DA/Prabhupada 0908 - Jeg prøver måske at blive lykkelig, men hvis Krishna ikke tillader det, bliver jeg aldrig lykkelig: Difference between revisions

 
m (Text replacement - "(<!-- (BEGIN|END) NAVIGATION (.*?) -->\s*){2,15}" to "<!-- $2 NAVIGATION $3 -->")
 
Line 9: Line 9:
[[Category:Danish Language]]
[[Category:Danish Language]]
<!-- END CATEGORY LIST -->
<!-- END CATEGORY LIST -->
<!-- BEGIN NAVIGATION BAR -- TO CHANGE TO YOUR OWN LANGUAGE BELOW SEE THE PARAMETERS OR VIDEO -->
<!-- BEGIN NAVIGATION BAR -- DO NOT EDIT OR REMOVE -->
{{1080 videos navigation - All Languages|French|FR/Prabhupada 0907 - Dans le monde spirituel, la soi-disant immoralité est également bonne|0907|FR/Prabhupada 0909 - Je fus obligé de venir à cette position d'effectuer l'ordre de mon Guru Maharaja|0909}}
{{1080 videos navigation - All Languages|Danish|DA/Prabhupada 0907 - I den åndelige verden såkaldt umoral er også god|0907|DA/Prabhupada 0909 - Jeg blev tvunget ind i denne situation for at udføre min åndelige mesters ordre|0909}}
<!-- END NAVIGATION BAR -->
<!-- END NAVIGATION BAR -->
<!-- BEGIN ORIGINAL VANIQUOTES PAGE LINK-->
<!-- BEGIN ORIGINAL VANIQUOTES PAGE LINK-->
Line 20: Line 20:


<!-- BEGIN VIDEO LINK -->
<!-- BEGIN VIDEO LINK -->
{{youtube_right|5Ql05nKTsOg|Jeg prøver måske at blive lykkelig, men hvis Krishna ikke tillader det, bliver jeg aldrig lykkelig <br/>- Prabhupāda 0908}}
{{youtube_right|ked-7BQ5YEE|Jeg prøver måske at blive lykkelig, men hvis Krishna ikke tillader det, bliver jeg aldrig lykkelig <br/>- Prabhupāda 0908}}
<!-- END VIDEO LINK -->
<!-- END VIDEO LINK -->


Line 32: Line 32:


