DA/Prabhupada 0252 - Vi tror vi er uafhængige: Difference between revisions

Latest revision as of 19:37, 6 October 2018

Forrige side - video 0251

Næste side - video 0253

Lecture on BG 2.6 -- London, August 6, 1973

Så alle disse materialistiske personer, de er sådanne fjolser, slyngler, banditter, de forøger disse materielle aktiviteter. De tænker at ved at forøge disse materielle aktiviteter vil de blive lykkelige. Nej. Det er ikke muligt. Durāśayā ye… Og deres ledere... Andhā yathāndhair upanīyamānās te 'pīśa-tantryam uru-dāmni baddhāḥ (SB 7.5.31). Vi er alle bundet meget stramt, på hænder og fødder, og vi tænker at vi er frie, uafhængige. Af den materielle naturs love… Stadigvæk tænker vi at vi er uafhængige. Videnskabsmanden prøver at undgå Gud, uafhængigt ved hjælp af videnskaben. Det er ikke muligt. Vi er under den materielle naturs greb. Materiel natur betyder Kṛṣṇas repræsentant. Mayādhyakṣeṇa prakṛtiḥ sūyate sa-carācaram (BG 9.10). Prakṛteḥ kriyamāṇāni guṇair karmāṇi sarvaśaḥ (BG 3.27). Så vi er altid rådvilde som Arjuna, hvad der bør gøres og ikke bør gøres. Men hvis vi tager dette princip, at "Vi må gøre det for Kṛṣṇa..." Så modtag instruktioner fra Kṛṣṇa og modtag instruktioner fra Kṛṣṇa's repræsentant og gør det; så er der ingen karma-bandhanaḥ. Karmāṇi nirdaheti kintu ca bhakti-bhājām (Bs. 5.54). Ellers, er vi bundet op på reaktionerne af enhver handling. Vi kan ikke komme ud. Så denne forvirring, "om jeg skal kæmpe eller ikke kæmpe," det vil blive forklaret at "Ja, du må kæmpe for Kṛṣṇa. Så er det i orden." Kāmaḥ kṛṣṇa-karmārpane. Som med Hanumān. Han kæmpede for Herren Rāmacandra. Han kæmpede ikke for sig selv. På samme måde med Arjuna, hans flag er kapi-dhvaja, hans flag er mærket med Hanumān. Han vidste det. Så Hanumān, en mægtig stridsmand, kæmpede med Rāvaṇa, ikke på grund af personlig interesse. Interessen var at få Sītājī ud af Rāvaṇas hænder, dræbe hele familien og slippe ud og lade hende sidde ved siden af Rāmacandra. Det er Hanumāns fremgangsmåde, de hengivne. Og Rāvaṇas fremgangsmåde er "At tage Sītā ud af Rāmas favn og nyde det." Det er Rāvaṇas metode. Og Hanumāns metode er: "Tag Sītā ud af Rāvaṇas hænder og få hende placeret ved siden af Rāma." Den samme Sītā. Sītā betyder Lakṣmī. Så Lakṣmī betyder Nārāyaṇa's ejendom, Guds ejendom.

Så vi bør lære denne fremgangsmåde at alle disse materialistiske personer, Rāvaṇas, de prøver at nyde Guds ejendom. Så på den ene eller den anden måde… Selvfølgelig kan vi ikke kæmpe med Rāvaṇa klassens mennesker. Det er… Vi er ikke så stærke. Derfor har vi taget metoden med at blive en tigger: "Hr, De er sådan en fin mand. Giv os venligst noget. Giv os noget. For De ødelægger Deres liv ved at holde på Guds ejendom, De på vej til helvede. Så hvis på den ene eller den anden måde De bliver medlem, så vil De blive reddet. De vil blive reddet." Det er vores metode. Vi er ikke en tigger. Men det er en metode. Nu er vi ikke særligt stærke til at kæmpe med Rāvaṇaerne; ellers ville vi have taget alle pengene ved at kæmpe. Men det er ikke muligt. Vi er ikke så stærke. Derfor bruger vi tiggermetoden. Mange tak.

