DA/Prabhupada 0879 - Ydmyghed er en god ting i hengiven tjeneste
730412 - Lecture SB 01.08.20 - New York
Śrī Caitanya Mahāprabhu sagde:
- pṛthivīte āche yata nagarādi grāma
- sarvatra pracāra haibe mora nāma
- (CB Antya-khaṇḍa 4.126)
I enhver by, storby, landsby, vil Hans kult blive prædiket. Betyder det, at europæere og amerikanere ikke vil blive brāhmaṇaer? For Vaiṣṇavakulturen betyder over brahmanisme,over brahmanisme.
- māṁ ca yo 'vyabhicāreṇa
- bhakti-yogena sevate
- sa guṇān samatītyaitān
- brahma-bhūyāya kalpate
- (BG 14.26)
Han, bhakti-yogien...en der praktiserer bhakti-yoga, han kommer straks til den transcendentale platform, brahma-bhūta (SB 4.30.20). For ikke at tale om brāhmaṇa? Og denne stereotype, forkrøblede tanke har dræbt den Vediske civilisation. Nu opliver vi den igen. Den er beregnet for alle. Kṛṣṇa siger,
- māṁ hi pārtha vyapāśritya
- ye 'pi syuḥ pāpa-yonayaḥ
- striyo śūdrās tathā vaiśyās
- te 'pi yānti parāṁ gatim
- (BG 9.32)
Kṛṣṇa siger det. selvom vi almindeligvis opfatter striya, som betyder kvinder, śūdra og vaiśyas som lavere klasser, men når man bliver en hengiven, så... er han eller hun ikke mere lavere. Te 'pi yānti parāṁ gatim. Hengiven tjeneste er så fint at enhver...almindeligvis forstås kvinder som mindre intelligente; śūdra forstås som mindre intelligente; vaiśya forstås som mindre intelligente. Men hvis han praktiserer Kṛṣṇabevidsthed, er han den mest intelligente. Kṛṣṇa yei bhaje sei baḍa catura. Dette udtales i Caitanya-caritāmṛta. Enhver der praktiserer Kṛṣṇabevidsthed, han er den mest intelligente. Og Caitanya Mahāprabhu siger: guru-kṛṣṇa-kṛpāya pāya bhakti-latā-bīja (CC Madhya 19.151), kona bhāgyavān jīva. Ei rūpe brahmāṇḍa bhramite kona bhāgyavān jīva. Denne Kṛṣṇabevidsthedsbevægelse er ikke for de usle ulyksalige menneskeklasser. Nej. Den er beregnet til de mest heldige mennesker. Enhver der praktiserer Kṛṣṇabevidsthed, han bør regnes for det heldigste menneske for han har fundet vejen, hvorved hans liv kan blive perfekt.
Derfor er enhver, som er Kṛṣṇabevidst og som udfører sine pligter godt, han er det heldigste menneske, det mest perfekte menneske. Det er, Kuntīdevī overgiver sig ydmygt. Selvom hun er i en kvindelig krop, er hun en hengiven. Hun er ikke som en almindelig kvinde, mindre intelligent. Hun er den meste intel...Hun har genkendt Kṛṣṇa, at Kṛṣṇa er Guddommens højeste Personlighed. "Selvom han er kommet til mig, materielt, som min nevø, for at tilbyde mig respekt, men Han er Guddommens højeste Personlighed." Derfor sagde hun i et tidligere vers, alakṣyaṁ sarva-bhūtānām antar bahir avasthitam: (SB 1.8.18) "Du bliver ikke set af almindelige mennesker, selvom du er indeni og udenfor." Også i et andet vers, na lakṣyase mūḍha-dṛśā: (SB 1.8.19) "Fjolser og slyngler kan ikke se Dig." Det betyder, Kuntī ser Ham. Med mindre hun ser Kṛṣṇa, som Han er, hvordan kan hun så sige; mūḍha-dṛśā na lakṣyase? Og hun siger, prakṛteḥ param: "Du er transcendental til denne materielle skabelse."
Så her fortsætter hun med sin ydmyghed. Denne ydmyghed er meget god i hengiven tjeneste. Derfor lærer Caitanya, Śrī Kṛṣṇa Caitanya Mahāprabhu os: tṛṇād api sunīcena taror api sahiṣṇunā. Man bør være mere tolerant en et træ og mere ydmyg end græsset, for at gøre fremskridt i åndeligt liv. For der vil være så mange forstyrrelser. For māyā ... Vi lever...Lige som hvis vi er på havet. Så du kan ikke forvente en meget fredfyldt situation på havet. Det må altid vippende, hvad hedder det, bølgende. Selv et stort skib, det har heller ikke en meget fast stilling. Når som helst kan der komme vilde bølger. Så i denne materielle verden bør du altid forvente fare. Du kan ikke forvente et meget fredfyldt liv i denne materielle verden. Padaṁ padaṁ yad vipadām (SB 10.14.58). Śāstra siger, at der er fare ved hvert et skridt. Men hvis du bliver en hengiven, så undslipper du. Māyām etāṁ taranti te (BG 7.14).