DA/Prabhupada 0988 - Såkaldt sentimental religionisme er fraværende i Srimad Bhagavatam



740724 - Lecture SB 01.02.20 - New York

evaṁ prasanna-manaso
bhagavad-bhakti-yogataḥ
bhagavat-tattva-vijñānaṁ
mukta-saṅgasya jāyate
(SB 1.2.20)

Bhagavat-tattva-vijñānaṁ. Det er ikke følelse; det er vijñāna. Vijñāna betyder videnskab. At blive en hengiven betyder ikke, at man er en sentimentalist. Sentimentalisten har ingen værdi. Den der havde... Der er følelse. Der er følelser i de.... Som dette barn danser. Det er ikke følelse - han har ingen følelser - men han danser fra den åndelige vækkelse. Denne dans er ikke en hunds dans. Det er... Den der føler kærlighed til Guddommen, han danser. Jo mere man føler kærlighed til Guddommen, jo mere kan han danse, han kan chante, han kan græde. Der er så mange, otte former for aṣṭa-sāttvika-vikāra (CC Antya 14.99): transformationer af kroppen, tårer i øjnene. Så...

bhagavat-tattva-vijñānaṁ.
jñānaṁ parama-guhyaṁ me
yad vijñāna-samanvitam
(SB 2.9.31)

Kṛṣṇa sagde til Brahmā, jñānaṁ me parama-guhyaṁ. At kende Kṛṣṇa, det er meget, meget fortroligt. Det er ikke en almindelig ting. Vijñāna. Derfor er der mange videnskabsmænd, de slutter sig også til denne bevægelse. Mange filosofi doktorer, kemikere, de forstår at det er en videnskab. Og jo mere propaganda du gør, jeg mener, de højere cirkler i samfundet, de lærde , professorerne, videnskabsmændene, filosofferne, de vil slutte sig til os. Og til dem har vi så mange bøger. Vi agter at udgive firs bøger. Ud af dem har vi udgivet omkring fjorten bøger. Så det er en videnskab. Hvorfor har Śrīmad-Bhāgavatam ellers givet atten tusind vers til at forstå? Hmm? I begyndelsen af Śrīmad-Bhāgavatam siges det, dharmaḥ projjhita-kaitavo 'tra (SB 1.1.2): dette snyderi, sentimentalitet, det såkaldte religiøse system, er projjhita, sparket ud. Der er ikke sådan et sted her i Śrīmad-Bhāgavatam. Projjhita. Lige som du børster noget af med en kost eller noget og kaster støvet bort, på samme måde, de støvede ting, såkaldt sentimental religiøsitet, findes ikke i Śrīmad-Bhāgavatam. Det er en videnskab. Parama-guhyaṁ: meget fortrolig.