfra. Hvis vi kommer derfra, hvordan faldt vi så, hvis vi allerede var der?

Prabhupāda: Ja. Lige som med eksemplet med personligheder som Brahmā og Śiva, de bliver også til tider ofre for māyā. Så vores, jeg mener, evne til at falde ned er der altid, evne. Og fordi vi er del og eje af Gud, og fordi vi nu er i den materielle verden, kan man forstå, at vi er faldet ned. Men vi kan ikke spore historien om, hvornår du faldt ned. Det er umuligt. Men vores position er marginal. Når som helst kan vi falde ned. Denne tendens er der. Derfor kaldes vi marginal. Men man… Lige som det er meget enkelt at forstå. Alle kan blive syge. Ikke sandt? Så når du er syg, er der ikke behov for at undersøge historien om, hvornår du blev syg. Du er syg, følg kuren, det er det hele. På samme måde er vi i den materielle livstilstand. Bliv ved med at følge kuren, og når du er kureret, så pas på du ikke falder ned igen. Men der er en chance for at falde ned, at igen blive syg. Ikke sådan at fordi du en gang er kureret, så er der ingen chance for, at du igen bliver syg. Der er en chance. Derfor må vi være meget forsigtige. Ja.

Hengiven: Der står på side 41 i Bhagavad-gītā, at Brahma er den anden åndelige mester. Jeg troede, at alle åndelige mestre levede evigt; men Brahmā lever ikke evigt.

Prabhupāda: Ja. Vi lever evigt. Vi dør ikke, selvom kroppen forandres. Du lever evigt, jeg lever evigt. Døden betyder, at vi udskifter denne krop, det er det hele. Lige som du skifter tøj. Når du skifter tøj, betyder det ikke, at du dør. På samme måde betyder det at skifte krop faktisk ikke døden. Eller det at fremkomme i en anden krop betyder faktisk ikke fødsel. Der er ingen fødsel og død for det levende væsen, men kroppen forandres i vores betingede tilstand. Dette opfattes som fødsel og død. Faktisk er der ingen fødsel og død. Ja?

Madhudviṣa: Prabhupāda, er der en planet at komme til, for en der tilbeder Herren Buddha? Eller er der...

Prabhupāda: Hmm?

Madhudviṣa: For en der tilbeder Herren Buddha,

Prabhupāda: Ja?

Madhudviṣa: i bhakti-gaṇa(?), siger de, eller et sted, at en form for hengiven tjeneste givet til Herren Buddha, er der en planet han kan tage til, hvor Herren Buddha regerer eller...

Prabhupāda: Ja. Der er et neutralt trin. Det er ikke en planet. Det er den marginale position mellem den åndelige verden og den materielle verden. Men man må komme ned igen. Med mindre man træder ind i den åndelige himmel og tager ophold på en af de åndelige planeter... Lige som du flyver i himlen. Med mindre du kommer til en planet, må du komme ned igen. Du kan ikke flyve i himlen altid. Det er ikke muligt. Det er et neutralt stadie. Hverken på en anden planet, eller på denne planet, flyvende. Hvor længe vil du flyve? Du må søge tilflugt. Men hvis du ikke har tilflugt på de højere planeter eller den højere tilstand, så må du komme ned igen. Så… Det samme eksempel kan gentages. Hvis du tager ud i det ydre rum… lige som sputnikmændene, de tager nogen gange afsted. Folk tænker, "Oh, hvor er han taget hen, så højt, så højt." Men han er ikke taget nogen steder hen. Han kommer ned igen. Så det er falske klapsalver, "Oh han er rejst så højt op, så højt op." Til hvilken nytte tager han så højt op? Du kommer ned i det næste øjeblik. For du har ingen kraft til at træde ind på en anden planet. Så hvordan kan din maskine, denne sputnik eller disse fly, hjælpe dig? Du må komme ned igen. Tværtimod vil du falde ned i Atlanterhavet eller Stillehavet, og nogen må komme og hente dig op. Forstår du? Dette er din stilling. Så tomhedsfilosofi betyder at flyve i himlen og blive opblæst, "Jeg er kommet så højt op, jeg er kommet så højt op, så højt." (ler) Den tåbelige mand ved ikke, hvor længe han vil forblive i denne høje position. Forstår du? Han vil falde ned.