DA/Prabhupada 0810 - Bliv ikke oprørt over den materielle verdens farlige tilstande
741003 - Lecture SB 01.08.23 - Mayapur
Så her bliver specielt en ting nævnt, at muhur vipad-gaṇāt (SB 1.8.23). Muhuḥ betyder fireogtyve timer, eller altid, næsten fireogtyve timer. Muhuḥ. Muhuḥ betyder "igen og igen, igen og igen." Så vipat. Vipat betyder "fare." Og gaṇa, gaṇa betyder "multi," ikke en form for fare, men forskellige former for fare. Så muhur vipad-gaṇāt, hvem lider? Nu, Kuntī. Og hvem lider mere? Nu, Devakī. Devakī er Kṛṣṇas moder, og Kuntī er Kṛṣṇas faster. Ingen af dem er almindelige kvinder. At blive Kṛṣṇas moder eller at blive Kṛṣṇas faster, er ikke helt almindeligt. Det kræver tapasya i mange, mange liv. Så kan man blive Kṛṣṇas moder. Så de led også muhur vipad-gaṇāt, altid vipat. Selvom Kṛṣṇa var deres meget, meget let opnåelige, opnåelige personlighed, moder, men stadigvæk... Devakī fødte Kṛṣṇa, men der var så frygtelig en fare, at hun ikke kunne beholde sin søn. Han måtte straks overføres. Se bare hvor meget vipat, hvor meget vipat. Kṛṣṇas moder kunne ikke sidde med Ham i skødet. Det ønsker enhver mor, men fordi der var Kaṁsa khalena (SB 1.8.23), kunne hun ikke beholde Ham. Og til Pāṇḍavaerne, Kṛṣṇa var deres konstante ledsager. Hvor end Pāṇḍavaerne er, der er Kṛṣṇa. Kṛṣṇa... Draupadī er i fare. Hun skulle vises nøgen af Kuruerne, Duryodhana, Duḥśāsana. Kṛṣṇa gav hende tøjet. Så for en kvinde er det at være nøgen i en forsamling af så mange mænd den største fare. Det er den største fare, og Kṛṣṇa reddede hende. På samme måde, Kuntī blev reddet... Farerne vil blive beskrevet i de senere vers. Hun siger, vimocitāhaṁ ca sahātmajā vibho: "Jeg blev befriet fra så mange farlige situationer, ikke kun mig selv, men sammen med mine sønner."
Så fakta er at selv Kuntī eller Devakī, som er så intimt forbundet med Kṛṣṇa, men de måtte stå ansigt til ansigt med så mange farer, for ikke at tale om andre? For ikke at tale om andre, os selv? Så når vi er i fare, vi er i fare, skal vi ikke miste modet. Vi skal blive mindet om at selv Kuntī og Vasudeva og Devakī, de var også i fare, selvom de var meget, meget intimt forbundet med Kṛṣṇa. Så vi skal ikke blive forstyrrede af farerne i denne materielle verden. Hvis vi virkelig er Kṛṣṇabevidste, skal vi stå ansigt til ansigt med faren og afhænge af Kṛṣṇa. Avaśya rakhibe kṛṣṇa viśvāsa pālana. Dette kaldes overgivelse, at "jeg er måske i fare, men Kṛṣṇa... Jeg har overgivet mig til Kṛṣṇa. Han må redde mig." Bevar denne tro. Bliv ikke forstyrret når du er i fare, for denne verden er sådan... Padaṁ padaṁ vipadām (SB 10.14.58). Der er fare ved hvert et skridt. Som når vi går på gaden. Straks er der noget der stikker, en torn. Og gennem dette tornestik, bliver det måske en byld; den kan blive farlig. Så selv ved at gå på gaden, ved at tale på gaden, ved at spise vores mad, der... Og på engelsk siges det:"Der er mange farer mellem koppen og læben."
Så du skal altid huske, at denne materielle verden kun er fuld af farer. Hvis du tænker at "Vi er i sikkerhed; vi er eksperter; vi har gjort denne verden meget lykkelig," så er du et førsteklasses fjols. Padaṁ padaṁ yad vipadām (SB 10.14.58). Men hvis du søger beskyttelse hos Kṛṣṇa, så er disse farer ingenting. Det siger Kuntī, at vimocita. Vimocita betyder befriet fra faren. Aham. Sahātmajā: "Med min..."
Så dette er studiet af Kṛṣṇa, at hvis du bliver Kṛṣṇabevidst, en seriøs tjener af Kṛṣṇa, vær ikke forstyrret af den farlige tilstand i denne materielle verden. Afhæng bare af Kṛṣṇa og Han vil redde dig.
Mange tak.