@@ Line 6: / Line 6: @@
 [[Category:DA-Quotes - in United Kingdom]]
 <!-- END CATEGORY LIST -->
+<!-- BEGIN NAVIGATION BAR -- DO NOT EDIT OR REMOVE -->
+{{1080 videos navigation - All Languages|Danish|DA/Prabhupada 0251 - Gopierne er Krishnas evige omgangsfæller|0251|DA/Prabhupada 0253 - Virkelig glæde beskrives i Bhagavad Gita|0253}}
+<!-- END NAVIGATION BAR -->
 <!-- BEGIN ORIGINAL VANIQUOTES PAGE LINK-->
 <div class="center">
@@ Line 14: / Line 17: @@
 <!-- BEGIN VIDEO LINK -->
-{{youtube_right|vM_sJWDK2x0|Vi tror vi er uafhængige - Prabhupāda 0252}}
+{{youtube_right|a_Et5cOf2qY|Vi tror vi er uafhængige - Prabhupāda 0252}}
 <!-- END VIDEO LINK -->
 <!-- BEGIN AUDIO LINK -->
-<mp3player>http://vaniquotes.org/wiki/File:730806BG.LON_clip5.mp3</mp3player>
+<mp3player>https://s3.amazonaws.com/vanipedia/clip/730806BG.LON_clip5.mp3</mp3player>
 <!-- END AUDIO LINK -->
@@ Line 26: / Line 29: @@
 <!-- BEGIN TRANSLATED TEXT -->
-Så alle disse materialistiske personer, de er sådanne fjolser, slyngler, banditter, de forøger disse materielle aktiviteter. De tænker at ved at forøge disse materielle aktiviteter vil de blive lykkelige. Nej. Det er ikke muligt. Durāśayā ye… Og deres ledere... Andhā yathāndhair upanīyamānās te 'pīśa-tantryam uru-dāmni baddhāḥ ([[Vanisource:SB 7.5.31|SB 7.5.31]]). Vi er alle bundet meget stramt, på hænder og fødder, og vi tænker at vi er frie, uafhængige. Af den materielle naturs love… Stadigvæk tænker vi at vi er uafhængige. Videnskabsmanden prøver at undgå Gud, uafhængigt ved hjælp af videnskaben. Det er ikke muligt. Vi er under den materielle naturs greb. Materiel natur betyder Kṛṣṇas repræsentant. Mayādhyakṣeṇa prakṛtiḥ sūyate sa-carācaram ([[Vanisource:BG 9.10|BG 9.10]]). Prakṛteḥ kriyamāṇāni guṇair karmāṇi sarvaśaḥ ([[Vanisource:BG 3.27|BG 3.27]]). Så vi er altid rådvilde som Arjuna, hvad der bør gøres og ikke bør gøres. Men hvis vi tager dette princip, at "Vi må gøre det for Kṛṣṇa..." Så modtag instruktioner fra Kṛṣṇa og modtag instruktioner fra Kṛṣṇa's repræsentant og gør det; så er der ingen karma-bandhanaḥ. Karmāṇi nirdaheti kintu ca bhakti-bhājām (Bs. 5.54). Ellers, er vi bundet op på reaktionerne af enhver handling. Vi kan ikke komme ud. Så denne forvirring, "om jeg skal kæmpe eller ikke kæmpe," det vil blive forklaret at "Ja, du må kæmpe for Kṛṣṇa. Så er det i orden." Kāmaḥ kṛṣṇa-karmārpane. Som med Hanumān. Han kæmpede for Herren Rāmacandra. Han kæmpede ikke for sig selv. På samme måde med Arjuna, hans flag er kapi-dhvaja, hans flag er mærket med Hanumān. Han vidste det. Så Hanumān, en mægtig stridsmand, kæmpede med Rāvaṇa, ikke på grund af personlig interesse. Interessen var at få Sītājī ud af Rāvaṇas hænder, dræbe hele familien og slippe ud og lade hende sidde ved siden af Rāmacandra. Det er Hanumāns fremgangsmåde, de hengivne. Og Rāvaṇas fremgangsmåde er "At tage Sītā ud af Rāmas favn og nyde det." Det er Rāvaṇas metode. Og Hanumāns metode er: "Tag Sītā ud af Rāvaṇas hænder og få hende placeret ved siden af Rāma." Den samme Sītā. Sītā betyder Lakṣmī. Så Lakṣmī betyder Nārāyaṇa's ejendom, Guds ejendom.