<!-- BEGIN TRANSLATED TEXT (from DotSub) -->
<!-- BEGIN TRANSLATED TEXT (from DotSub) -->
Quelque chose dans les relations… Juste comme Prahlāda Mahārāja. Prahlada Maharaja est debout, et son père est tué. Est-ce moral? Voulez-vous voir votre père se faire tuer en votre présence, et vous le supportez? Vous ne protestez pas. Est-ce moral? Personne n'approuvera, que c'est moral, non. Mais en réalité, il se trouve que Hiranyakasipu était tué... L'image est ici, et Prahlada Maharaja remet une guirlande au tueur. (Rires) "Mon cher Seigneur, assassin, vous prenez cette guirlande. Vous avez tuez mon père. Vous êtes un très bon garçon."(Rires) Vous voyez. C'est, c'est la compréhension spirituelle. Personne ne sanctionnera que vous... Si vous ne pouvez pas protéger votre père, vous devez protester, vous devez pleurer que: "Voilà mon père qui est assassiné. Allez, allez, allez à l'aide..." Non, il Lui remet une guirlande. Et quand il fut tué, il dit à Nṛsiṁhadeva: "Mon cher Seigneur, maintenant mon père est tué. Donc tout le monde est heureux. Vous retrouvez maintenant Votre humeur colérique." Personne n'est malheureux. Il a dit ce mot même. Modeta sādhur api vṛścika-sarpa-hatyā ([[Vanisource:SB 7.9.14|SB 7.9.14]]). Modeta sādhur api. Un sādhu, une personne sainte, n'approuve pas que l'on doit être tué. Jamais. Même un animal. Un sādhu n'approuve pas. Pourquoi un animal doit être tué? C'est l'affaire du sādhu. Mais Prahlada Maharaja dit: modeta sādhur api. Un sādhu, une personne sainte, est également heureux. Quand? Lorsque un scorpion ou un serpent est tué. Ils sont également des entités vivantes. Un sādhu n'est jamais satisfait de voir une autre entité vivante se faire tuer, mais Prahlada Maharaja dit: "Même un sādhu est heureux quand un serpent est tué ou un scorpion est tué. Donc, mon père est comme le serpent et le scorpion. Puisqu'il est tué. Par conséquent tout le monde est heureux." Tout le monde était... Ce démon, qui trouble tout simplement les dévots, un tel démon, un démon très dangereux. Ainsi, lorsqu'un tel démon est tué, même les personnes saintes sont satisfaites. Bien que les personnes saintes, elles ne veulent pas que quiconque soit tué. Alors Krishna est akiñcana-vitta. Celui qui a tout perdu matériellement, pour lui, Krishna est la seule consolation.
Hvad som helst i forhold...Som med Prahlāda Mahārāja. Prahlāda Mahārāja står der, og hans fader bliver dræbt. Er det moral? Ville du stå og se på, at din fader blev dræbt i din nærværelse, og du står der? Du protesterer ikke. Er det moral? Ingen vil godkende det, at det er moral, nej. Men det skete faktisk, at Hiraṇyakaśipu blev dræbt... Billedet er her, og Prahlāda Mahārāja prøver at give morderen en blomsterkrans. (latter) "Min kære Herre, morder, tag imod denne blomsterkrans. Du dræber min fader. Du er en meget god dreng." (latter) Forstår I. Det er, det er åndelig forståelse. Ingen vil tillade at du...Hvis ikke du kan beskytte din fader, må du protestere, du må skrige at: "Her bliver min fader dræbt. Kom, kom,kom. Hjælp..." Nej. Han er forberedt med en blomsterkrans. Og da han blev dræbt, sagde han til Nṛsiṁhadeva: "Min kære Herre, nu er min fader dræbt. Så alle er lykkelige. Nu kan Du holde op med at være vred." Ingen er ulykkelige. Han sagde selve dette ord. Modeta sādhur api vṛścika-sarpa-hatyā ([[Vanisource:SB 7.9.14|SB 7.9.14]]). Modeta sādhur api. En sādhu, en hellig person, tillader aldrig at nogen skal dræbes. Aldrig. Selv et dyr. En sādhu bifalder det ikke. Hvorfor skulle dyr dræbes? Det er en sādhus opgave. Men Prahlāda Mahārāja siger: modeta sādhur api. En sādhu, en hellig person, er også tilfreds. Hvornår? Når en skorpion eller en slange dræbes. De er også levende væsner. En sādhu er aldrig tilfreds med at se et andet levende væsen blive dræbt, men Prahlāda Mahārāja siger "Selv en sādhu er tilfreds, når en slange dræbes eller en skorpion dræbes. Så min fader er som en slange og en skorpion. Så han er dræbt. Derfor er alle lykkelige." Alle var... Sådan en dæmon, som bare gav de hengivne problemer, sådan en dæmon, en meget farlig dæmon. Så når en sådan dæmon dræbes, er selv hellige personer tilfredse. Selv om hellige personer, de ikke ønsker at nogen bør slås ihjel. Så Kṛṣṇa er akiñcana-vitta. For den der har mistet alt materielt, for ham er Kṛṣṇa den eneste trøst.  


Alors Krishna est si bon que si quelqu'un veut la prospérité matérielle, et, en même temps, veut devenir un dévot... C'est indiqué dans le Caitanya-caritāmṛta que: "Quelqu'un veut de moi. Dans le même temps, il veut la prospérité matérielle. C'est un imbécile. C'est un imbécile." Donc les gens ont très peur, de venir à la conscience de Krishna. "Oh, ma prospérité matérielle sera terminé." Parce qu'ils veulent, ne, ne veulent pas. Ils veulent s'en tenir à... En général, ils vont à l'église, au temple pour la prospérité matérielle. "Dieu nous donne notre pain quotidien." C'est la prospérité matérielle. Ou "Donnez-moi ceci, donnez-moi cela." Mais ils sont aussi considérés comme des pieux parce qu'ils ont approché Dieu.
Så Kṛṣṇa er så venlig, at hvis nogen ønsker materiel rigdom, og samtidig ønsker at blive en hengiven... Det beskrives i Caitanya-caritāmṛta at: "Nogen ønsker at få Mig. På samme tid ønsker han materiel rigdom. Han er en tåbe. Han er en tåbe." Derfor er folk meget bange for at komme til Kṛṣṇabevidsthed. "Oh, min materielle velstand vil være slut." For de ønsker, de ønsker det ikke. De vil holde fast i... I al almindelighed går de i kirke, går til templet for materiel velstand. "Gud giv os vort daglige brød." Det er materiel velstand. Eller "Giv mig dit, giv mig dat." Men de regnes også for fromme, fordi de har henvendt sig til Gud.  