+Så alle disse materialistiske personer, de er sådanne fjolser, slyngler, banditter, de forøger disse materielle aktiviteter. De tænker at ved at forøge disse materielle aktiviteter vil de blive lykkelige. Nej. Det er ikke muligt. Durāśayā ye… Og deres ledere... Andhā yathāndhair upanīyamānās te 'pīśa-tantryam uru-dāmni baddhāḥ ([[Vanisource:SB 7.5.31|SB 7.5.31]]). Vi er alle bundet meget stramt, på hænder og fødder, og vi tænker at vi er frie, uafhængige. Af den materielle naturs love… Stadigvæk tænker vi at vi er uafhængige. Videnskabsmanden prøver at undgå Gud, uafhængigt ved hjælp af videnskaben. Det er ikke muligt. Vi er under den materielle naturs greb. Materiel natur betyder Kṛṣṇas repræsentant. Mayādhyakṣeṇa prakṛtiḥ sūyate sa-carācaram ([[Vanisource:BG 9.10 (1972)|BG 9.10]]). Prakṛteḥ kriyamāṇāni guṇair karmāṇi sarvaśaḥ ([[Vanisource:BG 3.27 (1972)|BG 3.27]]). Så vi er altid rådvilde som Arjuna, hvad der bør gøres og ikke bør gøres. Men hvis vi tager dette princip, at "Vi må gøre det for Kṛṣṇa..." Så modtag instruktioner fra Kṛṣṇa og modtag instruktioner fra Kṛṣṇa's repræsentant og gør det; så er der ingen karma-bandhanaḥ. Karmāṇi nirdaheti kintu ca bhakti-bhājām (Bs. 5.54). Ellers, er vi bundet op på reaktionerne af enhver handling. Vi kan ikke komme ud. Så denne forvirring, "om jeg skal kæmpe eller ikke kæmpe," det vil blive forklaret at "Ja, du må kæmpe for Kṛṣṇa. Så er det i orden." Kāmaḥ kṛṣṇa-karmārpane. Som med Hanumān. Han kæmpede for Herren Rāmacandra. Han kæmpede ikke for sig selv. På samme måde med Arjuna, hans flag er kapi-dhvaja, hans flag er mærket med Hanumān. Han vidste det. Så Hanumān, en mægtig stridsmand, kæmpede med Rāvaṇa, ikke på grund af personlig interesse. Interessen var at få Sītājī ud af Rāvaṇas hænder, dræbe hele familien og slippe ud og lade hende sidde ved siden af Rāmacandra. Det er Hanumāns fremgangsmåde, de hengivne. Og Rāvaṇas fremgangsmåde er "At tage Sītā ud af Rāmas favn og nyde det." Det er Rāvaṇas metode. Og Hanumāns metode er: "Tag Sītā ud af Rāvaṇas hænder og få hende placeret ved siden af Rāma." Den samme Sītā. Sītā betyder Lakṣmī. Så Lakṣmī betyder Nārāyaṇa's ejendom, Guds ejendom.
 Så vi bør lære denne fremgangsmåde at alle disse materialistiske personer, Rāvaṇas, de prøver at nyde Guds ejendom. Så på den ene eller den anden måde… Selvfølgelig kan vi ikke kæmpe med Rāvaṇa klassens mennesker. Det er… Vi er ikke så stærke. Derfor har vi taget metoden med at blive en tigger: "Hr, De er sådan en fin mand. Giv os venligst noget. Giv os noget. For De ødelægger Deres liv ved at holde på Guds ejendom, De på vej til helvede. Så hvis på den ene eller den anden måde De bliver medlem, så vil De blive reddet. De vil blive reddet." Det er vores metode. Vi er ikke en tigger. Men det er en metode. Nu er vi ikke særligt stærke til at kæmpe med Rāvaṇaerne; ellers ville vi have taget alle pengene ved at kæmpe. Men det er ikke muligt. Vi er ikke så stærke. Derfor bruger vi tiggermetoden. Mange tak.
 <!-- END TRANSLATED TEXT -->