La classe athée, ils ne s'approchent pas. Ils disent: "Pourquoi dois-je approcher Dieu, je vais créer ma richesse, par l'avancement de la science, je serai heureux." Ils sont duṣkṛtinaḥ, le plus pécheur, celui qui dit cela, que: "Pour ma prospérité, je vais compter sur mes propres forces, ma connaissance." Ils sont duṣkṛtinaḥ. Mais celui qui pense que: "Ma prospérité dépend de la miséricorde de Dieu," ils sont pieux. Ils sont pieux. Parce que, après tout, sans la sanction de Dieu, rien ne peut se réaliser. C'est un fait. Tāvad tanur idaṁ tanūpekṣitānām (?). C'est aussi la déclaration de... Que nous avons découvert tant de méthodes pour diminuer notre état de détresse, mais si elle n'est pas sanctionnée par Dieu, ceux-ci contrecarrant la proposition échoueront.
Den ateistiske klasse, de henvender sig ikke. De siger: "Hvorfor skal jeg henvende mig til Gud? Jeg vil skabe min egen rigdom, gennem videnskabens fremskridt, vil jeg blive lykkelig." De er duṣkṛtinaḥ, mest syndfulde, de der siger sådan, at: "For min egen velstand, vil jeg afhænge af min egen styrke, min egen viden." De er duṣkṛtinaḥ. Men den der tænker at "Min velstand afhænger af Guds barmhjertighed," de er fromme. De er fromme. For når alt kommer til alt, kan intet opnås uden Guds tilladelse. Det er fakta. Tāvad tanur idaṁ tanūpekṣitānām... Det er også udsagnet fra... At vi har opfundet så mange bekæmpelsesmetoder til at formindske vores ulykkelige situation, men hvis det ikke bliver tilladt af Gud, vil disse bekæmpelsesmetoder mislykkes.


L'exemple est... Tout comme vous avez découvert une médecine douce, un médecin très qualifié. C'est d'accord. Mais quand un homme est malade, demander au médecin: "Pouvez-vous garantir la vie de ce patient?" Il ne pourra jamais dire: "Non, je peux le faire. Je ne peux pas faire cela. J'essaie de mon mieux. C'est tout." Cela signifie que la sanction est dans la main de Dieu. "Je suis tout simplement un instrument. Si Dieu n'aime pas que vous viviez, alors tous mes médicaments, toutes mes connaissances scientifiques, les connaissances médicales, échoueront." La sanction ultime est de Krishna. Elles, les personnes stupides, elles ne savent pas. Ils sont, ils sont... Par conséquent, ils sont appelés mudha, vauriens. Ce que vous faites, c'est très bien, mais, en fin de compte, si elle n'est pas sanctionnée par Dieu, par Krishna, ce sera un échec total. Ils ne savent pas que. Par conséquent, ils sont mūḍhas. Et un dévot sait que: "Quel que soit l'intelligence, j'ai, je peux essayer de devenir heureux, si Krishna ne sanctionne pas, je ne serai jamais heureux." C'est la distinction entre dévot et abhakta.
Eksemplet er... Lige som man har opfundet god medicin, en meget kvalificeret læge. Det er i orden. Men når en mand, der er syg, spørger lægen: "Kan du garantere for denne patients liv?" Vil han aldrig sige: "Nej, jeg kan gøre det. Jeg kan ikke gøre det. Jeg gør mit bedste. Det er det hele." Det betyder, at tilladelsen er i Guds hænder. "Jeg er kun et instrument. Hvis ikke Gud ønsker at du skal leve, så vil al min medicin, al min videnskabelige viden, medicinske viden fejle." Den ultimative tilladelse tilhører Kṛṣṇa. De tåbelige ved det ikke, de ved det ikke. De er, de er...Derfor kaldes de for mūḍha, slyngler. At ligemeget hvad du gør, så er det meget godt, men ultimativt, hvis ikke det er bemyndiget af Gud, af Kṛṣṇa, så vil det mislykkes. De ved det ikke. Derfor er de mūḍhas. Og en hengiven ved at: "Uanset hvilken intelligens jeg har, kan jeg prøve at blive lykkelig, hvis Kṛṣṇa ikke tillader det, vil jeg aldrig blive lykkelig." Det er forskellen mellem en hengiven og en ikkehengiven.  
<!-- END TRANSLATED TEXT -->
<!-- END TRANSLATED TEXT -->

Latest revision as of 17:33, 1 October 2020



730419 - Lecture SB 01.08.27 - Los Angeles

Hvad som helst i forhold...Som med Prahlāda Mahārāja. Prahlāda Mahārāja står der, og hans fader bliver dræbt. Er det moral? Ville du stå og se på, at din fader blev dræbt i din nærværelse, og du står der? Du protesterer ikke. Er det moral? Ingen vil godkende det, at det er moral, nej. Men det skete faktisk, at Hiraṇyakaśipu blev dræbt... Billedet er her, og Prahlāda Mahārāja prøver at give morderen en blomsterkrans. (latter) "Min kære Herre, morder, tag imod denne blomsterkrans. Du dræber min fader. Du er en meget god dreng." (latter) Forstår I. Det er, det er åndelig forståelse. Ingen vil tillade at du...Hvis ikke du kan beskytte din fader, må du protestere, du må skrige at: "Her bliver min fader dræbt. Kom, kom,kom. Hjælp..." Nej. Han er forberedt med en blomsterkrans. Og da han blev dræbt, sagde han til Nṛsiṁhadeva: "Min kære Herre, nu er min fader dræbt. Så alle er lykkelige. Nu kan Du holde op med at være vred." Ingen er ulykkelige. Han sagde selve dette ord. Modeta sādhur api vṛścika-sarpa-hatyā (SB 7.9.14). Modeta sādhur api. En sādhu, en hellig person, tillader aldrig at nogen skal dræbes. Aldrig. Selv et dyr. En sādhu bifalder det ikke. Hvorfor skulle dyr dræbes? Det er en sādhus opgave. Men Prahlāda Mahārāja siger: modeta sādhur api. En sādhu, en hellig person, er også tilfreds. Hvornår? Når en skorpion eller en slange dræbes. De er også levende væsner. En sādhu er aldrig tilfreds med at se et andet levende væsen blive dræbt, men Prahlāda Mahārāja siger "Selv en sādhu er tilfreds, når en slange dræbes eller en skorpion dræbes. Så min fader er som en slange og en skorpion. Så han er dræbt. Derfor er alle lykkelige." Alle var... Sådan en dæmon, som bare gav de hengivne problemer, sådan en dæmon, en meget farlig dæmon. Så når en sådan dæmon dræbes, er selv hellige personer tilfredse. Selv om hellige personer, de ikke ønsker at nogen bør slås ihjel. Så Kṛṣṇa er akiñcana-vitta. For den der har mistet alt materielt, for ham er Kṛṣṇa den eneste trøst.

Så Kṛṣṇa er så venlig, at hvis nogen ønsker materiel rigdom, og samtidig ønsker at blive en hengiven... Det beskrives i Caitanya-caritāmṛta at: "Nogen ønsker at få Mig. På samme tid ønsker han materiel rigdom. Han er en tåbe. Han er en tåbe." Derfor er folk meget bange for at komme til Kṛṣṇabevidsthed. "Oh, min materielle velstand vil være slut." For de ønsker, de ønsker det ikke. De vil holde fast i... I al almindelighed går de i kirke, går til templet for materiel velstand. "Gud giv os vort daglige brød." Det er materiel velstand. Eller "Giv mig dit, giv mig dat." Men de regnes også for fromme, fordi de har henvendt sig til Gud.

Den ateistiske klasse, de henvender sig ikke. De siger: "Hvorfor skal jeg henvende mig til Gud? Jeg vil skabe min egen rigdom, gennem videnskabens fremskridt, vil jeg blive lykkelig." De er duṣkṛtinaḥ, mest syndfulde, de der siger sådan, at: "For min egen velstand, vil jeg afhænge af min egen styrke, min egen viden." De er duṣkṛtinaḥ. Men den der tænker at "Min velstand afhænger af Guds barmhjertighed," de er fromme. De er fromme. For når alt kommer til alt, kan intet opnås uden Guds tilladelse. Det er fakta. Tāvad tanur idaṁ tanūpekṣitānām... Det er også udsagnet fra... At vi har opfundet så mange bekæmpelsesmetoder til at formindske vores ulykkelige situation, men hvis det ikke bliver tilladt af Gud, vil disse bekæmpelsesmetoder mislykkes.

Eksemplet er... Lige som man har opfundet god medicin, en meget kvalificeret læge. Det er i orden. Men når en mand, der er syg, spørger lægen: "Kan du garantere for denne patients liv?" Vil han aldrig sige: "Nej, jeg kan gøre det. Jeg kan ikke gøre det. Jeg gør mit bedste. Det er det hele." Det betyder, at tilladelsen er i Guds hænder. "Jeg er kun et instrument. Hvis ikke Gud ønsker at du skal leve, så vil al min medicin, al min videnskabelige viden, medicinske viden fejle." Den ultimative tilladelse tilhører Kṛṣṇa. De tåbelige ved det ikke, de ved det ikke. De er, de er...Derfor kaldes de for mūḍha, slyngler. At ligemeget hvad du gør, så er det meget godt, men ultimativt, hvis ikke det er bemyndiget af Gud, af Kṛṣṇa, så vil det mislykkes. De ved det ikke. Derfor er de mūḍhas. Og en hengiven ved at: "Uanset hvilken intelligens jeg har, kan jeg prøve at blive lykkelig, hvis Kṛṣṇa ikke tillader det, vil jeg aldrig blive lykkelig." Det er forskellen mellem en hengiven og en ikkehengiven.